Hvad er et testamente?
Et testamente er et juridisk dokument, hvor du bestemmer, hvad der skal ske med dine ejendele og værdier, når du en dag går bort.
Det giver dig mulighed for selv at træffe beslutninger om fordeling af arv og sikrer, at dine ønsker bliver respekteret. I et testamente vælger du altså, hvem dine arvinger er, og hvordan den arv, du efterlader dig, skal fordeles.
I et testamente kan du derfor også vælge personer, du ikke er i familie med. Her skal du dog huske på, at der også er noget, der hedder tvangsarv.
En gennemgående forestilling hos mange er, at testamentet kun er for ældre mennesker. Det er ikke rigtigt. Vi ser mange unge mennesker overveje og ikke mindst handle på deres juridiske sikkerhed.
Testamentet er for alle, der vil sikre, at deres værdier går videre på en tryg og retfærdig måde. Hos Replik er vi specialister i testamente og familie- og arveret generelt. Vi tilbyder rådgivning, der tager udgangspunkt i dit liv og dine ønsker.
Uanset om du søger en jurist til testamente, vil bruge en testamenteskabelon korrekt, eller ønsker at kende alle testamenteregler, står vi klar til at hjælpe dig.
Nedenfor finder du en videoforklaring af, hvad et testamente er.
Hvad koster et testamente?
Hos Replik har vi specialiserede jurister med høj ekspertise og gode menneskelige egenskaber til at hjælpe dig, og hvor den fulde pris maksimalt når et niveau på 3.395 kroner.
Det fås ikke meget bedre i forhold til lignende konkurrenter, når vores team samtidig er højt specialiserede på netop testamenter og familie- og arveret generelt.
Tag en gratis og uforpligtende snak med os og opdag vores store ekspertise på området og mærk roen i, at taxameteret ikke bare starter ved første ord.
Video
Mest populære
Vi gør det
hele for dig
- Helhedsbaseret rådgivning af specialiseret jurist
- Jurist udarbejder dokument
- Rådgivningsforsikring
- 12 måneders gratis rettelser
Opret selv testamente med begrænset rådgivning
- Opret selv
- Video guides
- Rådgivning omkring det udarbejdede dokument
- Gratis rettelser ved stavefejl mv.
Mest populære
Vi gør det
hele for dig
- Helhedsbaseret rådgivning af specialiseret jurist
- Jurist udarbejder dokument
- Rådgivningsforsikring
- 12 måneders gratis rettelser
Replik gør det hele for dig med en helhedsbaseret rådgivning fra en specialiseret jurist, der også udarbejder dokumentet for dig, så du undgår fejl og sikrer dig, at alt er i orden.
Der er rådgivningsforsikring og 12 måneder rettelser. Vi har også lavet en artikel, der fortæller og uddyber, hvad der også kommer med i prisen for et testamente hos Replik.
Udover rådgivning til testamenter, tilbyder vi rådgivning til alt inden for familie- og arveret. Få bl.a. rådgivning til hvordan, du laver en ægtepagt, gældsbrev eller en fremtidsfuldmagt.
Har du har spørgsmål vedrørende testamenter, oprettelse af dokumenter eller en af vores andre specialer, så benyt formularen og vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.
Hvad indeholder et testamente?
Testamenter er ikke ens, da de adskiller sig via forskellige ønsker og behov fra individ til individ.
Når du taler med en af vores jurister, så lytter og aftaler I nøje, hvordan testamentet skal se ud, så alt er præcis, som du ønsker – og med den rette rådgivning – så du ikke ender med et fejlbehæftet eller ugyldigt testamente.
Det er fordelingen af arven, der helt naturligt fylder mest. Det kan i den forbindelse også være hensigtsmæssigt med et indbotestamente.
Med et indbotestamente bestemmer du, hvem der skal eje dine personlige ejendele.
Det kan for eksempel være smykker, møbler eller ure, du vil testamentere specifikt til dine arvinger.
Det mindsker også risikoen for konflikter mellem dine arvinger, da et indbotestamente netop fjerner usikkerhed om, hvordan de personlige effekter skal fordeles.
Meget dyre genstande vil dog falde uden for det såkaldte ”sædvanlige indbo”. Det er vigtigt at orientere sig om.
