- Hjem
- Børn og samliv
- Ægtepagt med særeje
Hvad er særeje?
Særeje er en formueordning i et ægteskab, der giver dig mulighed for at sikre dig retten til en bestemt ting eller en bestemt del af din formue i tilfælde af skilsmisse.
Særeje oprettes ved at indgå en ægtepagt, hvor det fremgår, at den ene ægtefælle har særeje.
Der findes flere forskellige typer af særeje. Det kan fx være fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje eller kombinationssæreje.
Vi gør det hele for dig
- Helhedsbaseret rådgivning af specialiseret jurist
- Jurist udarbejder dokument
- Rådgivningsforskning
- 12 måneders gratis rettelser
Hvad er en ægtepagt med særeje?
En ægtepagt om særeje er en aftale mellem ægtefæller om, at der ikke skal gælde formuefællesskab i ægteskabet.
Ægtefæller får automatisk formuefællesskab ved indgåelse af ægteskab. Du kan på den måde sikre dig rettighederne til hele eller dele af din formue i tilfælde af skilsmisse.
Det kan være relevant at oprette en ægtepagt om særeje, hvis du eller din ægtefælle har noget helt bestemt, som I gerne vil beholde i tilfælde af skilsmisse.
Dertil kan det være relevant, hvis den ene har en betydelig gæld, virksomhed, ejendom eller lignende.
Kort sagt sikrer aftalen dig og din ægtefælle økonomisk. Samtidig får I begge mulighed for helt selv at bestemme, hvordan jeres formue skal fordeles, hvis I en dag skulle gå fra hinanden, hvilket giver stor tryghed og sikkerhed.
Processen for udarbejdelse af ægtepagt med særeje
Du har mulighed for at blive ringet op over telefon, teams eller fysisk møde. En af vores jurister guider dig igennem et familietjek. Familietjekket giver et overblik over hvordan du og din familie er sikret juridisk ved død, skilsmisse og sygdom.
Vi påbegynder udarbejdelsen af de ønskede dokumenter inden 24 timer efter samtalen.
Vi sender dokumentet via krypteret og sikker e-mail og tinglyser ægtepagten ved godkendelse.
Typer af særeje
Fuldstændigt særeje
Ved fuldstændigt særeje har længstlevende ægtefælle ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo.
Det betyder, at når den ene ægtefælle går bort, vil længstlevende som udgangspunkt kun arve halvdelen af den førstafdødes fuldstændige særeje, medmindre der samtidig er oprettet et testamente, der fastsætter andet.
Hvis I både opretter en ægtepagt og et testamente, kan I reducere længstlevendes arvelod til 1/8 af det fuldstændige særeje.
Dette kan være en fordel i situationer, hvor der er lavet særeje over en specifik genstand – eksempelvis et sommerhus, der er gået i arv gennem familien.
Med en ægtepagt sikrer I, at sommerhuset udelukkende tilhører førstafdødes bodel, mens testamentet kan fastsætte, at længstlevende kun arver 12,5 % af værdien i stedet for de 50 %, som en ægtepagt alene ville medføre.
Skilsmissesæreje
Skilsmissesæreje er en særejeform, der kun gælder ved skilsmisse. Ved dødsfald ophører skilsmissesærejet, og ægtefællernes værdier bliver i stedet til fælleseje.
Det betyder, at når den ene ægtefælle går bort, skal længstlevende dele sit tidligere særeje med afdødes børn – herunder særbørn – samt med afdødes eventuelle kreditorer.
Denne type særeje bliver næsten ikke anvendt længere, fordi den giver en meget begrænset beskyttelse for længstlevende ægtefælle ved død. Mange vælger i stedet andre særejeformer som kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje, der i højere grad sikrer længstlevendes økonomi og arv.
Kombinationssæreje
Kombinationssæreje er en særlig form for særeje, der har stor betydning både ved skilsmisse og ved dødsfald.
Hvis du og din ægtefælle har kombinationssæreje, skal I ikke dele særejet med hinanden i tilfælde af skilsmisse. Det betyder, at hver af jer beholder jeres egne midler og værdier, og de bliver ikke en del af bodelingen.
Når den ene ægtefælle går bort, vil længstlevende som udgangspunkt arve efter afdøde, medmindre der er oprettet et testamente, der bestemmer noget andet.
En stor fordel ved kombinationssæreje er, at længstlevende ikke skal dele sit særeje med boet efter førstafdøde. Dette kan være særligt relevant, hvis afdøde havde kreditorer, da disse ikke kan gøre krav på længstlevendes midler.
