Generalforsamlings
– protokollat
Specialiserede og uddannede
Skræddersyet til din situation
Få svar på dine spørgsmål
Konkurrencedygtige priser
- Hjem
-
Generalforsamlings
– protokollat
Hvad er en ordinær generalforsamling?
I et kapitalselskab er det kapitalejerne, der tilsammen udgør generalforsamlingen. Det er her, ejerne formelt udøver deres indflydelse og træffer de beslutninger, der sætter retningen for selskabet.
Der findes to typer generalforsamlinger:
Den ordinære generalforsamling, som afholdes én gang om året, og ekstraordinære generalforsamlinger, som kun gennemføres, hvis der uden for den årlige cyklus er behov for beslutninger, der kræver ejernes godkendelse.
Hvad er et generalforsamlingsprotokollat?
Efter hver generalforsamling skal der udarbejdes et protokollat – et skriftligt referat af, hvad der er behandlet, og hvilke beslutninger der er truffet. Det følger af selskabsloven.
Protokollatet fungerer som selskabets officielle dokumentation og skal opbevares forsvarligt, så det altid kan findes frem, hvis der senere opstår tvivl eller myndighederne efterspørger det.
Hos Replik hjælper vi dig med at sikre, at dit protokollat lever op til lovens krav – og er formuleret klart, forståeligt og korrekt.
Priser for udarbejdelse af et protokollat
Mest populære
Vi gør det
hele for dig
- Helhedsbaseret rådgivning af specialiseret jurist
- Jurist udarbejder dokument
- Rådgivningsforsikring
- 12 måneders gratis rettelser
Hvad er en skrivebordsgeneralforsamling?
I mange mindre eller ejerledede selskaber giver det sjældent mening at samle alle ejere til et fysisk møde. I stedet kan generalforsamlingen afholdes som en skrivebordsgeneralforsamling – altså uden et fysisk fremmøde.
For at dette kan lade sig gøre, skal alle kapitalejere være enige om, at et møde ikke er nødvendigt. Når beslutningerne er taget, sendes protokollatet blot rundt til ejerne.
Efter loven er det kun dirigenten, der skal underskrive protokollatet. I praksis anbefaler vi hos Replik, at alle kapitalejere skriver under ved skrivebordsgeneraler, så der ikke senere opstår tvivl om enighed eller indhold. Underskrifter kan indhentes digitalt, hvilket gør processen hurtig og smidig.
Hvilke punkter skal behandles på en ordinær generalforsamling?
Selskabsloven fastsætter en række punkter, der altid skal på dagsordenen ved den ordinære generalforsamling:
Hvordan udarbejder man et generalforsamlingsprotokollat?
Når du laver et protokollat, skal du sikre, at indholdet følger selskabslovens krav – og eventuelle særlige regler i selskabets vedtægter. Hvis vedtægterne indeholder krav, der fraviges (fx krav om fysisk afholdelse), skal alle kapitalejere acceptere dette.
Hos Replik gør vi processen enkel: vi hjælper dig med at strukturere protokollatet korrekt, så du får en juridisk holdbar og klar dokumentation for beslutningerne.
Hvornår skal der afholdes ordinær generalforsamling?
Den ordinære generalforsamling skal finde sted én gang om året og i god tid til, at årsrapporten kan indsendes til Erhvervsstyrelsen inden fristen. Årsrapporten skal indleveres senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning.
For selskaber med kalenderårsregnskab betyder det, at årsrapporten skal være indsendt senest 31. maj.
Hvordan indkaldes der til generalforsamling?
Det er selskabets centrale ledelsesorgan, der har ansvaret for indkaldelsen.
- I et ApS med kun en direktion er det direktøren.
- I selskaber med bestyrelse er det bestyrelsen.
Som udgangspunkt skal indkaldelsen udsendes tidligst 4 uger og senest 2 uger før mødet. Har selskabet særlige vedtægtsbestemmelser om indkaldelsesfrister eller afholdelsessted, skal disse naturligvis følges.
Hvordan foregår en ordinær generalforsamling?
Kapitalejerne vælger en dirigent, som leder mødet og sikrer, at alt foregår efter loven og vedtægterne. Dirigenten står også for, at der føres protokol, og for at underskrive denne efter generalforsamlingen.
