Uskiftet bo kan give den længstlevende ægtefælle økonomisk ro efter et dødsfald, fordi børnenes arv normalt ikke skal gøres op og udbetales straks. Ordningen er dog ikke mulig i alle situationer og kan have væsentlige økonomiske konsekvenser.
Uskiftet bo omfatter som udgangspunkt ægtefællernes delingsformue. Har afdøde særbørn, kræver det deres samtykke at sidde i uskiftet bo. Der gælder desuden krav til længstlevendes økonomi.
Her gennemgår vi tre væsentlige fordele og tre væsentlige ulemper.
Fordel 1: Børnenes arv skal normalt ikke udbetales med det samme
Den væsentligste fordel er, at længstlevende ikke straks skal udrede arv til afdødes børn. Det kan have stor betydning, hvis formuen hovedsageligt består af familiens bolig.
Ved et almindeligt skifte kan der opstå behov for at finansiere arv til børnene gennem opsparing, lån eller salg af boligen. Uskiftet bo kan derfor gøre det lettere at blive boende og bevare den hidtidige økonomi.
Børnenes arv bliver som udgangspunkt først opgjort ved et senere skifte. En livsarving efter førstafdøde arver dog kun, hvis vedkommende overlever længstlevende eller lever på det tidspunkt, hvor der anmodes om skifte
Fordel 2: Længstlevende har en bred råderet
Længstlevende har i levende live en ejers rådighed over det uskiftede bo. Det betyder, at den almindelige økonomi som udgangspunkt kan fortsætte uden børnenes samtykke til hver enkelt disposition.
Det vil typisk være muligt at anvende midler til almindelige leveomkostninger, vedligeholdelse af bolig, bil, rejser og lignende.
Det kan også være muligt at sælge en bolig og købe en anden, uden at boet af den grund skal skiftes.
Råderetten er dog ikke ubegrænset. Længstlevende må ikke ved misbrug væsentligt formindske boet eller skabe nærliggende risiko herfor.
Fordel 3: Den endelige opgørelse udskydes
Længstlevende skal indlevere en formueoversigt til skifteretten senest seks måneder efter dødsfaldet. Oversigten skal blandt andet omfatte begge ægtefællers delingsformue og visse særejemidler.
Der skal imidlertid ikke på dette tidspunkt gennemføres en endelig arveopgørelse eller udbetaling til børnene. Det kan gøre den første tid efter dødsfaldet mere overskuelig. Boafgiften af afdødes del af boet indtræder først, når det uskiftede bo skiftes.
Der er således tale om en udskydelse af afgiften, ikke nødvendigvis en besparelse.
Ulempe 1: Længstlevende overtager ansvaret for afdødes gæld
Ved uskiftet bo bliver længstlevende personligt ansvarlig for afdødes forpligtelser. Det er en væsentlig forskel fra situationen under ægteskabet, hvor hver ægtefælle som udgangspunkt alene hæfter med sin egen formue for sin egen gæld.
Derfor bør længstlevende få et solidt overblik over afdødes gæld, kautioner, skattemæssige forhold og eventuelle øvrige forpligtelser, før der vælges uskiftet bo.
Ulempe 2: Senere formue kan indgå i boet
Uskiftet bo er ikke nødvendigvis begrænset til det, ægtefællerne ejede ved dødsfaldet. Som hovedregel indgår alt, hvad længstlevende senere erhverver, medmindre det er fuldstændigt særeje.
Det kan blandt andet være opsparing, lønindkomst og værdistigninger. Hvis længstlevende senere opbygger en større formue, kan den derfor indgå i det uskiftede bo ved et senere skifte.
Der gælder særlige regler for pensioner, forsikringer, arv og gaver.
Arv, gave og visse udbetalinger fra tredjemand kan holdes uden for boet, men det forudsætter som udgangspunkt, at længstlevende anmoder om skifte inden tre måneder efter modtagelsen.
Ulempe 3: Der er grænser for den økonomiske frihed
Selv om længstlevende har en bred råderet, må boets midler ikke anvendes på en måde, der udgør misbrug.
Loven fremhæver blandt andet uforsvarlige spekulationsforretninger, urimeligt forbrug, uforholdsmæssigt store pensions- eller forsikringsordninger og gaver eller andre begunstigelser, der står i misforhold til boets formue.
Hvis misbrug væsentligt har formindsket boet eller medfører nærliggende fare herfor, kan livsarvingerne kræve skifte. Gaver eller arveforskud kan under nærmere betingelser kræves omstødt.
Uskiftet bo begrænser også muligheden for nyt ægteskab. Længstlevende kan godt have en ny partner, men boet skal skiftes, før der indgås et nyt ægteskab.
Er uskiftet bo en god idé?
Uskiftet bo kan være en god løsning, hvis længstlevende har behov for at bevare familiens økonomi og blive boende i boligen.
Det forudsætter særligt, at der er overblik over afdødes gæld, og at længstlevende er indstillet på, at senere erhvervet formue som udgangspunkt indgår i boet.
Et almindeligt skifte kan være mere relevant, hvis afdødes økonomi er usikker, hvis længstlevende forventer at opbygge betydelig formue, eller hvis der er planer om nyt ægteskab.
