Hvad er et indbotestamente?
Et indbotestamente er et testamente, der bestemmer, hvordan dine forskellige personlige effekter skal fordeles ved din død, som for eksempel hvem der skal arve dine smykker, dine lænestole eller dit bornholmerur. Typisk er det indbo med affektionsværdi, man vælger at testamentere over i et indbotestamente.
Indbotestamentet bestemmer derimod ikke, hvordan den samlede arv efter dig skal fordeles mellem dine arvinger, som for eksempel at visse arvinger skal arve mere end andre, at arven skal være særeje eller at visse personer skal have et legat. Hvis du ønsker at bestemme dette, skal du oprette et testamente.
Læs eventuelt også om ægtepagt med særeje.
Selvom man altså ikke ønsker, at der skal ske en fravigelse af arvelovens regler om ligedeling mellem livsarvinger, ønsker de fleste at bestemme, hvordan visse af deres ejendele skal fordeles mellem arvingerne, hvis nu man har en holdning til, hvem der skal modtage det specifikke indbo hver især.
I visse situationer kan det også være relevant at overveje et arveafkald eller arveforskud som en del af din arv til bestemte arvinger.
Vi gør det hele for dig
- Helhedsbaseret rådgivning af specialiseret jurist
- Jurist udarbejder dokument
- Rådgivningsforskning
- 12 måneders gratis rettelser
Video
Hvorfor skal jeg lave et indbotestamente?
Indbotestamentet giver dig sikkerhed for, at dine personlige ejendele bliver fordelt mellem dine arvinger i overensstemmelse med dine ønsker. Endvidere formindskes risikoen for konflikter mellem dine arvinger, da et indbotestamente fjerner usikkerhed om, hvordan de personlige effekter skal fordeles.
Hvad er "sædvanligt indbo"?
Da indbotestamentet ikke kan bruges til at arvelovens regler, kan det kun bruges til at fordele såkaldt ”sædvanligt indbo”. “Sædvanligt indbo” betyder fysiske genstande, som tilhørte udstederen af indbotestamentet. Det kan eksempelvis være møbler, lamper, smykker eller ure. Meget dyre genstande vil dog falde uden for det “sædvanlige indbo”. Dette vil eksempelvis være kostbare malerier, samlinger af sølvtøj eller ægte tæpper.
Hvis du skulle komme til at indsætte personlige effekter, som ikke falder ind under betegnelsen “sædvanligt indbo”, vil indbotestamentet fortsat være gyldigt, men dog ikke for den pågældende ejendel, der er uden for kategorien “sædvanligt indbo.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan opgøres indbo efter dødsfald?
Værdien af dødsboet opgøres ved tage afdødes værdier og trække vedkommende gæld fra. De dertilhørende udgifter til bobehandling samt betaling for begravelse står dødsboet for.
Hvor hurtigt skal et dødsbo opgøres?
Privat skifte skal afsluttes senest et år efter dødsdagen. En anden skifteform er bobestyrerbehandling, hvilket skal afsluttes senest to år efter dødsdagen med den undtagelse, at boets omstændigheder gør det umuligt at afslutte boet inden for denne periode.
Hvornår må man åbne et testamente?
I de fleste tilfælde åbnes testamentet efter begravelsen, når afdødes arvinger mødes i skifteretten. Her vil afdødes ejendele og værdier blive fordelt efter afdødes ønsker.
Hvordan får man adgang til et testamente?
Ved kontakt til notarkontoret i den lokale skifteret. Det er ikke muligt at bestille en udskrift online, men man kan enten møde op personligt, sende et brev eller skrive en mail til skifteretten for at anmode om en kopi. Husk at angive CPR-nummer.
Hvem arver, hvis der ikke er skrevet testamente?
Hvis der ikke er oprettet et testamente, arver samleveren ingenting, og arven fordeles i stedet efter arvelovens regler. Uden et testamente bestemmer arvelovens regler, hvem der arver efter dig. Da du ikke har nogen ægtefælle, går arven i første række til dine børn, børnebørn eller oldebørn. Arven fordeles ligeligt mellem dine biologiske børn og adoptivbørn.
Hvad koster en beskikket bobestyrer?
Priserne for en bobestyrer kan variere fra 5 % til helt op til 25 % af boets værdi, hvilket ofte afskrækker mange. Derfor vælger langt de fleste privat skifte. Hvis arven er stor og kompleks, kan det dog være en fordel at have en bobestyrer.
Hvem har adgang til et dødsbo?
Det er repræsentanten for dødsboet, der kan få adgang til den afdødes post. Dette kan være en udpeget bobestyrer i et offentligt skifte, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, eller en repræsentant for et privat skifte
Kan en arving være bobestyrer?
Ja, en arving kan i princippet godt være bobestyrer i et dødsbo, men det sker sjældent i praksis. Skifteretten udpeger typisk en autoriseret bobestyrer, som er en advokat tilknyttet de forskellige retskredse. En bobestyrer behøver dog hverken at være autoriseret eller advokat.
