Ifølge tal fra Danmarks Domstole blev der oprettet 107.050 fremtidsfuldmagter i 2023, og der er nu i dag over 300.000 danske borgere, der har fået lavet det populære juridiske dokument, men flere danskere ender i klemme i den voldsomme eskalering.
Fremtidsfuldmagten har vundet seriøst indpas på dansk grund med en fordobling fra 2021 til 2023, og populariteten ser ikke ud til at ebbe ud foreløbigt.
Succesen medfører dog kritisable tilfælde med borgere, der er kommet i klemme, fordi Familieretshuset ikke kan følge med under de nuværende forhold. Der er ikke ressourcer nok til at håndtere den store mængder dokumenter, der bliver oprettet.
DR skrev tidligere på måneden om en 8-årig dreng, der ikke kan drage nytte af sine erstatningspenge efter en mislykket operation, og vi har selv i Replik mange tilfælde, hvor borgerne ikke kan komme videre i processen på grund af de lange ventetider.
Vi har blandt andet kendskab til en kvinde, hvor kvindens børn søgte om underskrivning som en hastesag hos Familieretshuset, da kvinden har begyndende demens og næsten er fyldt 99 år. Tiden er derfor knap og situationen kritisk, som det er tilfældet flere steder landet over, og det bekymrer chefjurist hos Replik, Katrine Lindgaard Pedersen.
“Mange familier står i en desperat situation, hvor de ikke kan få den nødvendige hjælp og støtte i tide, da sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset er alt for lange. Det er en kedelig udvikling, som desværre har varet alt for længe”, fortæller Katrine Lindgaard Pedersen.
Hun bakkes op af jurist og kollega Caroline Ravn Pedersen, der ligeledes er bekymret for konsekvenserne af det hårde pres, Familieretshuset er under.
“Får man udarbejdet sine dokumenter, når sygdom først er indtruffet, eller er man langt oppe i årene, så risikerer man, at de aldrig bliver gyldigt oprettet – i hvert fald hvis man ikke har MitID, lyder det fra Caroline Ravn Pedersen.
“Dette giver endnu større grund til at få udarbejdet sine dokumenter i tide”, fortsætter hun.
Bud på løsningsforslag
De politiske ordførere er alle kommet på banen og erkender det enorme ressourceproblem hos Familieretshuset. Flere kommer også med bud på, hvad der kan gøres. Hvad enten det er tilførsel af midler eller et kig på bureaukrati og lovgivning. Alle er dog enige: der skal gøres noget nu, da situationen er kritisk.
“Det er min vurdering, at en række tiltag som ekstern revision af arbejdsgangene hos Familieretshuset samt en lovgivningsændring vil kunne imødese problemet, vurderer Katrine Lindgaard Pedersen.
Advokat i DreistStorgaard og oprindelig stifter af Replik, Emma Novak Christensen betragter også situationen som uholdbar og grotesk og henviser som en del af løsningen til måden, notaren fungerer i Lyngby, hvor der ikke er tidsbestilling.
“En del af løsningen kunne være, at hver afdeling havde åbent for underskrift af fremtidsfuldmagt én eller flere gange i et fast tidsrum, sådan så borgerne kan komme og trække et nummer. Det vil sige, at de blot kan møde op på bestemte dage i stedet for processen, hvor de først skal indkaldes til et møde med ventetid på et år”, foreslår Emma Novak Christensen.
“Myndighederne er druknet i succes, hvilket er positivt, men der skal hurtigst muligt findes en løsning på de lange ventetider – især for dem der er fritaget for MitID”, slutter Emma Novak Christensen.
Der skal handles med det samme, mener Katrine Lindgaard Pedersen også, da situationen har nået et punkt, hvor danske borgere kommer i klemme i systemet. Hele pointen med fremtidsfuldmagten er netop, at borgerne ikke skal ende i komplicerede, knudrede situationer eller i værste tilfælde retsløse tilstande.
“Problematikken omkring de lange sagsbehandlingstider kræver i alt fald en hurtig og målrettet handling for at sikre, at de mest sårbare borgere får den hjælp og støtte, de har ret til og behov for,” slutter Katrine Lindgaard Pedersen.
Du kan altid kontakte Replik, hvis du har nogle spørgsmål, ønsker et gratis familietjek eller skal have stærk juridisk rådgivning til oprettelse af dokumenter.
Af Morten Thunø
