- Hjem
- Børn og samliv
- Ægtepagt
Hvad er en ægtepagt?
En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller, der sikrer dig ved skilsmisse og dødsfald, og hvor det kan aftales, at hele jeres formue eller specifikke ejendele ikke skal deles ved ægteskabets ophør.
Det skal altså aftales, hvad der skal indgå i delingen, og hvad der ikke skal indgå i delingen, såfremt man vælger at få lavet en ægtepagt.
Når man gifter sig, får man automatisk formuefællesskab. Det betyder, at der skal foretages en ligedeling af deres formuer og ejendele i tilfælde af, at ægteskabet ophører, uagtet om det ophører ved skilsmisse eller død.
Hvis du ikke ønsker at give din ægtefælle 50% af din formue og ejendele i tilfælde af skilsmisse/død, skal du oprette en ægtepagt.
Dette er inkluderet i prisen for en ægtepagt
- Helhedsbaseret rådgivning af specialiseret jurist
- Jurist udarbejder dokument
- Vi tinglyser for dig
- Rådgivningsforskning
- 12 måneders rettelser
Hvad koster en ægtepagt?
Prisen for at få oprettet en ægtepagt hos Replik er 3.495 kr. Prisen er i den lave ende på markedet, hvor I stadig som ægtefæller får kompetent rådgivning og vil føle jer 100 procent trygge og sikre i, at tingene bliver gjort ordentligt og efter bogen.
Hos Replik sørger vi for at få dig så tæt på målstregen som muligt, og derfor tinglyser vi for dig. Der er i forbindelse med oprettelse af en ægtepagt en decideret tinglysningsafgift. Den ligger på 1.850 kr. og er et gebyr til staten.
Dette beløb er ikke inkluderet i prisen, og det er det heller ikke hos andre. Vi sørger dog for at lave det hele for dig, mens andre oftest giver en guide, hvor du selv skal tinglyse eller tilbyder at gøre det via deres tinglysningsservice.
Udover udarbejdelse af ægtepagt tilbyder vi også rådgivning inden for en masse andre områder i familie- og arveret. Eksempelvis børnetestamente, samejeoverenskomst
eller forhåndssamtykke til uskiftet bo.
Hvorfor skal man have en ægtepagt?
En ægtepagt er et vigtigt juridisk dokument, der giver jer som ægtepar kontrol over jeres økonomiske forhold – både under ægteskabet og ved dets opløsning.
Mange venter med at oprette ægtepagten til efter brylluppet, men det indebærer en risiko:
Når I bliver gift, får I automatisk formuefællesskab. Det betyder, at alt, hvad I ejer – nu og fremtidigt – skal deles ved skilsmisse og død, medmindre I har oprettet en gyldig ægtepagt.
En mundtlig aftale om særeje er ikke nok. Kun en skriftlig og tinglyst ægtepagt er juridisk bindende.
Hvis en af jer ombestemmer sig efter vielsen, og ægtepagten ikke er oprettet og tinglyst, står den anden uden beskyttelse – og kan blive tvunget til at dele sin formue.
Fordele ved en ægtepagt – særligt hvis den oprettes før ægteskabet
✅ Klar økonomisk fordeling ved skilsmisse
Alt, hvad hver part ejer eller senere erhverver, kan gøres til skilsmissesæreje og undtages fra deling ved separation og skilsmisse.
✅ Sikring af arv, virksomhed og investeringer
Særeje beskytter individuelle værdier – også fremtidige gaver og arv – så de ikke skal deles.
✅ Tryghed ved dødsfald
Den afdødes særeje kan gøres til delingsformue, så længstlevende kan arve mere eller sidde i uskiftet bo, mens den længstlevendes egen formue forbliver fuldstændigt særeje.
✅ Beskyttelse ved samtidig død
Hvis begge parter omkommer samtidigt, bliver særejet delt retfærdigt som delingsformue.
✅ Mulighed for fælles ejerskab
I kan stadig købe ejendele i fællesskab – og selv bestemme, hvordan de skal fordeles.
✅ Løbende opdatering med særejefortegnelse
Ægtepagten kan suppleres med lister over særeje – så I har overblik og fleksibilitet uden at skulle oprette en helt ny aftale.