Når du laver et testamente, så varierer form og indhold afhængigt af din situation, behov og ønsker. Det vil sige, om du er gift, single, samlevende og har børn eller særbørn.
Neden for følger nogle eksempler på konkrete situationer, du kan stå i rent familiestrukturmæssigt, og hvorfor et testamente er relevant i de respektive tilfælde.
Hvem arver mig?
Kan man undgå, at ens børn arver?
Som udgangspunkt nej – man kan ikke helt gøre sine børn arveløse efter dansk arveret. Børn er såkaldte tvangsarvinger, og de har altid krav på en tvangsarv på 25 % af den samlede arv.
De resterende 75 % kaldes friarv, og den del kan du frit disponere over i et testamente. Det betyder, at du fx kan vælge at begrænse dine børns arv til tvangsarven og i stedet lade ægtefælle, samlever, bonusbørn eller velgørende organisationer arve friarven.
Har du en ægtefælle, deles tvangsarven typisk mellem ægtefælle og børn. Et testamente er derfor afgørende, hvis du ønsker mest mulig kontrol over, hvem der arver hvad – men det kan ikke ophæve børns ret til minimumsarv.
Tvangsarv 2025
Tvangsarv er den del af arven, som arveladeren ikke kan disponere over ved testamente, og som tilkommer livsarvinger og en eventuel ægtefælle. Tvangsarven er reguleret i arveloven, særligt §§ 5 og 10, og den udgør en fjerdedel (25%) af den legale arv.
Hvad er testationskompetence?
Arveladeren har mulighed for at disponere over den del af arven, der ikke er tvangsarv. Testationskompetencen udgør tre fjerdedele (75%) af den legale arv.
Tvangsarv til livsarvinger uden efterlevende ægtefælle
Hvis arveladeren ikke efterlader sig en ægtefælle, udgør tvangsarven til livsarvingerne en fjerdedel af den legale arv. Dette fremgår af arvelovens § 5, stk. 1: “En fjerdedel af en livsarvings arvelod er tvangsarv”.
Arveladeren kan dog ved testamente begrænse tvangsarven til hvert af sine børn til en værdi af 1.000.000 kr., jf. arvelovens § 5, stk. 2.
Hvis et barn er afgået ved døden, begrænses dette barns livsarvingers tvangsarv til den andel, som udgør livsarvingens andel af beløbet. Beløbsgrænsen i arvelovens § 5, stk. 2, reguleres årligt efter arvelovens § 97.
I 2026 udgør beløbet 1.580.000 kr., jf. bekg. nr. 1416 af 24.11.2025. Det betyder reelt, at såfremt en livsarvingens tvangsarv udgør et større beløb end grænsen fastsat i arvelovens § 5, stk. 2, kan beløbet fikseres, således at tvangsarven maksimal i 2026 behøver at udgøre 1.580.000 kr. pr. barn.
Tvangsarv til livsarvinger med efterlevende ægtefælle
Hvis arveladeren efterlader sig en ægtefælle, skal tvangsarven fordeles mellem ægtefællen og livsarvingerne. Ægtefællen har også ret til tvangsarv, som udgør en fjerdedel af ægtefællens legale arvelod, jf. arvelovens § 10.
Når både livsarvinger og ægtefælle arver, bliver ægtefællens tvangsarv en ottendedel af den samlede arv, da ægtefællen og livsarvingerne deler den legale arv.
Livsarvingernes tvangsarv forbliver en fjerdedel af deres legale arvelod, men den samlede arv, som livsarvingerne modtager, reduceres, fordi ægtefællen også har arveret.
Hvorfor er det vigtigt at oprette et testamente?
Hvis du ikke har et testamente, er det arvelovens regler, der bestemmer, hvem der arver efter dig. Det vil derfor være familien – som udgangspunkt dine børn og/eller ægtefælle, der arver.
Det vil sige, at hvis du har en kæreste, så arver I ikke efter hinanden, uanset om I har børn sammen og/eller har boet sammen over en længere periode.
Er du i en situation, hvor du hverken har børn eller ægtefælle, kan dine forældre, bedsteforældre, nevøer og niecer også være arvinger til dig. Det hele afhænger af, hvordan din familiestruktur ser ud.
