Et testamente kan miste sin virkning, hvis det ikke er oprettet efter reglerne, hvis personen ikke forstod, hvad vedkommende skrev under på, eller hvis testamentet senere er ændret eller tilbagekaldt. Nogle gange er det kun en enkelt bestemmelse, der ikke gælder. Her gennemgår vi de vigtigste situationer.
Testamentet er ikke oprettet efter reglerne
Et almindeligt testamente skal som udgangspunkt oprettes hos en notar eller underskrives for to vidner. Ved et vidnetestamente skal vidnerne blandt andet være til stede samtidig og må ikke have en særlig interesse i, hvad testamentet bestemmer.
Hvis lovens krav til oprettelsen ikke er opfyldt, er testamentet ugyldigt. Det kræver dog, at en person, som ville arve, hvis testamentet blev kendt ugyldigt, gør indsigelse.
Hvis sygdom eller en anden nødsituation gør det umuligt at oprette et almindeligt testamente, kan man oprette et nødtestamente. Det bortfalder, når hindringen har været væk i tre måneder.
Personen kunne ikke overskue testamentet
Et testamente kan tilsidesættes, hvis personen ikke var i stand til at forstå og tage stilling til fordelingen af sin arv, da testamentet blev oprettet. Det kan for eksempel skyldes svær demens, psykisk sygdom eller alvorlig forvirring.
En diagnose er ikke i sig selv nok. Det afgørende er personens tilstand, da testamentet blev oprettet.
Testamentet skyldes tvang eller påvirkning
Et testamente er ugyldigt, hvis det er fremkaldt ved tvang, svig eller anden utilbørlig påvirkning. Det kan for eksempel være, hvis nogen udnytter personens svækkelse eller afhængighed til at få arv.
Det gælder også testamenter, der er underskrevet hos en notar. Notarens påtegning er et vigtigt bevis for, hvordan testamentet blev oprettet, men kan ikke udelukke en indsigelse, hvis særlige omstændigheder taler imod testamentets gyldighed.
Testamentet er ændret eller tilbagekaldt
Man kan som udgangspunkt ændre eller tilbagekalde sit testamente, så længe man fortsat kan oprette et gyldigt testamente. Ændringen eller tilbagekaldelsen skal ske på samme måde, som når man opretter et testamente. Man kan dog have afgivet en bindende erklæring om ikke at oprette eller tilbagekalde et testamente.
Hvis to personer har oprettet et fælles testamente, skal den ene som udgangspunkt give den anden besked, hvis vedkommende alene tilbagekalder en fælles bestemmelse. Kun særlige grunde kan gøre det muligt at undlade beskeden.
Et tillæg til testamentet kaldes en kodicil. Det skal også opfylde lovens krav til et testamente. Håndskrevne rettelser eller en besked på det gamle testamente er derfor ikke en sikker måde at ændre eller tilbagekalde det på.
Separation skilsmisse eller samlivsophør
Et testamente til fordel for en ægtefælle anses som udgangspunkt for tilbagekaldt ved separation eller skilsmisse, medmindre særlige omstændigheder taler imod det.
Det samme gælder normalt et testamente til fordel for en samlever, hvis et ægteskabslignende samliv ophører på grund af uoverensstemmelser. Få derfor testamentet gennemgået efter et brud.
En bestemmelse kan miste sin virkning
En enkelt bestemmelse kan være ugyldig, selv om resten af testamentet gælder. Det kan for eksempel ske, hvis den fratager en ægtefælle eller et barn den arv, som vedkommende efter loven har krav på.
En bestemmelse kan også falde bort, hvis den bygger på en afgørende misforståelse, eller hvis forholdene senere har ændret sig så meget, at personen med kendskab til ændringen må antages at ville have tilbagekaldt den. Hvis personens egentlige ønske kan fastslås, skal bestemmelsen så vidt muligt forstås i overensstemmelse med det.
Kan arvingerne gøre indsigelse?
Arvingerne kan ikke få et testamente tilsidesat, blot fordi de er utilfredse med fordelingen. Der skal være en grund, som efter loven kan gøre testamentet ugyldigt.
Hvem der skal føre bevis, afhænger af indsigelsen. Mener en arving for eksempel, at personen ikke kunne overskue testamentet eller blev udsat for utilbørlig påvirkning, skal arvingen normalt bevise det. Gælder indsigelsen derimod, om et vidnetestamente blev oprettet korrekt, skal den, der vil arve efter testamentet, bevise, at reglerne blev fulgt.
En konkret vurdering kan blandt andet bygge på testamentet, oplysninger fra læger, tidligere testamenter og det, der skete omkring underskrivelsen.