✅ Gyldighed gennem tinglysning
Når ægtepagten underskrives og tinglyses i Personbogen, er den juridisk bindende og gældende.
Hvad er formålet med en ægtepagt?
Formålet med en ægtepagt er at fravige de almindelige formueordninger, der gælder ved ægteskab, som udgangspunkt fælleseje. En ægtepagt bruges typisk til at oprette særeje, så bestemte værdier ikke skal deles ved separation, skilsmisse eller død.
Det kan f.eks. være en virksomhed, arv eller fast ejendom. Ægtepagten sikrer, at ægtefællerne har klare aftaler om deres økonomiske forhold – både under ægteskabet og ved dets opløsning.
Konsekvenserne af en manglende ægtepagt kan betyde, at du kan miste din opsparing eller din virksomhed, da man ved indgået ægteskab får et formuefællesskab.
Formuefællesskabet omfatter det, I ejede, inden I blev gift. En ægtepagt gør det muligt at skræddersy den økonomiske ordning, som passer bedst til ens ægteskab.
Hvis man ikke indgår en ægtepagt, gælder det, at der er fælleseje og alle aktiver vil blive delt ligeligt ved død eller skilsmisse. Man opretter altså ægtepagter i tilfælde af:
- Etablering af særeje i tilfælde af separation, skilsmisse eller dødsfald
- Aftale om deling af pensioner i tilfælde af en separation eller skilsmisse.
Hvornår bør man få lavet en ægtepagt?
Der ligger en vis risiko i at vente med at oprette en ægtepagt, til efter ægteskabet er indgået. Det skyldes, at I automatisk får formuefællesskab, når I gifter jer.
Det vil sige, at hvis der eksempelvis er lavet en mundtlig aftale om en ægtepagt, så er den aftale ikke gældende, hvis en af parterne ombestemmer sig efter, ægteskabet er indgået.
Det er kun en skriftlig og tinglyst ægtepagt, der er gyldig. Derfor er du tvunget til formuefællesskab, hvis den ene løber fra den mundtlige aftale.
Det betyder, at en af parterne kan ende med at skulle dele sin formue mod sin vilje i tilfælde af skilsmisse, separation og død.
Hvis I ønsker, der skal gælde særeje i jeres ægteskab, så anbefaler vi, at I udarbejder en ægtepagt, underskriver den og får den tinglyst, inden I sætter ringene på fingrene og bliver erklæret ægtefolk.
Der er dog ingen regler for, hvornår en ægtepagt skal laves. Det kan være både før og efter, I gifter jer. Gyldigheden er nøjagtig den samme, om det er det ene eller andet tidspunkt.
Ved at oprette ægtepagten inden indgåelse af ægteskab, formindsker I dog risici, opnår enighed om formuedeling og gør tingene nemmere og mere trygge for jer som par.
De fire former for særeje
I Danmark kan man vælge mellem flere forskellige former for særeje, men de tre mest udbredte former for særeje er kombinationssæreje, fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje.
Kombinationssæreje er en kombination af elementer fra fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje. Læs mere om de fire nedenfor:
Hvad er kombinationssæreje?
- I vil ikke skulle dele kombinationssærejet med hinanden ved en eventuel skilsmisse
- Når den ene går bort, vil længstlevende ægtefælle arve efter afdøde, medmindre afdøde har skrevet andet ind i et testamente.
- Længstlevende skal ikke dele særejet med boet efter førstafdøde. Dette er en fordel, hvis afdøde for eksempel havde kreditorer, da de hermed ikke kan få del i længstlevendes midler.
- Kombinationssæreje beskytter ligeledes længstlevende, hvis førstafdøde havde børn fra tidligere forhold. På denne måde vil længstlevende skulle udbetale en mindre arv til førstafdødes børn, og man stiller derfor den længstlevende ægtefælle bedst muligt.
Hvad er særeje?
Det er der flere svar på. Man opretter typisk særeje, hvis man er et par, der på vielsestidspunktet har en betydelig forskel mellem deres formuer, eller hvis den ene ægtefælle har stor gæld, mens den anden er gældfri.
