Der er slået endnu en rekord med et boom af testamenter i januar 2025. Hele 5.594 flere testamenter er oprettet i forhold til samme måned sidste år, viser tal fra Tinglysningen.
Man skal ikke længere tilbage end 2022 for at finde et tal hos Tinglysningen, der hedder 39.745 oprettede testamenter på et år.
I 2025 blev der i januar alene oprettet 10.022 testamenter. Det er en opsigtsvækkende stigning i forhold til den første måned sidste år.
I blandt de mange testatorer findes der flere unge danskere, der har taget stilling til deres ønsker og fremtid, og det bryder med en gammel opfattelse af testamentet.
Testamentet vinder ind blandt unge danskere
De seneste års tal og de friske tal fra 2025 viser, at testamentet er noget, flere danskere er begyndt at tage stilling til – uagtet alder.
Den gamle myte om, at testamenter kun er for ældre mennesker, bliver manet til jorden af en større gruppe af bevidste og refleksive danskere fra det yngre segment.
”Som ung voksen vil jeg gerne tage ansvar for min fremtid og skabe en solid plan for, hvordan mine ønsker bliver opfyldt. Jeg mener, at det er vigtigt at tænke over disse ting tidligt og ikke vente til senere i livet”, fortæller 30-årige Philip Andersen, der er én af de mange, der oprettede sit testamente i år.
Læs også: Pris og testamente: hvad ligger der i prisen for et testamente?
Udviklingen inden for testamenter sidste tre år:
2022: 39.745 testamenter oprettet
2023: 50.799 testamenter oprettet
2024: 86.593 testamenter oprettet
2025: 10.022 testamenter oprettet alene i januar
Også 26-årige Caroline Jacobsen har taget ansvar og oprettet et testamente i en ung alder. Hun venter barn til marts med sin kæreste.
”Min kæreste og jeg har besluttet at oprette et testamente, fordi vi står over for et nyt kapitel i vores liv, som kræver at vi tager stilling til nogle ting, vi ellers ikke ville have gjort. I vores situation, hvor vi ikke er gift, er det vigtigt at sikre hinanden juridisk, så vi kan beskytte hinanden og vores barn økonomisk og praktisk, hvis noget skulle ske”, lyder det fra Caroline Jacobsen
Testamentet er blevet noget, de unge voksne taler om
Philip og Caroline fortæller begge, at testamentet er blevet en større del af deres bevidsthed, men ikke bare hos dem selv.
Det gør sig også gældende i deres omgangskreds af venner og familie, hvor der i dag bliver talt om at tage ansvar for sit liv og sin fremtid i en større grad end tidligere.
”I min omgangskreds er der mere opmærksomhed på at få oprettet testamente end tidligere. Det er ofte et emne, der dukker op, især når vi taler om fremtid og tryghed”, fortæller Caroline Jacobsen.
”Mange af os står og venter børn uden at være gift – og derfor uden juridisk sikring af hinanden. Vi har snakket om, hvorvidt man skal gifte sig hurtigt for at sikre hinanden juridisk, eller om man bør kontakte f.eks. Replik for at få professionel hjælp”, lyder det videre fra Caroline.
Caroline og hendes kæreste er ikke i tvivl om, at de har gjort det rigtige i deres specifikke livssituation, og det samme gør sig gældende for Philip, der trods hans status som ung voksen har ladet sig inspirere af den stigende interesse for at sikre sig juridisk.
”Det føles som det rette tidspunkt for mig at tage ansvar for mine beslutninger. Den stigende opmærksomhed omkring testamenter i medierne og samfundet generelt har inspireret mig til at handle nu i stedet for at udsætte det”, lyder det fra Philip Andersen.
Caroline fortæller også om et livsbekræftende element i den sikrede tilværelse. Der er nemlig noget, som hende og kæresten ønsker at bevare.
”Vi valgte et testamente for stadig at have det romantiske ved et ægteskab og ikke blive gift udelukkende i hast og af praktiske årsager”, fortæller Caroline Jacobsen.
Øget fokus i medierne og den offentlige debat
Replik kan konstatere, at interessen for juridisk sikring bliver større og større. Det kan ses på et stigende antal henvendelser og de mange juridiske dokumenter, virksomheden hjælper med at oprette på daglig basis.
Replik har i dag hjulpet over 200.000 danske familier og har været den største bidragsyder til at udbrede viden og information om familie- og arveret i medierne det seneste år, så danskerne hver især kan tage stilling på et oplyst grundlag.
”Jeg har set flere artikler og indslag, der diskuterer betydningen af at have et testamente. Det har helt klart åbnet op for samtaler blandt venner og familie og fået mig til at tænke mere grundigt over min egen situation”, lyder det fra Philip Andersen.
”Den øgede opmærksomhed har motiveret mig til at få det gjort. Det inspirerer mig, når jeg ser, at folk omkring mig også tager initiativ til at sikre deres fremtid”, fortsætter han.
Philip Andersen og Caroline Jacobsen har begge fået hjælp af Replik, der er et af landets største juridiske rådgivningsvirksomheder inden for familie- og arveret. Firmaet hed førhen FamilieTestamente og blev oprettet i 2016.
I slutningen af august 2024 skiftede virksomheden navn til Replik.
Af Morten Thunø