Hvad er uskiftet bo?
Hvis du sidder i uskiftet bo, betyder det, at du som efterladt ægtefælle får råderet over din afdøde ægtefælles formue og ejendele. Det vil sige, at hvis du sidder i uskiftet bo, skal arven fra den afdøde ægtefælle ikke fordeles mellem børnene, før du selv går bort.
Du kan også vælge ikke at sidde i uskiftet bo, men så skal arven som udgangspunkt fordeles. Med andre ord skal boet skiftes. Hvis I på forhånd ikke har oprettet et testamente, kan det altså betyde, at halvdelen af den afdødes formue skal fordeles mellem afdødes børn med det samme. Det er dog muligt for arvinger at give et arveafkald, hvis de ønsker at afstå fra deres del af arven.
Vi gør det
hele for dig
- Helhedsbaseret rådgivning af specialiseret jurist
- Jurist udarbejder dokument
- Rådgivningsforsikring
- 12 måneders gratis rettelser
Uskiftet bo med særbørn
Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis der er særbørn (børn fra tidligere forhold) kan der gælde særlige arveregler ved uskiftet bo.
Særbørn har som udgangspunkt krav på at få deres arv udbetalt, medmindre de frivilligt giver arveafkald eller accepterer, at du sidder i uskiftet bo. Derfor er det vigtigt at få styr på både arveregler og familiens ønsker i god tid.
Arveregler og formueopgørelse ved uskiftet bo
Når man vælger at sidde i uskiftet bo, kræver det en formueopgørelse. En formueopgørelse ved uskiftet bo giver overblik over den samlede formue og gæld, så der er styr på, hvad boet indeholder.
Det er samtidig en vigtig del af at sikre, at arvereglerne overholdes korrekt, og at både fællesbørn og eventuelle særbørn får den arv, de har ret til, når tiden kommer.
Du kan også vælge ikke at sidde i uskiftet bo. I så fald skal arven fordeles med det samme, og boet bliver skiftet.
Hvis I ikke på forhånd har lavet et testamente, kan det betyde, at halvdelen af den afdødes formue straks skal fordeles mellem afdødes børn. Det er dog muligt for arvinger at give arveafkald, hvis de ønsker at afstå fra deres del af arven.
Hvornår kan man sidde i uskiftet bo?
For at sidde i uskiftet bo skal I være ægtefæller, og der skal foreligge formuefællesskab efter den første af jer, afgår ved døden. Er I gift på ”normal” vis uden at have en ægtepagt, eller har I oprettet en ægtepagt med skilsmissesæreje eller kombinationssæreje, så har I automatisk formuefællesskab, efter den første af jer går bort.
I alle disse situationer kan I altså sidde i uskiftet bo efter førstafdøde. Dette på trods af, at der er oprettet ægtepagt med skilsmissesæreje eller kombinationssæreje.
Hvis der er oprettet en ægtepagt med fuldstændigt særeje, så kan den, der lever længst, ikke sidde i uskiftet bo, og boet skal derfor skiftes med afdødes børn.
Den længstlevende ægtefælle skal være myndig og må ikke være under værgemål.
Uskiftet bo med særbørn og scenarier med konkurs
Vi har tidligere kort beskrevet, at hvis der er særbørn involveret, så kræver det deres samtykke, hvis der ønskes at sidde i uskiftet bo. Uskiftet bo med særbørn er derfor kun muligt, hvis særbørnene accepterer det.
Hvis særbørnene ikke giver samtykke til uskiftet bo, så skal boet skiftes, og arven udbetales til børnene med det samme.
Hvis du som længstlevende ægtefælle er under konkurs, så kan du heller ikke sidde i uskiftet bo. Årsagen til det er, at du ikke kan opfylde dine økonomiske forpligtelser. I stedet skal boet skiftes, og eventuelle kreditorer skal tilgodeses først.
Det er derfor vigtigt at undersøge og få styr på arveregler, formueopgørelse og økonomiske forhold, hvis du overvejer at sidde i uskiftet bo.
Hvad hvis min afdøde ægtefælle har gæld?
- Uskiftet bo er kun aktuelt for de ægtefæller, der har formuefællesskab.
- Det er vigtigt at understrege, at uskiftet bo ikke betyder, at børnene bliver arveløse. De står stadig til at modtage arven, men ved uskiftet bo bliver arven udskudt, indtil den ægtefælle, der lever længst, går bort.