Det kan også være, hvis man vil starte en virksomhed og ønsker at beholde den ved skilsmisse eller allerede ejer/er medejer af en virksomhed.
Slutteligt oprettes et særeje typisk også, hvis man forventer at komme til at arve et større beløb, som man gerne vil beholde i tilfælde af en eventuel skilsmisse.
I bund og grund er det et svært emne at tale om, da man taler om scenarier, hvor forholdet brister og ikke varer ved, og det gør jo ondt. Den sårbarhed er vi fuldt ud bevidst om hos FamilieTestamente, og vi tager os tiden til at lytte og finde den rigtige løsning.
Hvad er fuldstændigt særeje og kombinationssæreje?
Fuldstændigt særeje og kombinationssæreje er ens ved skilsmisse. Forskellen mellem de to særejeformer indtræder, når den ene af jer går bort.
Ved fuldstændigt særeje har den, der lever længst, ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo. Den længstlevende vil arve halvdelen af den førstafdødes fuldstændige særeje, hvis ikke der er oprettet et testamente samtidig med.
Hvis I opretter både ægtepagt og testamente, kan I nedsætte ægtefællens arvelod til 1/8 af det fuldstændige særeje.
Det er især en fordel med testamente og ægtepagt, hvis der er lavet særeje over en specifik genstand – for eksempel som et sommerhus, der er gået i arv i moderens familie.
Ægtepagten sikrer at sommerhuset kun tilhører førstafdødes bodel, og testamentet sikrer at ægtefællen kun vil arve 12,5% af værdien, modsat 50% kun med ægtepagt.
Læs mere om ægtepagt med særeje, hvis du ønsker at beskytte specifikke aktiver ved skilsmisse eller dødsfald.
Hvad er skilsmissesæreje?
Rent skilsmissesæreje betyder, at særejet for begge ægtefæller bliver til fælleseje i tilfælde af, at den ene går bort. Dette betyder, at længstlevende skal dele sit særeje med afdødes eventuelle børn uden for ægteskab samt afdødes eventuelle kreditorer.
Skilsmissesæreje bliver stort set ikke anvendt længere, da det ikke tjener en god nok beskyttelse for ægtefællerne ved død.
Ægtepagt og pension
Pensioner adskiller sig fra udgangspunkt om automatisk delingsformue, om at ægtefællers formue skal deles ved skilsmisse.
Ægtefællerne beholder således som udgangspunkt retten til deres respektive pensionsopsparinger ved en skilsmisse, men visse pensioner indgår alligevel i ligedelingen ved en skilsmisse.
Det er de pensioner, som ikke kan defineres som rimelige.
- Således vil ekstra pensionsopsparinger som altovervejende hovedregel ikke kunne holdes uden for formuedelingen ved en skilsmisse. Der kan være stor forskel på ægtefællers pensionsopsparinger – alt afhængig af job og af indretningen af familielivet mv.
- Det er vigtigt, at man som ægtefæller får taget stilling til, om pensionsfordelingen er rimelig, hvis man skulle blive skilt.
- Ægtefæller kan ved en ægtepagt aftale, at værdien af alders-, kapital, eller ratepension skal indgå i formuedelingen ved skilsmisse.
- Det er dog ikke muligt at aftale ved ægtepagt, at der sker en deling af værdien af en rentepension, herunder privattegnede livrenter.
Sådan laver du en ægtepagt
Brug vores formular og du bliver kontaktet af en af vores specialiserede jurister. Det er gratis og uforpligtende, og du kan blive klogere på din undren, nysgerrighed og få besvaret alle dine spørgsmål.
Hvis du har brug for at få udarbejdet og oprettet din ægtepagt, særeje m.m., så sørger vi for at gøre det trygt, komplikationsfrit og tager dig med hele vejen i processen, så alt fremstår forståeligt og klart.
