Ring til os mandag til fredag 09.00 – 16.00 på (+45) 71 99 21 44 eller skriv til os på kontakt@replik.dk
Søg

Indholdsfortegnelse

Artikel udgivet af

Journalist og presseansvarlig

Del artikel

Skifteretten

Hvem er Skifteretten?

Skifteretten er en del af det danske retssystem og en særlig afdeling under byretten, som behandler sager om dødsboer, arv og skifte.

Når en person dør, bliver dødsboet som udgangspunkt behandlet af Skifteretten, der træffer afgørelse om, hvordan boet skal behandles – fx som et uskiftet bo, et privat skifte eller et bobestyrerbo.

Skifteretten udsteder også dødsattest, giver skifteretsattest til arvinger og pårørende og fører tilsyn med behandlingen af boet. I visse tilfælde udpeger Skifteretten en bobestyrer til at stå for skiftet.

Derudover behandler Skifteretten også sager om ægtefælleskifte i forbindelse med separation og skilsmisse samt sager om konkurs og gældssanering.

Skifteretten har både administrative og dømmende funktioner og spiller en central rolle i fordelingen af formue ved dødsfald og økonomisk opløsning.

Anmeld dødsfald, skifte af dødsbo, arv og testamente, skifteform, udlandet og dødsbo er blandt Skifterettens kerneområder. 

Skifterettens opgaver

Når en person dør, opstår der et dødsbo – det vil sige den afdødes ejendele, værdier og gæld.

Det er Skifteretten i den retskreds, hvor den afdøde boede, der står for at sikre, at boet bliver gjort op og fordelt efter lovens regler. Det er den proces, der kaldes et skifte.

Hvordan dødsboet skal skiftes, afhænger af flere forhold. Det kan blandt andet have betydning, om der er oprettet testamente, om afdøde efterlader sig ægtefælle eller børn, hvor stor boets værdi er, og om der er gæld.

I nogle tilfælde kan arvingerne selv vælge, hvordan boet skal skiftes. I andre tilfælde bestemmer Skifteretten det.

Hvis dødsboet er meget lille, kan det udleveres som et boudlæg direkte til den nærmeste pårørende. Er sagen mere kompleks, kan Skifteretten beslutte, at boet skal behandles af en bobestyrer – typisk en advokat med speciale i dødsboer.

Uanset form er det Skifteretten, der vurderer, hvordan boet skal håndteres, og træffer beslutning ud fra reglerne i dødsboskifteloven.

 De typiske opgaver inkluderer:

  1. Behandling af dødsboer:

    • Når en person går bort, skal deres aktiver og passiver fordeles blandt arvingerne. Skifteretten sikrer, at dette sker i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle testamenter.

  2. Konkursbehandling:

    • Hvis en virksomhed eller person ikke kan betale deres gæld, kan Skifteretten erklære dem konkurs og sørge for, at aktiverne fordeles blandt kreditorerne.

  3. Andre bobehandlinger:

    • Det kan være behandling af skilsmisseboer eller opløsning af selskaber.

Hvad sker der i forbindelse med et dødsbo?

Når en person dør, skal deres bo behandles, og det sker typisk i samarbejde med Skifteretten. Processen foregår som følger:

  1. Anmeldelse af dødsfald:

    • Lægen eller bedemanden anmelder dødsfaldet til Skifteretten.

  2. Indkaldelse af arvinger:

    • Skifteretten kontakter boets kontaktperson, der som udgangspunkt er den person, som har haft kontakt med bedemanden. 

  3. Valg af skifteform:

    • Skifteretten vurderer, hvordan boet skal behandles. Der findes forskellige skifteformer:

      • Privat skifte: Arvingerne selv står for at dele boet evt. med hjælp fra en advokat.

      • Forenklet skifte: Bruges, hvis der er få midler og ingen uenighed.

      • Bobestyrerbo: En udpeget bobestyrer tager sig af boet, ofte ved mere komplekse sager eller uenighed mellem arveringer.

    • Testator kan også have fastlagt, hvilken skifteform vedkommende ønsker i sit testamente.
  4. Behandling af boet:

    • Aktiver og passiver opgøres, og arven fordeles blandt arvingerne.

Hvad sker der i en konkurssag?

Hvis en person eller virksomhed ikke kan betale deres gæld, kan sagen ende i Skifteretten. Processen ser typisk sådan ud:

  1. Indgivelse af konkursbegæring:

    • Enten skyldneren selv eller en kreditor kan anmode om konkurs.

  2. Konkursbehandling:

    • Skifteretten vurderer, om betingelserne for konkurs er opfyldt.

    • Hvis ja, udnævnes en kurator, som står for at opgøre boet og fordele midlerne blandt kreditorerne.

  3. Afslutning:

    • Når alle aktiver er fordelt, afsluttes konkursboet, og eventuelle restgældsforpligtelser kan afgøres.

Hvad skal du vide som borger?

  • Dokumentation er vigtig:

    • Uanset om du er arving i et dødsbo eller kreditor i en konkurssag, skal du være forberedt med relevant dokumentation.

  • Frister skal overholdes:

    • Der er ofte korte frister i sager ved Skifteretten. Det kan være i forbindelse med at indsende oplysninger, krav eller acceptere arv.

  • Få juridisk rådgivning:

    • Ved komplekse sager kan det være en god ide at kontakte en jurist med erfaring inden for arveret.

Hvornår skal du kontakte Skifteretten?

Du skal som regel ikke selv kontakte Skifteretten, medmindre du har en specifik forespørgsel.

Det er typisk myndighederne eller involverede parter, der tager initiativet.

Men hvis du som borger har spørgsmål eller behov for vejledning, kan du kontakte den lokale byret, som Skifteretten er en del af.

Skifteretten spiller en vigtig rolle i det danske retssystem, når det kommer til at sikre en fair og lovmæssig behandling af bobehandlinger.

Det kan virke komplekst, men med den rette viden og eventuel hjælp fra en juridisk ekspert, kan du navigere gennem processerne uden problemer.

Få et gratis familietjek, som skaber tryghed for dig og din familie

Udfyld formularen, og vi kontakter dig for et gratis familietjek.


Hvad siger vores kunder?

"Det har været en fornøjelse at samarbejde med jer. God og grundig behandling af vores oplæg til færdige dokumenter for os begge af fremtidsfuldmagten. Klar til tinglysningen, og er nu tinglyst via direkte henvisning i en mail fra jer til os. Det var nemt. Stor tak fra os. De vil vi anbefale andre".
Marie og Ole
Kunder hos Replik