Uden et testamente kan du også risikere, at arven går til statskassen, hvis du ikke har arvinger efter arveloven. I tilfælde af, at nogle af dine arvinger ønsker at afstå fra arv, kan de vælge arveafkald.
Det kan også være, at du vil sørge for, at din arv går til velgørende formål, foreninger, klubber eller lignende. Der kan være mange gode årsager til at lave et testamente.
Det er langt fra alle, der er bevidste om konsekvenserne ved et manglende testamente, og det overblik giver vi også gerne, hvis du tager en indledende gratis samtale.
Ellers præsenterer vi neden for nogle scenarier, der er vigtige at være opmærksom på.
Din samlever er ikke automatisk arving
Selvom I har levet sammen i mange år og måske deler bolig, økonomi og hverdag, giver arveloven ikke din samlever ret til at arve dig.
Uden et testamente træder de almindelige arveregler i kraft, og her er samlevere ikke nævnt. Det kan få store konsekvenser, hvis du går bort først.
Din samlever risikerer fx at skulle flytte fra jeres fælles hjem og stå uden den økonomiske tryghed, I har bygget op sammen. Med et testamente kan du sikre, at din samlever ikke efterlades uden rettigheder.
Arv kan skabe konflikter - selv i tætte familier
Når arven skal fordeles, kan selv nære relationer komme under pres. Uenigheder om, hvem der skal arve hvad, vækker ofte stærke følelser – og det kan føre til konflikter, der splitter familier.
Vil du forebygge arvestrid og sikre ro omkring din sidste vilje, er et testamente et vigtigt redskab. Det skaber klarhed og tryghed for dine efterladte.
Ofte giver det også mening at tage en åben snak med dine nærmeste undervejs – så alle ved, hvad der er tænkt. Det kan være med til at bevare sammenholdet, når arven en dag skal deles.
Uskiftet bo kan være en nødvendighed - men også en udfordring
For nogle efterladte ægtefæller kan det være økonomisk nødvendigt at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at man overtager hele formuen – men også det fulde ansvar.
Den længstlevende får råderet over formuen, men må til gengæld ikke gifte sig igen uden først at skifte boet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke kun arver værdier, men også eventuel gæld.
Et testamente kan være med til at tydeliggøre rammerne og skabe økonomisk overblik for den efterladte.
Vil du sikre noget til dine børnebørn?
Hvis du ikke har oprettet et testamente, er det arveloven, der bestemmer, hvordan arven fordeles – og her er børnebørn som udgangspunkt ikke blandt arvingerne.
Det betyder, at du ikke selv er med til at bestemme, om de skal have en økonomisk håndsrækning, en mindegave eller måske et bidrag til deres uddannelse. Overvej, om det stemmer med dine ønsker.
Med et testamente har du mulighed for at tilgodese dine børnebørn – på præcis den måde, der giver mening for dig.
Ydermere er det også en vigtig pointe, at dine børn får fuld råderet over deres arv, når de har rundet deres 18-års fødselsdag. Her bliver de juridisk myndige.
Det, du kan overveje, er, at båndlægge hele eller en del af arven gennem et testamente, hvis du er tvivl om, hvorvidt dine børn er ansvarlige og økonomisk bevidste nok til at varetage arven på det tidspunkt i livet.
Ingen nære arvinger? Så går arven til staten
Hvis du ikke har en ægtefælle eller nære slægtninge, og der ikke findes et testamente, vil arven efter dig som udgangspunkt tilfalde staten.
Det sker automatisk, når der ikke er nogen arvinger efter loven. Ønsker du noget andet – fx at støtte en sag, du brænder for, eller tilgodese en person, der har haft særlig betydning i dit liv – kræver det, at du opretter testamente.
Her kan du selv bestemme, hvordan din arv skal fordeles. Nære slægtninge dækker blandt andre forældre, søskende, halvsøskende, bedsteforældre og deres børn.
Hvis du ikke efterlader dig nogen af dem, er det dig, der skal tage beslutningen.
Et ældre testamente kan give uønskede konsekvenser
Har du allerede oprettet et testamente, er det et vigtigt skridt. Men det er ikke sikkert, at det stadig afspejler dine ønsker.
Arveloven blev ændret i 2008, og hvis dit testamente er ældre – eller ikke er blevet opdateret siden – kan det få betydning for, hvordan din arv fordeles.
