Et af dine børn har brug for økonomisk hjælp til eksempelvis et boligkøb, mens de øvrige børn klarer sig fint. Du vil gerne hjælpe, men hvordan undgår du, at hjælpen senere skaber uenighed om arv og retfærdighed i familien? Her får du syv spørgsmål, du skal tage stilling til, inden du overfører penge.
Når hjælpen til ét barn påvirker hele familien
Forestil dig, at du har to voksne børn. Din datter ønsker at købe bolig og mangler 200.000 kroner til udbetalingen. Din søn ejer allerede sin bolig og har ikke brug for økonomisk hjælp.
Du har mulighed for at hjælpe din datter, men hvad skal der ske med de 200.000 kroner, når din formue en dag skal fordeles?
Hvis beløbet blot overføres uden en skriftlig aftale, kan der senere opstå tvivl om, hvad du egentlig havde tænkt:
- Var pengene en gave, som din datter måtte beholde uden betydning for hendes arv?
- Var beløbet et arveforskud, der senere skal trækkes fra hendes arv?
- Var det et lån, som skal betales tilbage?
- Skal din søn modtage et tilsvarende beløb på et senere tidspunkt?
Selvom familien er enig i dag, kan hukommelsen og opfattelsen af aftalen ændre sig med årene. Derfor er det en god idé at få afklaret og skrevet ned, hvad hjælpen skal betyde.
Mulighed 1: En gave uden tilbagebetaling
En gave er penge eller andre værdier, som modtageren ikke skal betale tilbage.
I 2026 kan hver forælder give op til 80.600 kroner om året til hvert barn uden gaveafgift. Det samme beløb gælder blandt andet for gaver til børnebørn. Giver begge forældre en gave af deres egne midler, kan et barn således modtage op til 161.200 kroner afgiftsfrit i 2026.
Hvis gaven overstiger det afgiftsfrie beløb, skal der som udgangspunkt betales 15 procent i gaveafgift af den del, der ligger over grænsen. Gaven skal i så fald anmeldes til Skattestyrelsen.
Beløbsgrænserne reguleres årligt. Derfor bør man altid undersøge den aktuelle grænse, inden pengene overføres.
Selvom en gave ikke skal betales tilbage, kan det være en fordel at oprette et gavebrev. Her kan det blandt andet fremgå:
- Hvem der giver og modtager gaven
- Hvor stort beløbet er
- Hvornår gaven er givet
- Om gaven skal være modtagerens særeje
- Om gaven skal have betydning for modtagerens senere arv
Et gavebrev kan dermed forebygge tvivl både mellem giveren og modtageren og mellem familiens øvrige medlemmer.
Mulighed 2: Et arveforskud, der fratrækkes senere
Et arveforskud er en gave, som efter aftale skal modregnes i modtagerens arv, når giveren dør.
Det kan være relevant, hvis du gerne vil hjælpe ét barn nu, men samtidig ønsker en mere lige fordeling mellem børnene på længere sigt.
Hvis din datter eksempelvis modtager 200.000 kroner i arveforskud, kan det aftales, at beløbet senere skal fratrækkes hendes arv. På den måde får hun en del af sin forventede arv tidligere end sin bror.
Et arveforskud følger som udgangspunkt de samme afgiftsregler som andre gaver. Det betyder, at der kan blive tale om gaveafgift, hvis beløbet overstiger årets afgiftsfrie grænse.
Aftalen om modregning bør indgås samtidig med, at arveforskuddet gives. Det er også vigtigt at beskrive, hvordan modregningen skal foregå. Som udgangspunkt anvendes værdien på det tidspunkt, hvor arveforskuddet blev givet.
Der kan eksempelvis opstå spørgsmål, hvis:
- Barnet dør før forælderen
- Arveforskuddet er større end barnets senere arv
- Forældrenes økonomi ændrer sig væsentligt
- Der er sammenbragte børn i familien
- Giveren senere opretter eller ændrer sit testamente
Hvis arveforskuddet er større end den arv, barnet senere har ret til, skal barnet som udgangspunkt ikke betale forskellen tilbage til dødsboet, medmindre barnet særskilt har forpligtet sig til det.
Derfor bør et større arveforskud ses i sammenhæng med familiens samlede arveplanlægning og et eventuelt testamente.
Mulighed 3: Et familielån, der skal betales tilbage
Hvis du gerne vil hjælpe uden at give pengene væk, kan beløbet ydes som et familielån.