- Det vil som udgangspunkt tage længere tid at skulle skifte boet frem for at sidde i uskiftet bo.
- Har du modtaget pensioner eller livsforsikringer fra din afdøde ægtefælle, så tæller disse ikke med i det samlede uskiftede bo, og du skal derfor ikke dele disse med eventuelle arvinger, hvis du ønsker boet skiftet. (Der kan dog være undtagelser for dette, hvilket du bedes forhøre dig om hos den pensionskasse eller det livsforsikringsselskab, hvor ordningen er tegnet igennem).
- Dine egne pensioner, livsforsikringer og andre lignende rettigheder indgår heller ikke i det uskiftede bo, og du skal derfor heller ikke dele disse med arvingerne, hvis du ønsker boet skiftet.
- Du kan gennem et testamente bestemme over din del af det uskiftede bo. Er der for eksempel værdier for 100.000 kroner tilbage i det uskiftede bo, så kan du bestemme over halvdelen af disse værdier.
Ulemper ved uskiftet bo
Der er som ofte ulemper ved enhver ting, og uskiftet bo er ingen undtagelse. Ulemperne omkring gæld og skattemæssige forhold er beskrevet tidligere, men det er flere ulemper at være opmærksom på.
Du kan ikke indgå nyt ægteskab, når du sidder i uskiftet bo
Du kan ikke sidde i uskiftet bo og på samme tid indgå et nyt ægteskab. Hvis du vil indgå i et nyt ægteskab, skal det uskiftede bo skiftes. Og hvad betyder det så at skifte et uskiftet bo? Det betyder i praksis, at man tager den fælles formue, der eksisterer på tidspunktet af skiftet, og fordeler den efter reglerne i arveloven eller testamentet, hvis det skulle være oprettet.
Indtægter til boet
Imens du sidder i uskiftet bo, vil du, hvis du fortsat tjener penge, skulle dele alt det indtjente med børnene, hvis boet skal skiftes, mens du lever. For eksempel hvis du vil gifte dig på ny.
Begrænset bestemmelsesret
Med et uskiftet bo påvirker du ikke arvefordelingen, men du udskyder udbetalingen af arven. Du kan dog med et testamente udelukkende råde over den del af arven, der retmæssigt tilhører dig. Der er dog begrænsninger i dette, da halvdelen af det uskiftede bo tilhører den afdøde ægtefælle, og dine børn har krav på en fjerdedel af arven efter dig i tvangsarv. Det begrænser altså din bestemmelsesret over den samlede formue til 3/8 med et testamente. For at sikre en bestemt fordeling af indboet kan den længstlevende oprette et indbotestamente, der beskriver særlige ønsker til ejendelene.
Du må ikke misbruge den fælles formue
Du må ikke misbruge fællesformuen. Det er sjældent, at der er tale om reelt misbrug, men det kunne være ved at give ekstraordinært store gaver til andre eller sælge store aktiver som eksempelvis et hus til en meget billig pris. Da arven er udskudt til et senere tidspunkt, må du altså ikke misbruge rådigheden over den fælles formue.
Undtagelser for uskiftet bo
Hvis du ikke har midler til at drifte boet, så er det ikke muligt at sidde i uskiftet bo. Et eksempel på dette kan være, at du ikke har midler nok til at vedligeholde huset, så huset opretholder dets værdi fra den dato, hvor du skulle sidde i uskiftet bo.
Kan du ikke vedligeholde boet økonomisk, så er du nødsaget til at skifte boet med arvingerne medmindre, at de siger god for, at du, trods din økonomiske situation, kan sidde i uskiftet bo.
Fordele ved uskiftet bo
Der er flere gode grunde til, at mange ægtefæller vælger at sidde i uskiftet bo, når den ene går bort. Ordningen kan give tryghed og økonomisk stabilitet for den længstlevende, fordi man undgår at skulle dele formuen med børnene med det samme.
Samtidig slipper man for dyre omkostninger til advokater og boopgørelse, og man bevarer fuld råderet over både penge og ejendomme. Her er de tre største fordele ved at sidde i uskiftet bo:
Længstlevende ægtefælle undgår økonomiske ændringer og kan beholde hele formuen
Arven skal ikke udbetales til børnene med det samme, hvilket skaber tryghed og økonomisk stabilitet.