Det er derfor en god idé at få testamentet gennemgået med jævne mellemrum, så det følger både dine nuværende ønsker og gældende regler. På den måde sikrer du, at din sidste vilje bliver respekteret.
Gode grunde til at lave et testamente
- Undgå arvestrid
- Fordel din formue til dem du ønsker
- Ugifte samlevende arver ikke hinanden
- Ægtefæller arver ikke hinanden 100 %
- Særbørn arver ikke automatisk efter dig
- Du kan få indflydelse på, hvem der får forældremyndigheden, hvis du går bort, før dit barn er myndigt
Undgå arvestrid
Hver femte familie splittes grundet arvestridigheder. Det kan undgås ved at få oprettet sit testamente i tide.
Det er derfor vigtigt at skrive testamente, hvis du vil have indflydelse på, hvad der sker med dine ejendele og penge, når du dør.
Hvis du vil undgå at din død kunne forårsage skænderier, tvivl og økonomiske problemer for dine efterladte, bør du tage stilling til fordelingen af din arv, mens du kan.
Det er dit ansvar, at dine nærmeste pårørende har ro og klarhed over, hvordan du ønsker, at din formue skal fordeles.
Mange har desværre en forkert opfattelse af arveloven, og ens samlever, ægtefæller og/eller børn er ikke sikret 100 procent, som mange tror.
Overvejelser når du har særbørn
Det kan være en god ide at oprette testamente, hvis I har særbørn, som er sammenbragte børn fra tidligere forhold. Det er nemlig kun dine biologiske børn og adoptivbørn, der arver efter dig. Det kan betyde, at det er tilfældigt hvor meget børnene arver hver især.
Overvejelser om forældremyndighed
Hvis I har mindreårige børn, er det relevant at overveje et testamente. Dermed kan du og din partner få indflydelse på, hvem forældremyndigheden går til, hvis I skulle gå bort. Et sådant ønske vil Familieretshuset som altovervejende hovedregel respektere.
Læs evt. mere om børnetestamente.
Det er utrolig nemt og hurtigt at lave et testamente med Replik, og du får høj kvalitet i rådgivningen og god menneskelig kontakt med vores specialiserede jurister – endda til en attraktiv og konkurrencedygtig pris.
Vores værdier er vitale for os, og vi ser derfor mennesket først, hvilket adskiller os mange andre løsninger på dette område. Det er i mødet med mennesket, at trygheden opstår.
Overvejelser for ugifte samlevende
Mange tror, at ugifte samlevende arver hinanden, når de har boet sammen i minimum to år. Det er ikke korrekt. Det er nemlig sådan, at i Danmark har ugifte samlevende ingen indbyrdes legal arveret ifølge arveloven.
Det betyder, at hvis du går bort, vil din ugifte partner ikke arve noget efter dig. Den eneste måde ugifte samlevende kan arve hinanden er ved at oprette et testamente.
Vi hører dagligt, at ægtefæller tager det som en selvfølge, at de arver 100 procent efter hinanden. Det er kun korrekt, hvis førstafdøde ægtefælle ikke efterlader sig børn. Hvis førstafdøde ægtefælle efterlader sig et eller flere børn, så arver længstlevende ægtefælle kun 50 procent efter førstafdøde ægtefælle.
Hvordan kan et testamente se ud?
Det kan være svært at vide, hvad et testamente skal indeholde. Neden for kan du se, hvad der især fylder i et testamente.
- Parterne: den eller de personer som opretter testamentet
- Fordeling af arven: hvordan skal arven fordeles?
- Subsidiære arvinger: hvem skal arve, hvis dine arvinger dør før dig?
- Særeje for arvinger: skal der være særeje på arven og hvilken type af særeje?
- Båndlæggelse: skal arven til arvingerne båndlægges?
- Børnetestamente: hvem skal varetage forældremyndigheden over børnene, hvis I går bort, før de fylder 18 år?
- Ændringer og tilbagekaldelse: hvordan ændres eller tilbagekaldes et testamente?
- Samlivsophævelse: hvad sker der med testamentet, hvis I går fra hinanden?
- Længstlevendes testationsret: kan længstlevende oprette et nyt testamente og evt. på hvilke vilkår?
