Ring til os mandag til fredag 09.00 – 16.00 på (+45) 71 99 21 44 eller skriv til os på kontakt@replik.dk
Søg

Indholdsfortegnelse

Artikel udgivet af

Journalist og presseansvarlig

Del artikel

Gamle juridiske udtryk lever stadig – sådan undgår du misforståelser i livets vigtige situationer

Juraen er et område, hvor præcise formuleringer er afgørende, men hvor sproget samtidig udvikler sig over tid. Mange danskere møder juraen i nogle af livets mest sårbare eller afgørende situationer, når man skal fra hinanden, håndterer et dødsbo eller der skal tages beslutninger på vegne af et barn eller en voksen, der ikke selv er i stand til at træffe beslutninger på egne vegne.

Det er netop i de situationer, at gamle fagudtryk ofte støder sammen med nye betegnelser. Det kan give usikkerhed og i værste fald misforståelser. 

Replik ønsker at skabe ro, overblik og tryghed omkring det juridiske sprog. Ved at forklare de gamle fagudtryk og sætte dem i relation til nutidens sprog bliver det tydeligere, hvad der menes, når man læser dokumenter, taler med myndigheder eller modtager rådgivning.

Boafgift og arveafgift

Et godt eksempel er begrebet arveafgift, som mange stadig bruger i daglig tale, selvom det juridiske korrekte udtryk i dag er boafgift. Historisk set dækkede arveafgift over den afgift, arvinger skulle betale af deres arv.

I dag taler man derimod om boafgift, fordi afgiften formelt opgøres og trækkes af dødsboet, før arven udbetales. Indholdet minder om hinanden, men den juridiske opgørelsesmetode og afregningsformen gør det mere præcist at bruge betegnelsen boafgift.

Ikke desto mindre vil mange familiemedlemmer eller rådgivere fortsat omtale afgiften som arveafgift, og det kan skabe tvivl om, hvorvidt der er tale om to forskellige betalinger. Det er der ikke – det handler alene om udviklingen af sproget.

Bobestyrer og eksekutor

På samme måde bruges ordet eksekutor stadig indimellem, særligt blandt ældre generationer eller i ældre testamenter. En eksekutor var den person, der efter afdødes ønske skulle sørge for, at testamentet blev gennemført og dødsboet afsluttet korrekt.

I dag anvendes ordet bobestyrer, og det dækker over samme funktion: en fagperson udpeget af skifteretten eller af afdøde til at behandle dødsboet. Overgangen til ordet bobestyrer afspejler et ønske om et mere nutidigt og lettere forståeligt sprog, der tydeligere beskriver, at opgaven ligger i at styre og afslutte boet på betryggende vis.

Værge og formynder

Et tredje udtryk, hvor gamle og nye ord går hånd i hånd, er formynder, som i dag hedder værge. Begrebet formynder blev traditionelt brugt om en person, der skulle træffe beslutninger på vegne af et barn eller en anden, der ikke selv havde handleevne.

I moderne juridisk sprog er værge et mere præcist og neutralt udtryk, der beskriver den person, der repræsenterer børn og voksne i økonomiske eller personlige. Skiftet markerer et sprogligt opgør med fortidens mere patriarkalske tone og har til formål at tydeliggøre, at værgemål handler om beskyttelse og støtte – ikke om at “formynde” i traditionel forstand.

Få styr på termonologien og undgå forvirring

Når man støder på både gamle og nye betegnelser, er det derfor ikke et udtryk for forskellige rettigheder eller regler, men for at det juridiske sprog har gennemgået en udvikling.

For mange mennesker, der søger viden om arv, dødsboer eller værgemål, kan det dog være en væsentlig lettelse at vide, at terminologien har ændret sig, men indholdet ofte er det samme. 

Med den nødvendige oversigt kan du trygt navigere i både fortidens og nutidens juridiske ordvalg. Skulle du møde gamle betegnelser i et testamente, en artikel eller en samtale, er du dermed bedre rustet til at afkode betydningen og træffe sikre beslutninger.

Der findes andre ord og begreber, der kan forvirre, og hvis du mangler en forklaring, kan du orientere dig på Repliks hjemmeside eller kontakte os, hvis det kræver en uddybning via en samtale.

Få et gratis familietjek, som skaber tryghed for dig og din familie

Udfyld formularen, og vi kontakter dig for et gratis familietjek.


Hvad siger vores kunder?

"Det har været en fornøjelse at samarbejde med jer. God og grundig behandling af vores oplæg til færdige dokumenter for os begge af fremtidsfuldmagten. Klar til tinglysningen, og er nu tinglyst via direkte henvisning i en mail fra jer til os. Det var nemt. Stor tak fra os. De vil vi anbefale andre".
Marie og Ole
Kunder hos Replik