Lånet skal, blandt andet af skattemæssige årsager, dokumenteres med et gældsbrev, hvor det blandt andet fremgår:
- Hvor stort beløbet er
- Hvem der er långiver og låntager
- Om lånet er rentefrit eller forrentes
- Hvordan og hvornår det skal tilbagebetales
- Om långiveren kan kræve hele gælden betalt
- Hvad der sker med restgælden, hvis långiveren dør
Et familielån kan eksempelvis oprettes som et anfordringslån. Det betyder, at långiveren som udgangspunkt kan kræve lånet tilbagebetalt med kort varsel.
Nogle forældre vælger senere at eftergive en del af gælden. Hver eftergivelse er imidlertid en gave og skal derfor holde sig inden for de gældende afgiftsregler, hvis den skal være afgiftsfri. Lånet skal fra begyndelsen være reelt, og man må ikke indgå en bindende aftale om, at gælden automatisk nedskrives med det afgiftsfrie gavebeløb hvert år.
Et lån kan være en god løsning, hvis du skal overføre et større éngangsbeløb til dit barn uden der skal betales afgift, samt hvis du fortsat ønsker at have et økonomisk krav mod barnet – eksempelvis hvis du eller dit barn afgår ved døden. Det forudsætter dog, at både du og barnet er indforstået med, at pengene ikke bare er en gave.
Retfærdighed behøver ikke betyde det samme beløb på samme tidspunkt
Mange forældre er bekymrede for at forskelsbehandle deres børn. Men retfærdighed kan forstås på flere måder.
Det kan være retfærdigt at give alle børn det samme beløb. Det kan også være retfærdigt at hjælpe det barn, der har et konkret behov, selvom de øvrige børn ikke modtager noget på samme tidspunkt.
Det afgørende er ofte, at beslutningen er gennemtænkt og tydelig.
Hvis det er muligt, kan det være en fordel at tale åbent med børnene. Du behøver ikke nødvendigvis fortælle dem alle detaljer om din økonomi, men du kan forklare, om hjælpen skal betragtes som en gave, et lån eller et arveforskud.
En skriftlig aftale kan ikke forhindre alle følelsesmæssige uenigheder. Men den kan sikre, at familien ikke også skal være uenig om, hvad der faktisk blev aftalt.
Husk også din egen økonomiske tryghed
Inden du giver et større beløb væk, bør du overveje, om du selv kan få brug for pengene senere.
Det kan eksempelvis være til:
- Uforudsete udgifter på boligen
- Hjælp i hjemmet eller en plejebolig
- Behandling og hjælpemidler
- En lavere pensionsindtægt efter en ægtefælles død
- Almindelige prisstigninger og ændrede leveomkostninger
Ønsket om at hjælpe børn og børnebørn må ikke ske på bekostning af din egen økonomiske tryghed. Når en gave eller et arveforskud først er givet, kan du som udgangspunkt ikke kræve beløbet tilbage.
Et familielån bevarer formelt dit krav på pengene, men du bør stadig overveje, om barnet realistisk vil kunne betale dem tilbage, hvis du får brug for dem.
Syv spørgsmål, inden du hjælper økonomisk
Før du overfører pengene, kan du med fordel tage stilling til følgende:
- Skal pengene være en gave, et arveforskud eller et lån?
- Skal beløbet have betydning for barnets senere arv?
- Hvordan skal hjælpen påvirke fordelingen mellem dine øvrige børn?
- Skal gaven være barnets særeje?
- Har du fortsat penge nok til dine egne fremtidige behov?
- Er aftalen skrevet ned og forstået på samme måde af alle involverede?
- Passer aftalen sammen med dit testamente og resten af din arveplanlægning?
Få aftalen på plads, mens alle er enige
Økonomisk hjælp kan gøre en stor forskel for et barn eller barnebarn. Men jo større beløbet er, desto vigtigere er det at få valgt den rigtige løsning.
En mundtlig aftale kan føles tilstrækkelig, når familien har et godt forhold. Det er dog netop i den situation, at det er lettest at få skrevet aftalen ned – mens alle er enige om, hvad der skal ske.
Hos Replik kan du få rådgivning om blandt andet gavebreve, arveforskud, familielån og testamenter, så hjælpen bliver tilrettelagt efter både din økonomi, dine ønsker og familiens samlede situation.