- Underskrift for notaren: hvordan underskrives testamentet?
Eksempel på testamente
Nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan et testamente kan se ud i praksis. Det fiktive dokument viser, hvordan man typisk udformer det, og hvad man som udgangspunkt skal have styr på, når man opretter det.
Billedet og pdf’en er tænkte eksempler, men giver et godt indtryk af, hvordan et testamente kan opbygges, hvis du selv skal udarbejde det eller forstå omfanget.
Du kan orientere dig i nedenstående pdf, hvor det fulde dokument fremgår:
Hvordan skriver man testamente?
Du kan med fordel starte med at overveje, hvordan du gerne vil have, at din formue skal fordeles. Derefter skal du overveje, om du vil lave det selv eller få en specialiseret jurist/advokat til det.
Vi tilbyder varianter inden for begge retninger, hvor vores mest anvendte løsning er den, hvor vi laver det hele for dig.
Kan man skrive et testamente selv? I princippet ja. Du bør dog være opmærksom på de risici, der følger med, hvis du gør det selv.
Hvis testamentet ikke er formuleret korrekt eller er i strid med arveloven, vil testamentet blive erklæret ugyldigt.
Hvis testamentet ikke er udfærdiget fuldstændig korrekt, risikerer du, at din formue fordeles anderledes end ønsket.
Vi anbefaler derfor altid at få professionel, juridisk rådgivning til udarbejdelse af et testamente.
Der er nogle ting, man skal være opmærksom på, når man opretter et testamente. Arvingen kan godt være en person, du ikke har familiær relation til, men man skal være klar over, at visse arvinger har ret til arv.
Det kaldes tvangsarv. Der er også ting som arveafkald og arveforskud, som er vigtigt at være opmærksom på, når der skal oprettes et testamente.
Hvornår er et testamente gyldigt?
Hvis du ønsker at oprette et testamente, skal du som udgangspunkt være fyldt 18 år. Alternativt kan du oprette testamente tidligere, hvis du er blevet gift.
Dette er en grundlæggende betingelse i arveloven, og det er vigtigt at kende til, hvis du overvejer at få styr på dine arveforhold.
Når du har opfyldt betingelserne, kan du vælge mellem to forskellige måder at lave testamente på: som vidnetestamente eller notartestamente.
Et vidnetestamente skal underskrives af testator (altså dig) og to uvildige vitterlighedsvidner. Vidnerne skal være til stede samtidig og være bekendt med, at det er et testamente, de skriver under på, men de behøver ikke kende indholdet.
Det er en metode, som især bruges, hvis der er behov for hurtig handling eller hvis det er besværligt at møde op hos notaren.
Et notartestamente derimod underskrives for en notar i byretten, som samtidig sikrer, at formkravene er overholdt.
Herefter bliver testamentet automatisk registreret i Centralregisteret for Testamenter, så det altid kan findes frem, når det bliver aktuelt.
Det giver en ekstra sikkerhed for, at testamentet ikke bliver væk – og at dine ønsker bliver respekteret, når du ikke selv kan tale din sag.
Hos Replik anbefaler vi altid at oprette et notartestamente. Det er den mest sikre og gennemprøvede måde at lave testamente på, og det skaber både juridisk og praktisk tryghed.
Et notartestamente er gyldigt, så snart det er underskrevet hos notaren. Det samme gælder for vidnetestamenter – men de kan være lettere at anfægte i en tvist, fordi der ikke er samme bevisværdi.
Er et testamente gyldigt uden tinglysning?
Ja – testamenter tinglyses ikke. Der er følgende formelle krav til oprettelse af testamente:
- Notartestamente
Et testamente kan oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes for en notar. Notaren skal i sin påtegning på testamentet afgive erklæring om følgende:
Testators identitet.
Hvorvidt testator er i stand til fornuftmæssigt at oprette testamente.
Hvilke personer der er til stede under notarialforretningen.
Andre omstændigheder, som kan være af betydning for testamentets gyldighed.
- Vidnetestamente
Et testamente kan også oprettes som vidnetestamente, hvor det underskrives af testator i overværelse af to vidner, der samtidig underskriver testamentet. Vidnerne skal være myndige og må ikke være begunstigede i testamentet.
