Ændring af selskabsnavn

Skift selskabsnavn nemt og korrekt gennem Replik. En navneændring kræver, at I opdaterer vedtægterne og afholder en generalforsamling. Vi hjælper jer med de nødvendige dokumenter, så I overholder reglerne og hurtigt kan få det nye navn registreret hos Erhvervsstyrelsen.
Vi er alle jurister

Specialiserede og uddannede

Dokumenter

Skræddersyet til din situation

Gratis rådgivning

Få svar på dine spørgsmål

Lav pris, høj kvalitet

Konkurrence­dygtige priser

Senest opdateret: 08.04.2026

Regler for at ændre selskabsnavn

Et selskabs navn skal altid indeholde selskabsformen – typisk som forkortelse, fx Replik ApS eller Replik A/S. Ud over dette krav, er der forholdsvis vide rammer for, hvad et selskab må hedde, men du skal være opmærksom på nogle centrale begrænsninger.

Først og fremmest skal navnet adskille sig tydeligt fra andre registrerede selskabsnavne. Det kan du tjekke ved at søge i CVR-registeret hos Erhvervsstyrelsen. Derudover må selskabets navn ikke indeholde slægtsnavne, virksomhedsnavne eller varemærker, som selskabet ikke har ret til. Hvis du vil være sikker, kan du undersøge, om navnet allerede er registreret som varemærke i Patent- og Varemærkestyrelsens database.

Navnet må heller ikke være vildledende eller ligge så tæt op ad en anden virksomheds navn, at det kan skabe forveksling. Et klassisk eksempel er, at en legetøjsvirksomhed ikke kan registrere navnet LEIGO, fordi det ligger for tæt på LEGO.

I praksis kan det også være en god idé at lave en bredere søgning – fx på Google eller blandt domæneregistranter som DK-Hostmaster – for at se, om navnet allerede bruges i andre sammenhænge.

Sådan ændrer du selskabets navn

Hvis du vil skifte navn på selskabet, kræver det en ændring af selskabets vedtægter. Det betyder, at ejerne skal træffe beslutningen på en generalforsamling, hvor det nye navn vedtages formelt.

Når beslutningen er taget, skal både beslutningsreferat og de opdaterede vedtægter sendes til Erhvervsstyrelsen, før navnet kan registreres. Ændringen gælder først, når registreringen er gennemført.

Priser for ændring af selskabsnavn

Mest populære
Vi gør det
hele for dig
2.000
kr.
For selve stiftelsen
1.495
kr.
til Erhvervsstyrelsen
670
kr.
Opret testamente
online
695
kr.

Hvis ejerne ikke er enige

Er der risiko for uenighed blandt ejerne, bør beslutningen træffes på en fysisk generalforsamling, hvor der stemmes efter reglerne i vedtægterne. For at ændre vedtægterne – herunder selskabsnavnet – kræves som udgangspunkt mindst to tredjedele af både stemmerne og den repræsenterede kapital. En formaliseret afstemning minimerer risikoen for efterfølgende tvivl om beslutningens gyldighed.

Har du spørgsmål til hvordan du skal ændre i vedtægterne, så står vi klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål.

Hvad er et binavn?

Et binavn er et ekstra navn, som selskabet også kan drive virksomhed under. Det kan være relevant, hvis virksomheden arbejder med flere brands eller forretningsområder. Et selskab kan fx hedde Sørens Slagter ApS, men samtidig registrere Sørens Catering som binavn, hvis det er et særskilt forretningsben.

Et registreret binavn beskytter mod, at andre selskaber tager navnet i brug. Det kan derfor ofte være en fordel at registrere det tidligere selskabsnavn som binavn, så ingen andre kan udnytte den værdi og genkendelse, som navnet allerede har opbygget.

Der er ingen øvre grænse for, hvor mange binavne et selskab kan registrere, men Erhvervsstyrelsen opkræver gebyr for hvert navn ud over de første fem.

