Misbrug af formue under ægteskabet
Når man er gift og har formuefællesskab, er man som ægtefælle forpligtet til at råde over sin del af delingsformuen på en måde, så formuen ikke væsentligt forringes til skade for den anden ægtefælle. Hvis man overtræder pligten til at råde forsvarligt, kan dette anses for misbrug, som kan medføre et misbrugskrav fra den anden ægtefælle.
Misbrug kan fx være…
- Uforholdsmæssigt stort forbrug
- Optagelse af store lån
- Påtagelse af kautionsforpligtelser
- Tab ved spekulationsprægede forretninger, såsom værdipapirhandel
Misbrug kan også forekomme, hvis den ene ægtefælle anvender hele sin løbende indtægt til personligt forbrug uden at bidrage til de fælles udgifter. Eller hvis ægtefællen har meget store indbetalinger til sine egne pensionsordninger, der vil kunne holdes uden for formuedelingen ved en skilsmisse.
I praksis sker det ofte, at pligten til at råde forsvarligt over delingsformuen kommer til at vige for andre personlige interesser i perioden op til en separation eller skilsmisse, fx i form af gaver til en ny kæreste eller samlever.
Det vil dog ikke altid kunne anses for misbrug, hvis delingsformuen formindskes væsentligt som følge af den ene ægtefælles uforsvarlige dispositioner. Der vil fx ikke være tale om misbrug, hvis den anden ægtefælle har været indforstået med de dispositioner, der formindsker formuen, eller hvis man selv har deltaget i et stort forbrug ved eksempelvis at tage med på dyre udlandsrejser.
Det samme gælder, hvis man har undladt at gøre indsigelse mod dispositionerne gennem en årrække. I så fald må ægtefællen anses for stiltiende at have accepteret dispositionerne, således at der ikke er tale om misbrug.
Vurdering og betingelser
For at der kan være tale om misbrug, er det en betingelse, at den misbrugende ægtefælle har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og at ægtefællens handlinger og dispositioner har medført en væsentlig forringelse af delingsformuen, således at den anden ægtefælle lider et tab herved.
Ved vurderingen af, om der er tale om misbrug, må der udøves et samlet skøn over en række forskellige forhold.
Blandt andet ser man på:
- Udgifternes omfang og karakter
- Hensigten med dispositionerne
- Delingsformuens værdi før og efter forringelsen
- Graden af uforsvarlighed og en eventuel sammenhæng med en skiftesituation
Jo tættere ægtefællerne er på separation eller skilsmisse, jo lavere er grænsen for, hvornår der er tale om misbrug.
Hvis der er tale om misbrug kan, der stilles krav
Er der tale om misbrug, har den ægtefælle, der har lidt et tab, krav på at blive stillet, som om misbruget ikke havde fundet sted. Størrelsen af kravet fastsættes i udgangspunktet til det beløb, som delingsformuen er reduceret med som følge af misbruget.
Kravet skal i videst muligt omfang dækkes af den misbrugende ægtefælles del af delingsformuen. Er der ikke tilstrækkelige midler i delingsformuen til at dække kravet, kan det også søges dækket i den misbrugende ægtefælles særeje og/eller udbetalte pensionsrettigheder, som kan holdes uden for formuedelingen.
Ægtefællen, der har lidt et tab, skal gøre kravet gældende på skiftet. Det vil sige i forbindelse med formuedelingen i anledning af separation eller skilsmisse. Hvis ægtefællen først får kendskab til misbruget på et senere tidspunkt, fordi det har været holdt skjult, er der mulighed for, at kravet kan rejses efter skiftet.
I nogle tilfælde kan der endvidere være grundlag for at søge en disposition omstødt. Det kan fx være tilfældet, hvis den ene ægtefælle har givet gaver til tredjemand, som medfører nærliggende risiko for, at den anden ægtefælle ikke kan få dækket sit misbrugskrav.
Misbrug kan således tage mange former, og det er vigtigt at være opmærksom på, at delingsformuen skal forvaltes forsvarligt. Hvis du har mistanke om, at din ægtefælle eller du selv disponerer over jeres fælles formue på en sådan måde, at der kan være grundlag for et misbrugskrav, er du velkommen til at kontakte os på telefon 71 99 21 44 til en uforpligtende drøftelse af din situation. Her kan vi tilbyde rådgivning om blandt andet arveafkald, ægtepagt eller fremtidsfuldmagt.
Af Cathrine Gert Nielsen