- Nødtestamente
I særlige nødsituationer kan et testamente oprettes uden at opfylde de normale formkrav. Et nødtestamente er gyldigt, hvis det kan anses for sikkert, at testamentet er udtryk for testators beslutning og er oprettet af denne, og hvis testator var i stand til fornuftmæssigt at oprette testamentet. Bevisbyrden for, at et nødtestamente er ugyldigt, påhviler den, der gør indsigelse mod testamentet.
Er et hjemmelavet testamente gyldigt?
Ja – et hjemmelavet testamente kan være gyldigt i Danmark, men kun hvis det opfylder arvelovens formkrav.
Det betyder, at man ikke frit kan nedskrive sine ønsker på et stykke papir og forvente, at det automatisk bliver anerkendt. For at være gyldigt skal testamentet være oprettet på en af ovenstående måder som notartestamente, vidnetestamente eller nødtestamente.
Et testamente uden disse formkrav, for eksempel et håndskrevet dokument, en PDF eller en note gemt på computeren vil ikke være gyldigt, selvom dine ønsker står klart.
Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at selvom testamentet lever op til ovennævnte formkrav, kan selve indholdet i et hjemmelavet testamente ofte giver problemer.
Uklare formuleringer, manglende juridiske begreber og manglende kendskab til arvelovens regler kan medføre, at indholdet ikke kan efterleves, helt eller delvist.
Ved at få professionel rådgivning sikrer man ikke kun, at testamentet er gyldigt, men også at det rent faktisk kan efterleves, sådan som man havde tænkt. Mange vælger derfor at udarbejde testamentet i samarbejde med en advokat eller juridisk rådgiver for at undgå fejl og sikre, at det bliver registreret korrekt hos notaren.
Hvornår gælder et testamente ikke?
Udover de formelle krav til oprettelse af testamente er der materielle krav til testators habilitet samt ugyldighedsgrunde. Her følger nogle forklaringer og eksempler på, hvornår et testamente ikke gælder.
Materielle krav til testators habilitet
- Alderskrav
Testator skal som udgangspunkt være fyldt 18 år eller være gift. Dog kan personer, der er fyldt 15 år, oprette testamente over genstande, som de selv kan råde over i henhold til værgemålslovens § 42 6.
- Evne til fornuftsmæssigt at oprette testamente
Testator skal være i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente. Hvis testator lider af en sygdom eller tilstand, der påvirker evnen til at handle fornuftsmæssigt, kan testamentet tilsidesættes som ugyldigt. Notaren har en særlig rolle i at vurdere testators evne til at oprette testamente og kan afvise at medvirke, hvis der er tvivl om testators habilitet.
Retspraksis viser, at der skal være klare beviser for testators manglende evne til at handle fornuftsmæssigt, før et testamente kan tilsidesættes. Eksempelvis blev et notartestamente oprettet af en dement testator ikke tilsidesat som ugyldigt, da det ikke kunne bevises, at testator manglede evnen til at råde fornuftsmæssigt over sine ejendele .
Ugyldighedsgrunde
- Tvang, svig eller utilbørlig påvirkning
Et testamente er ugyldigt, hvis det må antages at være fremkaldt ved tvang, svig eller anden utilbørlig påvirkning, herunder misbrug af testators manglende dømmekraft, svaghedstilstand eller afhængighed 9. Bevisbyrden for, at der foreligger tvang eller utilbørlig påvirkning, påhviler den, der gør indsigelse mod testamentet.
Retspraksis illustrerer, hvordan utilbørlig påvirkning kan føre til ugyldighed. I en sag blev et testamente tilsidesat, da det blev anset for fremkaldt ved misbrug af testators svaghedstilstand og sygdomsbetingede manglende dømmekraft.
Sådan ændrer eller annullerer du et testamente
Ændring af testamente
Opret et nyt testamente eller
Tilføj et tillæg (kodicil) ved mindre ændringer/tilføjelser.
Testamentet eller tillægget skal underskrives som det oprindelige:
Enten ved notar (anbefales af Replik)
Eller med to vidner til stede.
Hos notaren skal du medbringe:
Billedlegitimation (pas eller kørekort)
En kopi af det nye testamente eller tillægget.
Tilbagekaldelse af notartestamente uden nyt testamente
Mød personligt hos notaren.