Kombinationssæreje kan også være en fordel, hvis afdøde havde børn fra et tidligere forhold (særbørn).
I sådanne tilfælde vil længstlevende skulle udbetale en mindre arv til særbørnene, hvilket sikrer, at den længstlevende ægtefælle er økonomisk bedst muligt stillet.
Hvorfor vælge særeje ved ægteskab?
En ægtepagt kan være relevant i flere tilfælde, fx hvis:
- Der er stor forskel i ægtefællernes formuer
- Den ene ægtefælle er virksomhedsejer
- Den ene ægtefælle arver et større pengebeløb
- Ægtefællerne vil dele pensionsopsparinger
Der er stor forskel i ægtefællernes formuer
Hvis der er stor forskel i ægtefællernes formue, og den mest velhavende ægtefælle gerne vil sikre sig økonomisk ved en eventuel skilsmisse, så kan det gøres ved at oprette en ægtepagt om særeje.
Hvis en ægtefælle har optaget en stor gæld, kan den anden ægtefælle sikre sig økonomisk ved oprette særeje på gælden. På den måde undgår ægtefællerne at blive påvirket af tidligere gæld.
Den ene ægtefælle ejer en virksomhed
Hvis den ene ægtefælle ejer en virksomhed, kan den blive oprettet som særeje og dermed være beskyttet i tilfælde af skilsmisse, så en ene ægtefælle ikke skal have halvdelen af virksomheden/værdien af den.
På den måde undgår virksomhedsejeren at ende i en situation, hvor det kan være nødvendigt at sælge virksomheden til en lav pris for, at kunne gennemføre bodelingen ved skilsmisse.
Den ene ægtefælle arver et større pengebeløb
Hvis den ene ægtefælle står til at arve en masse penge nu eller i fremtiden, kan arven blive oprettet som særeje.
På den måde er ægtefællen sikret, at arven ikke bliver delt med den anden ægtefælle i tilfælde af skilsmisse.
Ægtefællerne vil dele pensionsopsparinger
Hvis en af ægtefællerne vil dele en pensionsopsparing med den anden i tilfælde af skilsmisse, så skal der oprettes en ægtepagt om deling af pensioner. Der er dog visse typer af pensioner, som ikke kan deles ved ægtepagt.
Ægtepagt om deling af pensioner
Pensioner adskiller sig fra udgangspunkt om automatisk delingsformue, om at ægtefællers formue skal deles ved skilsmisse.
Ægtefællerne beholder således som udgangspunkt retten til deres respektive pensionsopsparinger ved en skilsmisse.
Men visse pensioner indgår alligevel i ligedelingen ved en skilsmisse. Det er de pensioner, som ikke kan defineres som rimelige.
Således vil ekstra pensionsopsparinger som altovervejende hovedregel ikke kunne holdes uden for formuedelingen ved en skilsmisse.
Der kan være stor forskel på ægtefællers pensionsopsparinger – alt afhængig af job og af indretningen af familielivet mv.
Det er vigtigt, at du som ægtefælle får taget stilling til, om pensionsfordelingen er rimelig, hvis du skulle blive skilt.
Ægtefæller kan ved en ægtepagt aftale, at værdien af alders-, kapital, eller ratepension skal indgå i formuedelingen ved skilsmisse.
Det er dog ikke muligt at aftale ved ægtepagt, at der sker en deling af værdien af en rentepension, herunder privattegnede livrenter.
Hvad kan en ægtefælle have særeje på?
Langt de fleste aktiver kan gøres til særeje, fx en ejendom, virksomhed, bil, gæld og lignende.
Der er dog nogle ting og aftaler, som du ikke kan gøre til særeje. Derfor anbefales det at få rådgivning, så du er sikker på, at aftalen er gyldig.
Hvis du ejer fast ejendom med din ægtefælle eller en anden person, kan en samejeoverenskomst være relevant for at fastsætte klare regler for ejendommen
Eksempler på særeje:
- Alt, hvad ægtefællerne hver især ejer og erhverver sig i fremtiden
- Alt, hvad ægtefællerne hver især ejede, inden de indtrådte i ægteskabet
- Bestemte specifikke ejendele og beløb, f.eks. en bil eller indskud til et hus
- Gæld, f.eks. studiegæld eller en gæld til en specifik kreditor
Ophævelse af ægtepagt
En ægtepagt ophæves ved at oprette en ny ægtepagt om formuefællesskab i stedet for særeje.
Dette gælder både for en ægtepagt med fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.
