Selvom Tyskland ligger tæt og nært på os i Danmark, så er der nogle væsentlige forskelle i arvereglerne, der er vigtige at have for øje, hvis du fraflytter Danmark og slår rødder i Tyskland. Det gælder især tvangsarv, arverækkefølge og ægtefællens arveret. Du bliver i denne artikel også klogere på udtryk som ”zugewinnausgleich”, pflichtteil” og ”erbschaftsteuer”, og selvom det kan lyde meget forvirrende, så skal det nok blive forklaret ordentligt i denne artikel, så du har tjek på arvereglerne hos vores sydlige nabo.
Vi er nært beslægtet med Tyskland både hvad angår geografi, økonomisk samarbejde, kultur og historie. I den nordlige del af landet ser vi blandt andet mange bosiddende danskere, og der er ikke langt, hvis man ønsker at fraflytte Danmark og rykke en kende mere sydpå til tysk grund. Faktisk bor der hele 20.000 danskere i Tyskland. Primært Slesvig-Holsten, men der er også en del danskere med bopæl i Hamborg, Berlin og München.
Stor forskel i tvangsarv
I Danmark har ægtefælle og børn krav på en tvangsarv, der udgør 25 procent af arveladers formue. Ligesom i Danmark findes der også en tvangsarv i Tyskland, men her ser vi mere omfattende forhold. Tvangsarvinger som ægtefæller, børn og eventuelt forældre har ret til 50 procent af den arv, de normalt ville have fået efter den tyske arvelov. I Tyskland går dette under begrebet ”pflichtteil”, og det kan ikke fraviges gennem et testamente.
Læs også: Hvad sker der med mine juridiske dokumenter, når jeg flytter til udlandet?
Arveklasserne i Danmark afviger også fra strukturen i Tyskland. Første arveklasse i Danmark består af ægtefælle og børn, men ifølge tysk arveret er kun slægtninge betragtet som egentlige arvinger. Det vil sige, at første arveklasse består af børn, børnebørn og oldebørn. Herefter kommer der i anden arveklasse afdødes forældre og deres efterkommere såsom søskende, nevøer og niecer. Ifølge tysk ret skal der således være et slægtsmæssigt forhold, hvis man skal betragtes som arving (en adoption kan dog også betragtes som et slægtsmæssigt forhold).
Ikke det samme som efterladt ægtefælle i Tyskland som i Danmark
Ægtefæller afviger – som undtagelsen – for princippet om, at det kun er slægtninge, der er berettiget til arv i Tyskland. Selvom ægtefæller ikke er slægtninge, så har de stadig en selvstændig ret til arv efter deres ægtefælle. Hvis ægtefællerne bliver skilt, så frafalder arveretten.
I Danmark arver ægtefællen halvdelen af boet, hvis afdøde har børn, og hele boet, hvis der ikke er børn. I Tyskland arver ægtefællen en vis andel af boet afhængigt af, hvilke arvinger der i øvrigt er. Hvis afdøde for eksempel har børn, så arver ægtefællen en fjerdedel af boet. Hvis der ikke er børn, men forældre eller søskende, så arver ægtefællen halvdelen. Udover dette findes der noget, der hedder ”zugewinnausgleich”, der er ægtefællens ret til yderligere en andel af boet som kompensation for den fælles formue, som er skabt under ægteskabet.
Læs også: Hvilke arveregler gælder, når udlandsdanskere afgår ved døden?
”Berliner Testament” kan sikre den længstlevende med større arv
I Danmark er det frit for hver person at oprette et testamente, men der kan kun disponeres over den del af arven, der ikke er underlagt tvangsarven. Du har samme frihed i Tyskland, hvor der også er tvangsarv, der beskytter visse arvinger.
I Tyskland kan du dog også oprette et fælles testamente med din ægtefælle. Det hedder ”Berliner Testament”. Her kan du nedfælde en aftale med din ægtefælle, hvad der skal ske med arven, når den sidste dør. På den måde kan du give den længstlevende ægtefælle mulighed for at arve hele boet, når den første ægtefælle afgår ved døden, og dermed skabe bedst mulig sikkerhed for den efterladte ægtefælle.
Ligheder for samboende uden ægteskab, men ikke uskiftet bo
Der er ingen forskelle på folk, der bor sammen uden ægteskab i Danmark, og dem der bor på samme vilkår i Tyskland. Samboende uden ægteskab har ingen automatisk arveret, og der skal oprettes et testamente, hvis man ønsker at en sambo skal arve.
I Danmark kan man som længstlevende ægtefælle træffe beslutningen om at sidde i uskiftet bo, men den mulighed findes ikke i Tyskland.
I Tyskland betaler ægtefællen boafgift
Der findes boafgift i både Danmark og Tyskland. I Danmark afhænger boafgiften af arvingens relation til afdøde. Ægtefæller skal ikke betale noget i afgift i Danmark, mens børn betaler 15%, og andre relationer længere ude, betaler højere boafgift.
Læs også: Ændring i boafgiftsloven – fra 2027 bliver det billigere for søskende at arve hinanden
I Tyskland afhænger boafgiften – på tysk kaldet ”erbschaftsteuer” – også af relationen til afdøde, men afgiften afhænger også af størrelsen af arven. Tætte familiemedlemmer som ægtefæller og børn har højere fradrag og betaler lavere boafgifter, mens de fjernere slægtninge har lavere fradrag og betaler højere afgifter. I Tyskland skal ægtefæller betale boafgift, mens det i Danmark ikke er tilfældet.
Hvis du ønsker hjælp til at sikre din families fremtid i henhold til danske arveregler, kan Replik hjælpe dig med en række juridiske dokumenter og rådgivningstjenester:
- Testamente: Få hjælp til at oprette et testamente, der sikrer fordeling af din arv.
- Forhåndssamtykke til uskiftet bo: Sørg for, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.
- Gavebrev: Planlæg dine gaver juridisk korrekt.
- Arveafkald: Frasigelse af arv kan være relevant i specifikke tilfælde.
Replik tilbyder også rådgivning om ægtepagt, samejeoverenskomst og andre vigtige dokumenter, der sikrer din families fremtid.
Af Morten Thunø og Katrine Lindgaard Pedersen