Medbring en skriftlig tilbagekaldelse (blanket findes her: Tilbagekaldelse af testamente – domstol.dk).
Gebyr
Ved oprettelse, ændring eller tilbagekaldelse af et notartestamente skal der betales en retsafgift på 300 kr.
Undtagelse
Hvis testamentet er gjort uigenkaldeligt, kan det hverken ændres eller tilbagekaldes.
Læs mere om: Annullering af testamente.
Hvem har ret til at se et testamente?
Et testamente er som udgangspunkt et privat dokument, og ingen – heller ikke arvinger eller familiemedlemmer – har krav på at se det, mens testator er i live. Kun personen, der har oprettet testamentet, kan få udleveret en kopi hos notaren eller den rådgiver, der har udarbejdet det.
Notaren har tavshedspligt og kan ikke udlevere testamentet til andre uden testators udtrykkelige samtykke.
Når en person dør, ændrer situationen sig. På det tidspunkt bliver testamentet offentligt i den forstand, at Skifteretten indhenter det fra notarialarkivet og lægger det til grund for boets behandling.
Alle, der er nævnt i testamentet, samt alle legale arvinger, får ret til at se dokumentet, fordi det er nødvendigt for at fastslå deres rettigheder i boet. Det gælder også, selvom en arving er gjort til tvangsarving. De har stadig ret til indsigt i dokumentet.
Derudover kan personer med en retlig interesse få adgang efter vurdering fra Skifteretten. Det kan f.eks. være en tidl. ægtefælle, en samlever eller andre, som kan være berørt af testamentets indhold.
Offentligheden har dog aldrig adgang; et testamente bliver ikke lagt ud i et offentligt register.
Kan man ændre i et testamente efter oprettelse?
Ja, du kan altid ændre i dit testamente – også selvom det allerede er underskrevet og registreret. Et testamente er ikke en uforanderlig aftale, men derimod et udtryk for dine ønsker, som de ser ud på det tidspunkt, du opretter det.
Hvis dine livsomstændigheder ændrer sig – fx ved skilsmisse, nyt ægteskab, børn, børnebørn eller ændret formue – kan det være en god ide at opdatere dit testamente, så det stadig afspejler dine ønsker.
Når man vil ændre i et testamente, kan det enten ske ved at tilføje et tillæg (et såkaldt kodicil) eller ved at oprette et helt nyt testamente. Mange vælger at lave et nyt, især hvis der er tale om større ændringer. Det nye testamente vil så erstatte det tidligere.
Det er vigtigt, at ændringerne sker i overensstemmelse med testamente regler – dvs. at det opdaterede dokument enten underskrives for en notar (notartestamente) eller af to vitterlighedsvidner (vidnetestamente). På den måde sikrer du, at ændringerne er juridisk gyldige og ikke kan anfægtes.
Hos Replik anbefaler vi, at du løbende tager stilling til, om dit testamente stadig passer til din situation.
Mange spørger: Hvordan opdaterer man et testamente? Svaret er, at du nemt kan få hjælp til at lave et nyt dokument, som tager højde for dine aktuelle forhold – og som bliver underskrevet korrekt.
Lad Replik stå for dit testamente
Juridisk rådgivning er meget afgørende, når det handler om så vigtige dokumenter som et testamente, og der er flere fordele ved at vælge Replik foran andre løsninger udover vores konkurrencedygtige priser.
- Replik skaber værdien i den konstruktive dialog mellem dig og vores jurister
- Vi har fast pris og tager os tiden til at sikre, at dine ønsker og behov dækkes helt
- De samtaler du tager med Replik er unikke på markedet og skaber juridisk tryghed
- Tidsbesparelse og juridisk sikkerhed. Replik er en investering i tid og tryghed
- Fast, lav pris uanset kompleksitet. Replik sørger for at få alt afdækket for din tryghed
- Betroet virksomhed med høj tilfredshed og stort speciale i testamenter
Skrækeksemplet ved ikke at tage de rådgivende samtaler er den tvivl, der kan opstå ved at oprette et testamente via skabelon.
Der er mange forskellige scenarier og detaljer, du skal være opmærksom på. Der kan både være noget, der kan ramme dig alvorligt, men der er også nogle detaljer, der kan være fordelsgivende for dig at kende til.