Det er billigt at overtage et uskiftet bo
Der skal kun betales en retsafgift på 500 kroner, hvilket er væsentligt billigere end en advokatbehandlet boopgørelse og arveudbetaling.
Frihed til at råde over formuen og ejendomme
Længstlevende kan frit bruge pengene, sælge bolig, sommerhus eller give arveforskud til børnene, hvis det ønskes.
Hvornår ophører uskiftet bo?
- Den længstlevende ægtefælle går bort
- Det kan bevises, at længstlevende har misbrugt sin råden over det uskiftede bo eller har forsømt sin forsørgelsespligt overfor en arving
- Den længstlevende ægtefælle skifter boet i levende live. Dette skal f.eks. ske, hvis længstlevende ønsker at gifte sig igen
- Længstlevende ønsker at holde en forekommende arv eller anden større fremadrettet økonomisk gevinst ude af det uskiftede bo
- Umyndige særbørn af første afdøde bliver myndige, og de ikke ønsker at give samtykke til, at længstlevende skal sidde i uskiftet bo
- Første afdødes livsarvinger (børn) går bort uden at efterlade sig livsarvinger (dine børnebørn)
- Planlæg altid efter at kunne sidde i uskiftet bo. På denne måde er det dig, der bestemmer, om du ønsker at kunne sidde i uskiftet bo, hvis din ægtefælle går bort
Tre forskellige situationer med uskiftet bo
Uskiftet bo: Ægtefæller med fælles børn – I bestemmer selv
Er I ægtefæller, og har I udelukkende fælles børn, så kan længstlevende ægtefælle selv bestemme om vedkommende ønsker at sidde i uskiftet bo med børnene. I behøver derfor ikke at planlægge efter, om I ønsker at sidde i uskiftet bo eller ej. Dette valg træffes, når den ene ægtefælle er gået bort.
Uskiftet bo: Ægtefæller med myndige børn uden for ægteskabet – børnene bestemmer
Har den ene af jer, eller har I begge børn uden for ægteskabet, så kan I stadig sidde i uskiftet bo efter længstlevende ægtefælle. I jeres situation er det dog børnene uden for ægteskabet, der bestemmer, om længstlevende skal kunne sidde i uskiftet bo eller ej.
Børnene uden for ægteskabet skal underskrive et forhåndssamtykke, der giver den længstlevende ægtefælle mulighed for at kunne sidde i uskiftet bo. Et forhåndssamtykke sikrer, at afdødes børn ikke kræver boet skiftet, når deres forælder går bort.
Et underskrevet forhåndssamtykke kan i nogle tilfælde være forskellen på om længstlevende ægtefælle kan videreføre sit liv, eller om vedkommende må flytte fra hus og hjem for at skifte boet med afdødes børn.
Det er en god idé at få styr på dette i god tid, da et underskrevet forhåndssamtykke giver sikkerhed for længstlevende ægtefælle. Det er kun jeres børn uden for ægteskabet, der skal skrive under på et forhåndssamtykke, jeres fælles børn skal ikke give samtykke til, at I kan sidde i uskiftet bo.
I bliver altid spurgt om I ønsker at oprette et forhåndssamtykke, når I opretter et testamente hos Replik.
Uskiftet bo: Ægtefæller med (umyndige) børn uden for ægteskabet – værger og Familieretshuset bestemmer
Har den ene af jer, eller har I begge umyndige børn uden for ægteskabet, så er der stadig mulighed for at kunne sidde i uskiftet bo med børnene. Dette kræver dog, at Familieretshuset er indforstået hermed samt, at værgen for de umyndige børn giver samtykke til, at længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.
I praksis er det dog sjældent, at både Familieretshuset og værge giver samtykke til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.
Jeres fælles børn skal ikke give samtykke, uanset deres alder.
Skal du planlægge efter at kunne sidde i uskiftet bo?
Vores svar vil som udgangspunkt altid være JA. Det er altid en god idé at planlægge at kunne sidde i uskiftet bo som længstlevende ægtefælle. Selv om I har planlagt at kunne sidde i uskiftet bo, så er det ikke ensbetydende med, at længstlevende skal vælge at gøre det.
At planlægge at kunne sidde i uskiftet bo giver blot den ægtefælle, der lever længst, muligheden for at vælge det. Hvis der ikke planlægges efter dette, så vil det i nogle tilfælde ikke være muligt for længstlevende at sidde i uskiftet bo. Det vil være ærgerligt at have bortvalgt denne mulighed, når det er så enkelt at planlægge efter.
