Ændring af tegningsregel
Specialiserede og uddannede
Skræddersyet til din situation
Få svar på dine spørgsmål
Konkurrencedygtige priser
- Hjem
- Ændring af tegningsregel
Hvad er en tegningsregel?
Et selskab er en juridisk enhed uden fysisk form, og derfor kan det ikke handle selv. De personer, der kan indgå aftaler på selskabets vegne, kaldes tegningsberettigede. Kort sagt betyder det, at de har myndighed til at binde selskabet juridisk, når de underskriver kontrakter eller andre dokumenter.
Det betyder dog ikke, at alle aftaler skal underskrives af de tegningsberettigede. Medarbejdere kan ofte handle på selskabets vegne inden for deres arbejdsområde via stillingsfuldmagt, som for eksempel en sælger, der indgår aftaler med kunder.
Forskellen er, at tegningsberettigede ikke har nogen begrænsning på, hvilke aftaler de kan indgå, mens en stillingsfuldmagt kun gælder inden for de rammer, fuldmagten angiver.
De mest almindelige tegningsregler ser typisk sådan ud:
Bemærk, at det kun er ledelsesmedlemmer, der kan være tegningsberettigede. Hvis selskabet har en bestyrelse, kan denne altid handle på selskabets vegne i henhold til punkterne ovenfor.
Priser for ændring af tegningsregel
Mest populære
Vi gør det
hele for dig
- Helhedsbaseret rådgivning af specialiseret jurist
- Jurist udarbejder dokument
- Rådgivningsforsikring
- 12 måneders gratis rettelser
Hvordan ændres tegningsreglen?
Tegningsreglen står næsten altid i selskabets vedtægter. For at ændre den skal ejerne derfor tage beslutningen på en generalforsamling. Ændringen kræver et flertal på mindst ⅔ af stemmerne for at være gyldig.
I praksis betyder det, at generalforsamlingen beslutter ændringen af tegningsreglen. Der udarbejdes også et beslutningsreferat, der dokumenterer beslutningen. Vedtægterne opdateres med den nye tegningsregel, og den nye regel anmeldes til Erhvervsstyrelsen, så ændringen bliver officielt registreret.
Når processen er gennemført korrekt, vil selskabets ledelse kunne handle i overensstemmelse med den nye tegningsregel.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster det at lave et testamente?
De fleste testamenter i Danmark koster mellem 3.000 – 10.000 kr., ekskl. notar‑/gebyr (ca. 300 kr.), men prisen kan variere i forhold til dokuments kompleksitet. Nogle online-tjenester tilbyder meget billigere priser, men uden juridisk rådgivning. Det anbefales at afklare behov og få juridisk vejledning før oprettelsen.
Kan jeg lave et testamente online?
Ja, du kan sagtens oprette et testamente online. Mange platforme guider dig gennem en formular, og du får et juridisk korrekt testamente til print og underskrift foran notar eller vidner. Det er ofte billigere og hurtigere end advokat, men ved komplicerede forhold og tvivlsspørgsmål er rådgivning en god idé. Oftest anbefales det især med et testamente at anvende juridisk rådgivning pga. kompleksiteten i love og formkrav.
Er et testamente gyldigt uden tinglysning?
Ja, et testamente er gyldigt uden tinglysning, da testamenter ikke skal tinglyses i Danmark. Det skal derimod oprettes skriftligt og underskrives korrekt – enten foran en notar eller to vidner – for at være juridisk gyldigt.
Hvem har ret til at se et testamente?
Et testamente er privat, så ingen andre end testator selv kan se det, mens vedkommende er i live. Efter dødsfaldet får Skifteretten testamentet, og alle arvinger, både legale arvinger og personer nævnt i testamentet, får ret til at se det. Andre kan kun få indsigt, hvis de har en særlig retlig interesse.
Er der tvangsarv ved testamente?
Ja, der er tvangsarv, selvom der er oprettet testamente. Ifølge arveloven kan en del af arven ikke frit bestemmes ved testamente, fordi den tilkommer afdødes tvangsarvinger – typisk ægtefælle og livsarvinger (børn og børnebørn). Tvangsarven udgør som udgangspunkt 25 % af den samlede arv, mens de resterende 75 % er friarv, som kan fordeles frit i et testamente. Et testamente kan derfor tilpasse arven, men det kan ikke helt tilsidesætte reglerne om tvangsarv.
Hvor finder jeg mit testamente?
Hvordan du finder dit testamente, afhænger af, hvilken form du har valgt. Har du lavet et notartestamente, bliver det registreret i Centralregisteret for Testamenter og dukker automatisk op, når du går bort. Har du derimod oprettet et vidnetestamente, er det dit eget ansvar at opbevare det et sikkert sted og sikre, at dine nærmeste ved, hvor det findes.
Hvem arver mig uden testamente?
Hvis du ikke efterlader en ægtefælle/registreret partner, børn eller andre livsarvinger, vil arven blive fordelt i en bestemt rækkefølge, hvis du ikke har oprettet et testamente. Som udgangspunkt arver dine forældre, dernæst dine søskende eller deres børn og herefter dine bedsteforældre (hvis ens bedsteforældre er døde, så arver dennes børn).
Formålet med arveklasserne er at sikre, at det kun er slægtninge, der kan arve fra dig. Hvis du ikke efterlader nogen fra ovenstående arveklasser, så går din arv til den danske statskasse. Kusiner og fætre arver ikke efter arveloven.
Hvad betyder kodicil?
En kodicil er et juridisk tillæg til et allerede oprettet testamente. Den bruges, hvis du ønsker at ændre eller supplere enkelte dele af dit testamente, uden at skulle lave et helt nyt. En kodicil er bindende på samme måde som et testamente, men har kun virkning for de bestemmelser, den specifikt ændrer eller tilføjer.
Er et håndskrevet testamente gyldigt?
Ja, et håndskrevet testamente (vidnetestamente) kan være gyldigt, hvis det er skrevet, dateret og underskrevet af testator foran to uvildige vidner. De to uvildige vidner underskriver også og bekræfter samtidig din mentale tilstand. Vær opmærksom på strenge formkrav. Det anbefales derfor at søge professionel hjælp, når du opretter testamente.