Derfor anbefaler vi altid at tale med en specialiseret jurist for at få det fulde overblik – og den sikkerhed der følger med i at tale med en professionel.
Få et gratis familietjek, som skaber tryghed for dig og din familie
Udfyld formularen, og vi kontakter dig for et gratis familietjek.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster det at lave et testamente?
De fleste testamenter i Danmark koster mellem 3.000 – 10.000 kr., ekskl. notar‑/gebyr (ca. 300 kr.), men prisen kan variere i forhold til dokuments kompleksitet. Nogle online-tjenester tilbyder meget billigere priser, men uden juridisk rådgivning. Det anbefales at afklare behov og få juridisk vejledning før oprettelsen.
Kan jeg lave et testamente online?
Ja, du kan sagtens oprette et testamente online. Mange platforme guider dig gennem en formular, og du får et juridisk korrekt testamente til print og underskrift foran notar eller vidner. Det er ofte billigere og hurtigere end advokat, men ved komplicerede forhold og tvivlsspørgsmål er rådgivning en god idé. Oftest anbefales det især med et testamente at anvende juridisk rådgivning pga. kompleksiteten i love og formkrav.
Er et testamente gyldigt uden tinglysning?
Ja, et testamente er gyldigt uden tinglysning, da testamenter ikke skal tinglyses i Danmark. Det skal derimod oprettes skriftligt og underskrives korrekt – enten foran en notar eller to vidner – for at være juridisk gyldigt.
Hvem har ret til at se et testamente?
Et testamente er privat, så ingen andre end testator selv kan se det, mens vedkommende er i live. Efter dødsfaldet får Skifteretten testamentet, og alle arvinger, både legale arvinger og personer nævnt i testamentet, får ret til at se det. Andre kan kun få indsigt, hvis de har en særlig retlig interesse.
Er der tvangsarv ved testamente?
Ja, der er tvangsarv, selvom der er oprettet testamente. Ifølge arveloven kan en del af arven ikke frit bestemmes ved testamente, fordi den tilkommer afdødes tvangsarvinger – typisk ægtefælle og livsarvinger (børn og børnebørn). Tvangsarven udgør som udgangspunkt 25 % af den samlede arv, mens de resterende 75 % er friarv, som kan fordeles frit i et testamente. Et testamente kan derfor tilpasse arven, men det kan ikke helt tilsidesætte reglerne om tvangsarv.
Hvor finder jeg mit testamente?
Hvordan du finder dit testamente, afhænger af, hvilken form du har valgt. Har du lavet et notartestamente, bliver det registreret i Centralregisteret for Testamenter og dukker automatisk op, når du går bort. Har du derimod oprettet et vidnetestamente, er det dit eget ansvar at opbevare det et sikkert sted og sikre, at dine nærmeste ved, hvor det findes.
Hvem arver mig uden testamente?
Hvis du ikke efterlader en ægtefælle/registreret partner, børn eller andre livsarvinger, vil arven blive fordelt i en bestemt rækkefølge, hvis du ikke har oprettet et testamente. Som udgangspunkt arver dine forældre, dernæst dine søskende eller deres børn og herefter dine bedsteforældre (hvis ens bedsteforældre er døde, så arver dennes børn).
Formålet med arveklasserne er at sikre, at det kun er slægtninge, der kan arve fra dig. Hvis du ikke efterlader nogen fra ovenstående arveklasser, så går din arv til den danske statskasse. Kusiner og fætre arver ikke efter arveloven.
Hvad betyder kodicil?
En kodicil er et juridisk tillæg til et allerede oprettet testamente. Den bruges, hvis du ønsker at ændre eller supplere enkelte dele af dit testamente, uden at skulle lave et helt nyt. En kodicil er bindende på samme måde som et testamente, men har kun virkning for de bestemmelser, den specifikt ændrer eller tilføjer.
Er et håndskrevet testamente gyldigt?
Ja, et håndskrevet testamente (vidnetestamente) kan være gyldigt, hvis det er skrevet, dateret og underskrevet af testator foran to uvildige vidner. De to uvildige vidner underskriver også og bekræfter samtidig din mentale tilstand. Vær opmærksom på strenge formkrav. Det anbefales derfor at søge professionel hjælp, når du opretter testamente.