Eksempel på ægtepagt
Punkter, der oftest findes i en ægtepagt:
- Parterne
- Særeje
- Dødsfald (beskrivelse af hvad der sker i dette tilfælde)
- Samtidigt dødsfald
- Afvikling af særeje
- Fortegnelse over aktiver
- Tinglysning
Eksempelvis indeholder en ægtepagt parternes navne, adresser og CPR-numre samt beskrivelser af, hvordan særejet fungerer, hvad der skal ske i forbindelse med dødsfald hos enten én ægtefælle eller ved samtidigt dødsfald. Det kan også tilvælges at indskrive, hvis særejet skal afvikles over tid eller på en specifik dato. Ægtefællerne kan også have forskellige aktiver, og de fortegnelser kan man lave en oversigt over – respektive for hver part. Tinglysning beskriver, hvordan ægtepagten bliver gyldig.
Vær opmærksom på at bruge skabeloner på nettet
Der findes virksomheder, der reklamerer med at tilbyde dig gratis skabeloner til ægtepagter, så du selv kan oprette en ægtepagt online.
En ægtepagt er meget kompliceret at lave korrekt. Vi ser ugentligt ægtepagter, der er udfærdiget forkert, hvilket kan have store økonomiske konsekvenser ved skilsmisse og/eller død.
Det er derfor vores klare anbefaling, at du bør have en jurist/advokat til at give rådgivning omkring oprettelse af en ægtepagt, samt at den bliver udfærdiget korrekt.
Se vores samlede prisliste her
Kontakt Replik med ethvert spørgsmål. Vi er altid klar til at hjælpe dig på telefonen, mail eller via videomøde. Alt efter hvad du foretrækker.
Hos Replik vægter vi samtalen højt og kender vigtigheden af detaljerne i komplicerede dokumenter som ægtepagten. Dem ønsker vi at bringe i øjenhøjde, så der er fuld forståelse og gennemført juridisk tryghed i, hvad du opretter.
Få et gratis familietjek, som skaber tryghed for dig og din familie
Udfyld formularen, og vi kontakter dig for et gratis familietjek.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder en ægtepagt?
En ægtepagt er en juridisk aftale mellem ægtefæller om fordeling af formue ved skilsmisse eller død. Den bruges typisk til at fravælge fælleseje og oprette særeje. Ægtepagten skal være skriftlig og tinglyses for at være gyldig.
Er ægtepagt en god ide?
Ja, en ægtepagt kan være en god idé, hvis I ønsker klarhed over økonomien ved skilsmisse eller død. Den sikrer, at værdier fordeles efter jeres ønsker og kan beskytte arv eller virksomhed. Det giver tryghed og forebygger konflikter.
Skal en ægtepagt tinglyses?
Ja, en ægtepagt skal altid tinglyses for at virke. Ægtepagten er altså først juridisk bindende og opnår gyldighed, når den er tinglyst.
Kan man lave sin egen ægtepagt?
Ja, man kan godt lave sin egen ægtepagt, men den skal opfylde juridiske krav for at være gyldig. Ægtepagten skal være skriftlig og tinglyses digitalt hos Tinglysningsretten. Det anbefales at få juridisk hjælp for at undgå fejl.
Hvordan ændrer man en ægtepagt?
Man ændrer en ægtepagt ved at oprette en ny ægtepagt, som erstatter den gamle. Ændringen skal være skriftlig og tinglyses for at være gyldig. Begge ægtefæller skal være enige om ændringen.
Hvad er forskellen på ægtepagt og særeje?
En ægtepagt er en juridisk aftale, mens særeje er det indhold, ægtepagten kan fastsætte. Man bruger en ægtepagt til at oprette særeje og dermed fravælge fælleseje. Særeje bestemmer, hvordan formue deles ved skilsmisse eller død.
Hvad er forskellen på ægtepagt og testamente?
En ægtepagt handler om fordeling af formue mellem ægtefæller, mens et testamente bestemmer, hvem der arver efter døden. Ægtepagten regulerer økonomien under ægteskabet og ved skilsmisse eller død. Et testamente bruges til at fordele arv efter ens egne ønsker.
Hvad koster en ægtepagt?
Det koster 1.850 kr. i tinglysningsafgift at oprette en ægtepagt (2025). Dertil kan komme udgifter til juridisk rådgivning, hvis I ønsker hjælp til at udforme aftalen. Prisen varierer afhængigt af kompleksitet og rådgiver.
