Hvad sker der med arven – når man ingen børn har?
Uanset om man er enlig, gift eller samlevende, så er det enten arvelovens regler eller et testamente, der bestemmer hvordan arven skal fordeles. Har du derfor ikke oprettet testamente, vil det være arvelovens regler, som finder anvendelse på hvad der sker med arven.
Hvem arver, hvis man er alene og ingen børn har?
Hvis man ikke efterlader sig en ægtefælle, børn eller andre livsarvinger, vil arven som udgangspunkt tilfalde ens forældre. Hvis en eller begge forældre er gået bort, vil det i stedet være arveladerens søskende, der vil modtage arven. Hvis også arveladers søskende er gået bort, er det søskendes børn, der arver.
Lever ingen af de ovennævnte, er de nærmeste slægtninge dernæst bedsteforældrene og deres børn, hvorfor arven vil tilfalde dem. Denne gruppe, betegnes også slægtsarvinger og er den sidst mulige gruppe, der kan modtage arv fra et familiemedlem efter arvelovens regler.
Kusiner og fætre er ikke legale arvinger, og de vil derfor ikke modtage nogen arv fra arveladeren. Efterlader man sig ingen slægtsarvinger, tilfalder hele arven statskassen.
Vigtige overvejelser som enlig uden børn
Som enlig uden børn skal man overveje, om arvelovens regler fordeler arven, som man ønsker. Er det ikke tilfældet, bør man oprette et testamente.
Hvis man ingen livsarvinger har, kan man selv bestemme over hele arven. Det kan være, at man ønsker at arven skal gå til en bestemt velgørende organisation, til en god ven eller til en kusine – eller til ens nevø/niece, i stedet for sine søskende eller forældre.
I testamentet har man derudover muligheden for at gøre arven til særeje. På den måde kan man sikre, at arvingens formue forbliver hos arvingen, hvis den pågældende senere måtte blive skilt.
Har du brug for rådgivning til at få styr på din arv og evt. testamente – så står vi klar til at hjælpe dig! Kontakt os i dag på 7199 2144 eller skriv til os på kontakt@familietestamente.dk
Af jurist Katrine Lindgaard Pedersen