Husk at opdatere vedtægterne

Når selskabets navn ændres – eller når der tilføjes binavne – skal det fremgå af vedtægterne. Ændringen skal derfor vedtages på generalforsamlingen og efterfølgende registreres hos Erhvervsstyrelsen. Først når de opdaterede vedtægter er registreret, er navneændringen gyldig.

Vi står klar til at hjælpe dig videre med ændring af vedtægter.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster det at lave et testamente?

De fleste testamenter i Danmark koster mellem 3.000 – 10.000 kr., ekskl. notar‑/gebyr (ca. 300 kr.), men prisen kan variere i forhold til dokuments kompleksitet. Nogle online-tjenester tilbyder meget billigere priser, men uden juridisk rådgivning. Det anbefales at afklare behov og få juridisk vejledning før oprettelsen.

Ja, du kan sagtens oprette et testamente online. Mange platforme guider dig gennem en formular, og du får et juridisk korrekt testamente til print og underskrift foran notar eller vidner. Det er ofte billigere og hurtigere end advokat, men ved komplicerede forhold og tvivlsspørgsmål er rådgivning en god idé. Oftest anbefales det især med et testamente at anvende juridisk rådgivning pga. kompleksiteten i love og formkrav.

Ja, et testamente er gyldigt uden tinglysning, da testamenter ikke skal tinglyses i Danmark. Det skal derimod oprettes skriftligt og underskrives korrekt – enten foran en notar eller to vidner – for at være juridisk gyldigt.

Et testamente er privat, så ingen andre end testator selv kan se det, mens vedkommende er i live. Efter dødsfaldet får Skifteretten testamentet, og alle arvinger, både legale arvinger og personer nævnt i testamentet, får ret til at se det. Andre kan kun få indsigt, hvis de har en særlig retlig interesse.

Ja, der er tvangsarv, selvom der er oprettet testamente. Ifølge arveloven kan en del af arven ikke frit bestemmes ved testamente, fordi den tilkommer afdødes tvangsarvinger – typisk ægtefælle og livsarvinger (børn og børnebørn). Tvangsarven udgør som udgangspunkt 25 % af den samlede arv, mens de resterende 75 % er friarv, som kan fordeles frit i et testamente. Et testamente kan derfor tilpasse arven, men det kan ikke helt tilsidesætte reglerne om tvangsarv.

Hvordan du finder dit testamente, afhænger af, hvilken form du har valgt. Har du lavet et notartestamente, bliver det registreret i Centralregisteret for Testamenter og dukker automatisk op, når du går bort. Har du derimod oprettet et vidnetestamente, er det dit eget ansvar at opbevare det et sikkert sted og sikre, at dine nærmeste ved, hvor det findes.

Hvis du ikke efterlader en ægtefælle/registreret partner, børn eller andre livsarvinger, vil arven blive fordelt i en bestemt rækkefølge, hvis du ikke har oprettet et testamente. Som udgangspunkt arver dine forældre, dernæst dine søskende eller deres børn og herefter dine bedsteforældre (hvis ens bedsteforældre er døde, så arver dennes børn). 

Formålet med arveklasserne er at sikre, at det kun er slægtninge, der kan arve fra dig. Hvis du ikke efterlader nogen fra ovenstående arveklasser, så går din arv til den danske statskasse. Kusiner og fætre arver ikke efter arveloven. 

En kodicil er et juridisk tillæg til et allerede oprettet testamente. Den bruges, hvis du ønsker at ændre eller supplere enkelte dele af dit testamente, uden at skulle lave et helt nyt. En kodicil er bindende på samme måde som et testamente, men har kun virkning for de bestemmelser, den specifikt ændrer eller tilføjer.

Ja, et håndskrevet testamente (vidnetestamente) kan være gyldigt, hvis det er skrevet,  dateret og underskrevet af testator foran to uvildige vidner. De to uvildige vidner underskriver også og bekræfter samtidig din mentale tilstand. Vær opmærksom på strenge formkrav. Det anbefales derfor at søge professionel hjælp, når du opretter testamente.