En ophævelse af ægtepagt kræver, at begge ægtefæller er enige om det, uanset om aftalen kun giver rettigheder eller forpligtelser til én af ægtefællerne.
Dertil er det et krav for ophævelse, at den nye aftale skal tinglyses, så den er gyldig.
Tinglysning af ægtepagt
En ægtepagt er gyldig, når den er tinglyst i tinglysningsretten. Tinglysning udløser en tinglysningsafgift på 1.850 kr., hvilket er et gebyr til staten.
Tinglysningsafgiften er obligatorisk og bliver altid opkrævet ved enhver form for tinglysning. Tinglysning tager typisk to uger, før sagen er færdigbehandlet hos Tinglysningsretten.
Læs mere om at oprette en ægtepagt, og hvordan det kan sikre jeres økonomiske interesser i ægteskabet.
Kombinér ægtepagt med testamente
Det er en god idé at oprette ægtepagt og testamente samtidig. På den måde kan der tages forbehold for alle vilkår i begge juridiske dokumenter og ægtefæller opnår den bedste sikring.
Hvis I har børn, kan et børnetestamente også være værd at overveje for at sikre deres fremtid, hvis begge forældre skulle gå bort.
Vær opmærksom, hvis du overvejer at bruge skabeloner på nettet
Der findes virksomheder, der reklamerer med at tilbyde dig gratis skabeloner til ægtepagter, så du selv kan oprette en ægtepagt online.
En ægtepagt er meget kompliceret at udfærdige korrekt. Vi ser ugentligt ægtepagter der er udfærdiget forkert, hvilket kan have store økonomiske konsekvenser ved skilsmisse og/eller død.
Vi anbefaler derfor altid, at du bør have en jurist/advokat til at udøve rådgivning omkring oprettelse af en ægtepagt, samt at den bliver udfærdiget korrekt.
Få hjælp af vores specialiserede jurister
Hos Replik har vi mange års erfaring med at rådgive og strikke juridiske dokumenter sammen, så de passer præcis til din livssituation.
Vi er eksperter i at tage højde for alle detaljer og nuancer, så du står på den sikreste juridiske grund.
Kontakt os for en gratis, uforpligtende samtale for at finde ud af, om det giver mening for dig at oprette noget.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan deles pensionsopsparinger?
En pensionsopsparing deles ved at oprette en ægtepagt. Det skyldes, at en pension ikke er fælleseje, selvom der er formuefællesskab i ægteskabet. Derfor skal du oprette en pensionsægtepagt, hvis ægtefællerne ønsker deling af pension ved skilsmisse. Der er dog visse pensionstyper, der ikke kan deles ved en ægtepagt.
Bortfalder en ægtepagt ved skilsmisse?
Når alle betingelserne i en ægtepagt er opfyldt, har aftalen ikke længere nogen effekt. Hvis en af ægtefællerne skal giftes med en ny person, og gerne vil have en ægtepagt, skal ægtefællen få lavet en ny. Aftalen gælder udelukkende for de to ægtefæller, der har skrevet under på den.
Hvor tinglyses ægtepagt?
En ægtepagt tinglyses i det digitale tinglysningssystem på tinglysning.dk. En ægtepagt er først gyldig, når den er blevet tinglyst.
Hvordan laver man en ægtepagt?
En ægtepagt laves ved at udarbejde en skriftlig aftale, hvor vilkårene for aftalen fremgår klart og tydeligt. Denne aftale skal underskrives af begge ægtefæller og tinglyses for at blive gyldig. De fleste får lavet deres ægtepagter hos en specialiseret jurist eller advokat, så de kan få rådgivning om særeje og sikre, at aftalen er gyldig.
Hvordan slettes en ægtepagt?
En ægtepagt kan ikke slettes, men man kan omgå den ved at oprette en ny aftale om formuefællesskab. Dette kan gøres med alle typer særeje. Det kræver enighed blandt ægtefællerne, og den nye aftale skal tinglyses og registreres i personbogen.
Er ægtepagter offentlige?
En ægtepagt er ikke offentligt tilgængelig og kan derfor ikke ses af alle og enhver.
Hvornår skal en ægtepagt laves?
En ægtepagt skal laves, når det passer ægtefællerne. Den kan både blive udarbejdet inden og efter indgåelsen af ægteskabet. Det anbefales dog at indgå aftalen inden, da det kan være nemmere for parterne at aftale særeje i en sådan situation.
Kan man ændre ægtepagt?
Man kan godt lave en ændring i en ægtepagt. Det kræver, at begge ægtefæller er enige, og at den nye ægtepagt tinglyses. Herefter er ændringen gyldig.