Vi anbefaler derfor, at I altid planlægger at kunne sidde i uskiftet bo. På den måde er det længstlevende, der bestemmer om vedkommende vil sidde i uskiftet bo. Det er dermed ikke børnene, der bestemmer, når den ene af jer er gået bort.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder uskiftet bo?
Uskiftet bo betyder, at man ikke udbetaler arv til børnene, når den første ægtefælle går bort. Det vil sige, at børnene først får deres arv, når den sidste ægtefælle dør, indgår i nyt ægteskab eller vælger at skifte selv.
Hvornår er et forhåndssamtykke gyldigt?
Et forhåndssamtykke er reelt set gyldigt fra det øjeblik, at begge parter har underskrevet dokumentet. Der er ikke noget krav om, at det skal tinglyses eller underskrives af vitterlighedsvidner.
Hvor lang tid tager en boopgørelse?
Boet skal gøres op og indsendes til skifteretten og Skattestyrelsen for at blive godkendt. Herefter vil du typisk få udbetalt din arv inden for 3,5 måneder.
Hvad sker der, hvis jeg ikke sidder i uskiftet bo?
Hvis du ikke sidder i uskiftet bo, skal arven som udgangspunkt fordeles. Med andre ord skal boet skiftes. Hvis du ikke har et testamente, kan det medføre, at halvdelen af afdødes formue skal fordeles mellem afdødes børn med det samme.
Kan børn nægte uskiftet bo?
Nej, det er ikke børnenes beslutning. Børn bestemmer ikke. Hvis du er gift med fælles børn, kan I som ægtefæller selv vælge, om I vil sidde i uskiftet bo med jeres børn.
Hvordan deles et uskiftet bo?
Hvis du frem til din død sidder i uskiftet bo, så vil halvdelen af midlerne tilfalde din afdøde ægtefælles arvinger, mens den anden halvdel vil gå til dine arvinger. Har du selv børn, så er de tvangsarvinger til 25 procent af, hvad du efterlader dig.
Hvor meget skal særbørn arve?
Medmindre der er taget højde for det i et testamente, så vil førstafdødes særbørn/barn modtage en fjerdedel af jeres begges samlede formue. I et testamente kan du begrænse arven på en fjerdedel og sørge for, at de længstlevende kan beholde 93,75 procent af jeres samlede formue, mens de 6,25 procent tilfalder den afdødes børn.
Kan man sælge sit hus, når man sidder i uskiftet bo?
Der foreligger et skøde ved uskiftet bo, som giver den ægtefælle eller arving, der er skrevet på skødet, fuld ejerret over den respektive ejendom. Det betyder ja. Du kan sælge, pantsætte eller overdrage ejendommen, uagtet om der er andre arvinger til ejendommen.
Læs mere fra Replik

Hvad er forskellen på falden arv og forventet arv – og hvornår giver arveafkald mening?
Når det kommer til arv og arveforhold, kan det hurtigt blive komplekst, især hvis der indgår særbørn, sammenbragte familier eller andre særlige ønsker. En af de

Antallet af oprettede testamenter i 2025 sprænger rammerne
De sidste fire år har de to populære juridiske dokumenter, fremtidsfuldmagten og testamentet, vundet stort indpas hos de danske borgere. Det viser tal fra Tinglysningen. Det

Hvad er forskellen på en jurist og en advokat?
Jurist eller advokat – hvem skal du vælge? Mange støder på både jurister og advokater, når de søger juridisk hjælp, men forskellen er for en del
Kontakt Replik for en gratis samtale
Hos Replik tilbyder vi altid en gratis og uforpligtende rådgivningssamtale, så du kan blive klogere på din konkrete livssituation, hvad angår dine muligheder for juridisk sikring.
Samtalen med Replik tager altid udgangspunkt i din specifikke kontekst, og gennem vores rådgivning får du altid det fulde overblik over dine muligheder, og hvad der kunne give mening lige nu og i fremtiden.
Efter den indledende samtale, kan du selv vurdere, om det er noget, du vil gå videre med.
Få et gratis familietjek, som skaber tryghed for dig og din familie
Udfyld formularen, og vi kontakter dig for et gratis familietjek.
Hvad siger vores kunder?