Hvornår er protokollatet gyldigt?
Et protokollat er gyldigt, når dirigenten har underskrevet det.
Hvis der er truffet beslutninger om vedtægtsændringer, skal både de opdaterede vedtægter og protokollatet indsendes til Erhvervsstyrelsen, før ændringerne får virkning. Det sørger Replik for.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster det at lave et testamente?
De fleste testamenter i Danmark koster mellem 3.000 – 10.000 kr., ekskl. notar‑/gebyr (ca. 300 kr.), men prisen kan variere i forhold til dokuments kompleksitet. Nogle online-tjenester tilbyder meget billigere priser, men uden juridisk rådgivning. Det anbefales at afklare behov og få juridisk vejledning før oprettelsen.
Kan jeg lave et testamente online?
Ja, du kan sagtens oprette et testamente online. Mange platforme guider dig gennem en formular, og du får et juridisk korrekt testamente til print og underskrift foran notar eller vidner. Det er ofte billigere og hurtigere end advokat, men ved komplicerede forhold og tvivlsspørgsmål er rådgivning en god idé. Oftest anbefales det især med et testamente at anvende juridisk rådgivning pga. kompleksiteten i love og formkrav.
Er et testamente gyldigt uden tinglysning?
Ja, et testamente er gyldigt uden tinglysning, da testamenter ikke skal tinglyses i Danmark. Det skal derimod oprettes skriftligt og underskrives korrekt – enten foran en notar eller to vidner – for at være juridisk gyldigt.
Hvem har ret til at se et testamente?
Et testamente er privat, så ingen andre end testator selv kan se det, mens vedkommende er i live. Efter dødsfaldet får Skifteretten testamentet, og alle arvinger, både legale arvinger og personer nævnt i testamentet, får ret til at se det. Andre kan kun få indsigt, hvis de har en særlig retlig interesse.
Er der tvangsarv ved testamente?
Ja, der er tvangsarv, selvom der er oprettet testamente. Ifølge arveloven kan en del af arven ikke frit bestemmes ved testamente, fordi den tilkommer afdødes tvangsarvinger – typisk ægtefælle og livsarvinger (børn og børnebørn). Tvangsarven udgør som udgangspunkt 25 % af den samlede arv, mens de resterende 75 % er friarv, som kan fordeles frit i et testamente. Et testamente kan derfor tilpasse arven, men det kan ikke helt tilsidesætte reglerne om tvangsarv.
Hvor finder jeg mit testamente?
Hvordan du finder dit testamente, afhænger af, hvilken form du har valgt. Har du lavet et notartestamente, bliver det registreret i Centralregisteret for Testamenter og dukker automatisk op, når du går bort. Har du derimod oprettet et vidnetestamente, er det dit eget ansvar at opbevare det et sikkert sted og sikre, at dine nærmeste ved, hvor det findes.
Hvem arver mig uden testamente?
Hvis du ikke efterlader en ægtefælle/registreret partner, børn eller andre livsarvinger, vil arven blive fordelt i en bestemt rækkefølge, hvis du ikke har oprettet et testamente. Som udgangspunkt arver dine forældre, dernæst dine søskende eller deres børn og herefter dine bedsteforældre (hvis ens bedsteforældre er døde, så arver dennes børn).
Formålet med arveklasserne er at sikre, at det kun er slægtninge, der kan arve fra dig. Hvis du ikke efterlader nogen fra ovenstående arveklasser, så går din arv til den danske statskasse. Kusiner og fætre arver ikke efter arveloven.
Hvad betyder kodicil?
En kodicil er et juridisk tillæg til et allerede oprettet testamente. Den bruges, hvis du ønsker at ændre eller supplere enkelte dele af dit testamente, uden at skulle lave et helt nyt. En kodicil er bindende på samme måde som et testamente, men har kun virkning for de bestemmelser, den specifikt ændrer eller tilføjer.
Er et håndskrevet testamente gyldigt?
Ja, et håndskrevet testamente (vidnetestamente) kan være gyldigt, hvis det er skrevet, dateret og underskrevet af testator foran to uvildige vidner. De to uvildige vidner underskriver også og bekræfter samtidig din mentale tilstand. Vær opmærksom på strenge formkrav. Det anbefales derfor at søge professionel hjælp, når du opretter testamente.
