Ejerbog

Din ejerbog bliver professionelt udarbejdet af en jurist ud fra dine oplysninger, så du er sikker på at opfylde selskabslovens krav.
Vi er alle jurister

Specialiserede og uddannede

Dokumenter

Skræddersyet til din situation

Gratis rådgivning

Få svar på dine spørgsmål

Lav pris, høj kvalitet

Konkurrence­dygtige priser

Senest opdateret: 08.04.2026

Hvad er en ejerbog?

En ejerbog er en fortegnelse over alle ejere af et kapitalselskab. Den dokumenterer, hvem der ejer selskabet, og hvor stor en andel af selskabskapitalen hver ejer har.

Det er lovpligtigt for alle kapitalselskaber at have en ejerbog.

Det er selskabets centrale ledelsesorgan, der har ansvaret for at føre ejerbogen. Det vil sige:

  • Bestyrelsen, hvis selskabet har både direktion og bestyrelse
  • Direktionen, hvis selskabet alene ledes af direktion

En ejerbog er ikke offentligt tilgængelig og skal derfor ikke uploades til Erhvervsstyrelsen. Den skal dog kunne fremlægges for offentlige myndigheder, eksempelvis Skattestyrelsen.

Hvorfor skal man oprette en ejerbog?

Det er vigtigt at føre en ejerbog, fordi den skaber klarhed over, hvem der ejer selskabet, og hvor stor en andel hver ejer har. Ejerbogen fungerer som selskabets officielle dokumentation og sikrer, at ejerforholdene er let tilgængelige for ledelsen og offentlige myndigheder.

En korrekt ført ejerbog forebygger konflikter mellem ejere, giver overblik over stemmerettigheder og kapitalandele og er nødvendig for at opfylde lovkravene i selskabsloven. Uden en ejerbog kan det centrale ledelsesorgan risikere bøder, og selskabet risikerer uklarhed omkring ejerforhold og beslutningskompetencer.

Priser for oprettelse af en ejerbog

Mest populære
Vi gør det
hele for dig
500
kr.
For selve stiftelsen
1.495
kr.
til Erhvervsstyrelsen
670
kr.
Opret testamente
online
695
kr.

Hvilke oplysninger skal fremgå af ejerbogen?

En ejerbog skal som minimum indeholde:

  • Navn og adresse på alle ejere
  • Ejernes ejerandele i selskabskapitalen
  • Ejernes stemmerettigheder
  • Dato for erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af kapitalandele

Hvis nogle kapitalandele er pantsat, skal det også fremgå, hvem panthaveren er, og hvornår pantet blev opnået.

Hvordan laver man en ejerbog?

Ifølge selskabsloven er det et krav, at alle kapitalselskaber fører en ejerbog, som løbende opdateres, når der kommer nye ejere til, eller når ejere træder ud.

Der er ingen formelle krav til ejerbogens udseende. Det kan fx føres i et simpelt Word-dokument.

Registrering af ejere hos Erhvervsstyrelsen

Ud over ejerbogen skal ejere registreres i Det Offentlige Ejerregister via Erhvervsstyrelsens hjemmeside Virk.dk. Her skelnes mellem:

En fysisk person kan både være legal og reel ejer. Hvis personen stifter et holdingselskab, er vedkommende både 100 % legal og 100 % reel ejer af holdingselskabet.

Hvis holdingselskabet ejer et driftsselskab, vil holdingselskabet være 100 % legal ejer, mens personen bag holdingselskabet vil være 100 % reel ejer.

Hvordan bliver en ejerbog gyldig?

En ejerbog skal hverken underskrives eller indsendes for at være gyldig. Det eneste krav er, at ejerbogen opbevares på en måde, så den kan fremfindes ved behov.

Hvis selskabet undlader at føre ejerbog eller ikke fører den korrekt, kan det centrale ledelsesorgan straffes med bøde.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster det at lave et testamente?

De fleste testamenter i Danmark koster mellem 3.000 – 10.000 kr., ekskl. notar‑/gebyr (ca. 300 kr.), men prisen kan variere i forhold til dokuments kompleksitet. Nogle online-tjenester tilbyder meget billigere priser, men uden juridisk rådgivning. Det anbefales at afklare behov og få juridisk vejledning før oprettelsen.

Ja, du kan sagtens oprette et testamente online. Mange platforme guider dig gennem en formular, og du får et juridisk korrekt testamente til print og underskrift foran notar eller vidner. Det er ofte billigere og hurtigere end advokat, men ved komplicerede forhold og tvivlsspørgsmål er rådgivning en god idé. Oftest anbefales det især med et testamente at anvende juridisk rådgivning pga. kompleksiteten i love og formkrav.

Ja, et testamente er gyldigt uden tinglysning, da testamenter ikke skal tinglyses i Danmark. Det skal derimod oprettes skriftligt og underskrives korrekt – enten foran en notar eller to vidner – for at være juridisk gyldigt.

Et testamente er privat, så ingen andre end testator selv kan se det, mens vedkommende er i live. Efter dødsfaldet får Skifteretten testamentet, og alle arvinger, både legale arvinger og personer nævnt i testamentet, får ret til at se det. Andre kan kun få indsigt, hvis de har en særlig retlig interesse.

Ja, der er tvangsarv, selvom der er oprettet testamente. Ifølge arveloven kan en del af arven ikke frit bestemmes ved testamente, fordi den tilkommer afdødes tvangsarvinger – typisk ægtefælle og livsarvinger (børn og børnebørn). Tvangsarven udgør som udgangspunkt 25 % af den samlede arv, mens de resterende 75 % er friarv, som kan fordeles frit i et testamente. Et testamente kan derfor tilpasse arven, men det kan ikke helt tilsidesætte reglerne om tvangsarv.

Hvordan du finder dit testamente, afhænger af, hvilken form du har valgt. Har du lavet et notartestamente, bliver det registreret i Centralregisteret for Testamenter og dukker automatisk op, når du går bort. Har du derimod oprettet et vidnetestamente, er det dit eget ansvar at opbevare det et sikkert sted og sikre, at dine nærmeste ved, hvor det findes.

Hvis du ikke efterlader en ægtefælle/registreret partner, børn eller andre livsarvinger, vil arven blive fordelt i en bestemt rækkefølge, hvis du ikke har oprettet et testamente. Som udgangspunkt arver dine forældre, dernæst dine søskende eller deres børn og herefter dine bedsteforældre (hvis ens bedsteforældre er døde, så arver dennes børn). 

Formålet med arveklasserne er at sikre, at det kun er slægtninge, der kan arve fra dig. Hvis du ikke efterlader nogen fra ovenstående arveklasser, så går din arv til den danske statskasse. Kusiner og fætre arver ikke efter arveloven. 

En kodicil er et juridisk tillæg til et allerede oprettet testamente. Den bruges, hvis du ønsker at ændre eller supplere enkelte dele af dit testamente, uden at skulle lave et helt nyt. En kodicil er bindende på samme måde som et testamente, men har kun virkning for de bestemmelser, den specifikt ændrer eller tilføjer.

Ja, et håndskrevet testamente (vidnetestamente) kan være gyldigt, hvis det er skrevet,  dateret og underskrevet af testator foran to uvildige vidner. De to uvildige vidner underskriver også og bekræfter samtidig din mentale tilstand. Vær opmærksom på strenge formkrav. Det anbefales derfor at søge professionel hjælp, når du opretter testamente.