Forretningsorden for bestyrelsen
Specialiserede og uddannede
Skræddersyet til din situation
Få svar på dine spørgsmål
Konkurrencedygtige priser
- Hjem
- Forretningsorden for bestyrelsen
Hvad er en forretningsorden for bestyrelsen?
En forretningsorden er bestyrelsens interne spilleregler. Den beskriver, hvordan bestyrelsen arbejder i praksis, hvordan beslutninger træffes, og hvordan samarbejdet mellem bestyrelse og direktion er tilrettelagt.
Kort sagt sætter forretningsordenen rammerne for bestyrelsens arbejde og gør det tydeligt, hvem der gør hvad – og hvornår.
Er en forretningsorden et krav?
Det afhænger af selskabsformen og bestyrelsens sammensætning.
Det er et krav ifølge selskabsloven at et selskab, der har en bestyrelse på mere end et medlem, skal have en forretningsorden. For aktieselskaber er en forretningsorden derfor reelt obligatorisk, da et aktieselskab skal have en bestyrelse med mindst tre medlemmer. Et anpartsselskab kan derimod selv vælge, om det vil have en bestyrelse, og hvor mange medlemmer den skal bestå af, hvorfor en forretningsorden derfor ikke nødvendigvis er et krav.
Priser for oprettelse af en forretningsorden
Mest populære
Vi gør det
hele for dig
- Helhedsbaseret rådgivning af specialiseret jurist
- Jurist udarbejder dokument
- Rådgivningsforsikring
- 12 måneders gratis rettelser
Hvorfor giver det mening at have en forretningsorden?
Foruden i visse tilfælde at være lovpligtig, har en forretningsorden også en klar praktisk værdi.
Når bestyrelsen på forhånd har aftalt, hvordan arbejdet skal foregå, skaber det struktur, forudsigelighed og fælles forståelse. Bestyrelsesmedlemmerne ved, hvilke forventninger der stilles til dem, og hvordan samarbejdet med direktionen er tænkt.
Samtidig gør en forretningsorden det nemmere for nye bestyrelsesmedlemmer at komme godt ind i arbejdet, fordi rammerne allerede er fastlagt. Det mindsker risikoen for uenigheder og uklarhed – og giver bestyrelsen bedre mulighed for at fokusere på selskabets udvikling.
Hvad bør en forretningsorden indeholde?
Der findes ikke en fast skabelon, som alle selskaber skal følge. Selskabsloven stiller ikke detaljerede krav til indholdet, men forudsætter, at forretningsordenen tager højde for selskabets størrelse, branche og konkrete behov.
I praksis vælger mange bestyrelser at tage stilling til blandt andet:
Formålet er ikke at regulere alt i detaljer, men at skabe et klart og fælles udgangspunkt for bestyrelsens arbejde.
Hvem fører kontrol med forretningsordenen?
Selskabets revisor skal kontrollere, om bestyrelsen har udarbejdet en forretningsorden, når det er påkrævet. Hvis der ikke findes en forretningsorden, skal revisor gøre opmærksom på dette i en særskilt erklæring, som indgår i forbindelse med årsrapporten.
Skal forretningsordenen være offentlig?
Som udgangspunkt nej. En forretningsorden er et internt dokument, som selskabet kan opbevare sammen med sine øvrige selskabsdokumenter – fx vedtægter, ejerbog og bestyrelsesreferater.
Der gælder dog særlige regler for visse selskaber, herunder statslige aktieselskaber, hvor forretningsordenen skal offentliggøres.
Hvornår er forretningsordenen gældende?
Der er ingen formelle krav til, hvordan en forretningsorden vedtages. Det anbefales dog, at den udarbejdes skriftligt og underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. På den måde er der ikke tvivl om, at alle har læst og accepteret rammerne for bestyrelsesarbejdet.
Det er også en god idé at gennemgå forretningsordenen løbende – og mindst én gang om året – så den fortsat passer til selskabets behov og den måde, bestyrelsen arbejder på. Ændrer selskabet sig, bør forretningsordenen følge med.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster det at lave et testamente?
