Bestyrelseskontrakt
Specialiserede og uddannede
Skræddersyet til din situation
Få svar på dine spørgsmål
Konkurrencedygtige priser
- Hjem
- Bestyrelseskontrakt
Hvad er en bestyrelse?
I et aktieselskab (A/S) er det et lovkrav, at selskabet har både en bestyrelse og en direktion. I et anpartsselskab (ApS) kan man derimod selv vælge, om selskabet alene skal ledes af en direktion, eller om der også skal etableres en bestyrelse.
Hvis selskabet har en bestyrelse, er det dette organ, der udgør den øverste ledelse. Bestyrelsen har blandt andet ansvar for at ansætte direktionen og føre tilsyn med, at den daglige ledelse varetages forsvarligt og i selskabets interesse.
Hvorfor er en bestyrelseskontrakt vigtig?
En velfungerende bestyrelse er en afgørende forudsætning for god ledelse og langsigtet styring af et kapitalselskab. Derfor er det vigtigt, at der er klare rammer for bestyrelsesarbejdet – både for selskabet og for det enkelte bestyrelsesmedlem.
Med en bestyrelseskontrakt kan I skabe overblik over blandt andet:
- hvilke opgaver bestyrelsen og det enkelte medlem har
- hvor ofte bestyrelsen mødes
- hvilket vederlag der ydes
- om og i hvilket omfang bestyrelsesmedlemmer kan påtage sig andre hverv
Når forventninger, roller og ansvar er aftalt på forhånd, skaber det ro i samarbejdet og styrker tilliden i selskabets øverste ledelseslag. Bestyrelseskontrakten fungerer dermed som en klar forventningsafstemning, der kan forebygge misforståelser og reducere risikoen for konflikter senere.
Priser for oprettelse af en bestyrelseskontrakt
Mest populære
Vi gør det
hele for dig
- Helhedsbaseret rådgivning af specialiseret jurist
- Jurist udarbejder dokument
- Rådgivningsforsikring
- 12 måneders gratis rettelser
Hvad er bestyrelsens rolle?
Bestyrelsen og direktionen udgør tilsammen selskabets ledelse, men med forskellige ansvarsområder. Hvor direktionen står for den daglige drift, har bestyrelsen det overordnede ansvar for selskabets retning og kontrol.
Bestyrelsens centrale opgaver omfatter blandt andet:
- ansættelse og eventuel afskedigelse af direktionen
- fastlæggelse af selskabets overordnede strategi
- løbende tilsyn med direktionens arbejde og selskabets udvikling
Bestyrelsens arbejde udføres primært på bestyrelsesmøderne, hvor beslutninger træffes, og hvor direktionen afrapporterer.
Hvad bør en bestyrelseskontrakt indeholde?
En bestyrelseskontrakt indgås typisk mellem selskabet (ofte repræsenteret ved kapitalejerne) og det enkelte bestyrelsesmedlem. Der gælder ingen formelle krav til kontraktens udformning, men i praksis er det en fordel at forholde sig til en række centrale forhold.
En bestyrelseskontrakt indeholder ofte bestemmelser om:
- Ikrafttræden
Hvornår bestyrelsesmedlemmet tiltræder, og fra hvilket tidspunkt forpligtelserne gælder. - Selskabets ledelse
En beskrivelse af, hvem der på aftaletidspunktet udgør direktionen og bestyrelsen, samt hvordan valg og udskiftning sker. - Opgaver og ansvar
Hvilke opgaver bestyrelsesmedlemmet påtager sig, herunder eventuelle særlige roller som bestyrelsesformand. Det kan også aftales, at bestyrelsesmedlemmet ikke må have økonomiske mellemværender med selskabet. - Bestyrelsesmøder
Retningslinjer for, hvor ofte der afholdes møder, hvor de afholdes, og hvad der som udgangspunkt skal behandles. - Vederlag
Størrelsen på bestyrelseshonoraret og tidspunktet for udbetaling.
- Andre hverv
Om bestyrelsesmedlemmet må påtage sig andre bestyrelsesposter eller hverv, og om disse skal oplyses til selskabet. - Habilitet
En forpligtelse til at træde tilbage fra beslutninger, hvor bestyrelsesmedlemmet eller nærtstående har en personlig interesse i udfaldet. - Forsikring
Om der tegnes en bestyrelsesansvarsforsikring, og hvad den dækker. - Opsigelse og ophør
Vilkår for ophør af bestyrelseshvervet, herunder eventuelle opsigelsesvarsler.
Hvornår er en bestyrelseskontrakt gyldig?