De fleste testamenter i Danmark koster mellem 3.000 – 10.000 kr., ekskl. notar‑/gebyr (ca. 300 kr.), men prisen kan variere i forhold til dokuments kompleksitet. Nogle online-tjenester tilbyder meget billigere priser, men uden juridisk rådgivning. Det anbefales at afklare behov og få juridisk vejledning før oprettelsen.
Kan jeg lave et testamente online?
Ja, du kan sagtens oprette et testamente online. Mange platforme guider dig gennem en formular, og du får et juridisk korrekt testamente til print og underskrift foran notar eller vidner. Det er ofte billigere og hurtigere end advokat, men ved komplicerede forhold og tvivlsspørgsmål er rådgivning en god idé. Oftest anbefales det især med et testamente at anvende juridisk rådgivning pga. kompleksiteten i love og formkrav.
Er et testamente gyldigt uden tinglysning?
Ja, et testamente er gyldigt uden tinglysning, da testamenter ikke skal tinglyses i Danmark. Det skal derimod oprettes skriftligt og underskrives korrekt – enten foran en notar eller to vidner – for at være juridisk gyldigt.
Hvem har ret til at se et testamente?
Et testamente er privat, så ingen andre end testator selv kan se det, mens vedkommende er i live. Efter dødsfaldet får Skifteretten testamentet, og alle arvinger, både legale arvinger og personer nævnt i testamentet, får ret til at se det. Andre kan kun få indsigt, hvis de har en særlig retlig interesse.
Er der tvangsarv ved testamente?
Ja, der er tvangsarv, selvom der er oprettet testamente. Ifølge arveloven kan en del af arven ikke frit bestemmes ved testamente, fordi den tilkommer afdødes tvangsarvinger – typisk ægtefælle og livsarvinger (børn og børnebørn). Tvangsarven udgør som udgangspunkt 25 % af den samlede arv, mens de resterende 75 % er friarv, som kan fordeles frit i et testamente. Et testamente kan derfor tilpasse arven, men det kan ikke helt tilsidesætte reglerne om tvangsarv.
Hvor finder jeg mit testamente?
Hvordan du finder dit testamente, afhænger af, hvilken form du har valgt. Har du lavet et notartestamente, bliver det registreret i Centralregisteret for Testamenter og dukker automatisk op, når du går bort. Har du derimod oprettet et vidnetestamente, er det dit eget ansvar at opbevare det et sikkert sted og sikre, at dine nærmeste ved, hvor det findes.
Hvem arver mig uden testamente?
Hvis du ikke efterlader en ægtefælle/registreret partner, børn eller andre livsarvinger, vil arven blive fordelt i en bestemt rækkefølge, hvis du ikke har oprettet et testamente. Som udgangspunkt arver dine forældre, dernæst dine søskende eller deres børn og herefter dine bedsteforældre (hvis ens bedsteforældre er døde, så arver dennes børn).
Formålet med arveklasserne er at sikre, at det kun er slægtninge, der kan arve fra dig. Hvis du ikke efterlader nogen fra ovenstående arveklasser, så går din arv til den danske statskasse. Kusiner og fætre arver ikke efter arveloven.
Hvad betyder kodicil?
En kodicil er et juridisk tillæg til et allerede oprettet testamente. Den bruges, hvis du ønsker at ændre eller supplere enkelte dele af dit testamente, uden at skulle lave et helt nyt. En kodicil er bindende på samme måde som et testamente, men har kun virkning for de bestemmelser, den specifikt ændrer eller tilføjer.
Er et håndskrevet testamente gyldigt?
Ja, et håndskrevet testamente (vidnetestamente) kan være gyldigt, hvis det er skrevet, dateret og underskrevet af testator foran to uvildige vidner. De to uvildige vidner underskriver også og bekræfter samtidig din mentale tilstand. Vær opmærksom på strenge formkrav. Det anbefales derfor at søge professionel hjælp, når du opretter testamente.