Der er ikke krav om, at bestyrelseskontrakten skal registreres hos Erhvervsstyrelsen eller andre myndigheder for at være gyldig.
Da det som udgangspunkt er generalforsamlingen, der vælger bestyrelsen og godkender vederlaget, anbefaler vi, at bestyrelseskontrakten også godkendes her. Det er samtidig en god idé at gennemgå selskabets vedtægter for at sikre, at der ikke gælder særlige regler for bestyrelsesmedlemmernes ansættelse og vilkår.
Endelig bør alle parter underskrive kontrakten og hver især opbevare et underskrevet eksemplar. Det gør det nemt at dokumentere, hvad der er aftalt, hvis der senere opstår tvivl eller uenighed.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster det at lave et testamente?
De fleste testamenter i Danmark koster mellem 3.000 – 10.000 kr., ekskl. notar‑/gebyr (ca. 300 kr.), men prisen kan variere i forhold til dokuments kompleksitet. Nogle online-tjenester tilbyder meget billigere priser, men uden juridisk rådgivning. Det anbefales at afklare behov og få juridisk vejledning før oprettelsen.
Kan jeg lave et testamente online?
Ja, du kan sagtens oprette et testamente online. Mange platforme guider dig gennem en formular, og du får et juridisk korrekt testamente til print og underskrift foran notar eller vidner. Det er ofte billigere og hurtigere end advokat, men ved komplicerede forhold og tvivlsspørgsmål er rådgivning en god idé. Oftest anbefales det især med et testamente at anvende juridisk rådgivning pga. kompleksiteten i love og formkrav.
Er et testamente gyldigt uden tinglysning?
Ja, et testamente er gyldigt uden tinglysning, da testamenter ikke skal tinglyses i Danmark. Det skal derimod oprettes skriftligt og underskrives korrekt – enten foran en notar eller to vidner – for at være juridisk gyldigt.
Hvem har ret til at se et testamente?
Et testamente er privat, så ingen andre end testator selv kan se det, mens vedkommende er i live. Efter dødsfaldet får Skifteretten testamentet, og alle arvinger, både legale arvinger og personer nævnt i testamentet, får ret til at se det. Andre kan kun få indsigt, hvis de har en særlig retlig interesse.
Er der tvangsarv ved testamente?
Ja, der er tvangsarv, selvom der er oprettet testamente. Ifølge arveloven kan en del af arven ikke frit bestemmes ved testamente, fordi den tilkommer afdødes tvangsarvinger – typisk ægtefælle og livsarvinger (børn og børnebørn). Tvangsarven udgør som udgangspunkt 25 % af den samlede arv, mens de resterende 75 % er friarv, som kan fordeles frit i et testamente. Et testamente kan derfor tilpasse arven, men det kan ikke helt tilsidesætte reglerne om tvangsarv.
Hvor finder jeg mit testamente?
Hvordan du finder dit testamente, afhænger af, hvilken form du har valgt. Har du lavet et notartestamente, bliver det registreret i Centralregisteret for Testamenter og dukker automatisk op, når du går bort. Har du derimod oprettet et vidnetestamente, er det dit eget ansvar at opbevare det et sikkert sted og sikre, at dine nærmeste ved, hvor det findes.
Hvem arver mig uden testamente?
Hvis du ikke efterlader en ægtefælle/registreret partner, børn eller andre livsarvinger, vil arven blive fordelt i en bestemt rækkefølge, hvis du ikke har oprettet et testamente. Som udgangspunkt arver dine forældre, dernæst dine søskende eller deres børn og herefter dine bedsteforældre (hvis ens bedsteforældre er døde, så arver dennes børn).
Formålet med arveklasserne er at sikre, at det kun er slægtninge, der kan arve fra dig. Hvis du ikke efterlader nogen fra ovenstående arveklasser, så går din arv til den danske statskasse. Kusiner og fætre arver ikke efter arveloven.
Hvad betyder kodicil?
En kodicil er et juridisk tillæg til et allerede oprettet testamente. Den bruges, hvis du ønsker at ændre eller supplere enkelte dele af dit testamente, uden at skulle lave et helt nyt. En kodicil er bindende på samme måde som et testamente, men har kun virkning for de bestemmelser, den specifikt ændrer eller tilføjer.
Er et håndskrevet testamente gyldigt?
Ja, et håndskrevet testamente (vidnetestamente) kan være gyldigt, hvis det er skrevet, dateret og underskrevet af testator foran to uvildige vidner. De to uvildige vidner underskriver også og bekræfter samtidig din mentale tilstand. Vær opmærksom på strenge formkrav. Det anbefales derfor at søge professionel hjælp, når du opretter testamente.