Ring til os mandag til fredag 09.00 – 16.00 på (+45) 71 99 21 44 eller skriv til os på kontakt@replik.dk
Søg

Indholdsfortegnelse

Artikel udgivet af

Journalist og presseansvarlig

Del artikel

Arveafgift (kaldet boafgift i dag)

Hvad er arveafgift?

Inden vi giver os i kast med boafgift, så er det vigtigt at få defineret forskellen på boafgift og arveafgift. Det kan nemlig sagtens være, at du er stødt på begge begreber, men hvordan adskiller boafgift og arveafgift sig egentlig? 

Grundlæggende ligger forklaringen i, at boafgift tidligere hed arveafgift. Derfor bør du faktisk ikke søge yderligere information udover boafgiften. Det er den, du skal forholde dig til, hvis du står i en situation, hvor du skal arve.

Boafgiften gik indtil 1994 under navnet arveafgift (også kendt som arveskat), og deraf kan der opstå nogle forståelsesproblemer, men det betyder det samme. 

Hvis du står til at arve mere end det nuværende bundfradrag på 333.100 kroner, skal du betale boafgift, medmindre du arver fra din ægtefælle. 

Hvem betaler man boafgift til?

Boafgift er en afgift, som arvinger skal betale til staten, når de modtager en arv, der overstiger et vist beløb. Denne afgift gælder både, hvis arven består af penge, ejendom eller andre værdier, såsom aktiver eller genstande.

Boafgiftens størrelse afhænger af relationen mellem arvingen og afdøde, og der er specifikke regler, der bestemmer, hvem der skal betale afgift, og hvordan afgiften beregnes. 

  • Boafgift pålægges uanset, om arven består af kontanter, ejendele eller fast ejendom.
  • Afgiften varierer afhængigt af, hvilken relation arvingen har til afdøde.
  • Der er mulighed for at blive fritaget for afgift samt reduktioner afhængigt af bestemte forhold.

Scenarier for boafgift

Den boafgift du skal betale eller er fritaget fra er forskellig i forhold til, hvilket scenarie du befinder dig i. Det afhænger altså af, hvilken relation du har til den afdøde. 

Vi tager dig igennem nogle scenarier, hvor du også skal være opmærksom på, at du ikke betaler boafgift til bestemte velgørende organisationer som for eksempel Kræftens Bekæmpelse.

Dette kan være meget relevant for dig, hvis du ikke efterlader dig nogle børn, da det giver mulighed for at benytte sig af 30-procentsløsningen.

Visse arvinger er helt fritaget fra at betale boafgift:

  • Ægtefæller og registrerede partnere betaler ingen boafgift.
  • Arv til bestemte velgørende organisationer er også fritaget for boafgift, og du kan sørge for at dine efterladte arver

Hvert år fastsætter SKAT et bundfradrag, som udgør det beløb, der trækkes fra den samlede arv, inden boafgiften beregnes.

For 2024 er bundfradraget på 333.100 kr. Hvis arven er mindre end dette beløb, skal der som tidligere nævnt ikke betales boafgift.

Eksempel på brug af to bundfradrag

Hvis en person arver fra en forælder, der har siddet i uskiftet bo, kan der anvendes to bundfradrag – ét for hvert af forældrene. Dette mindsker den del af arven, som der skal betales afgift af.

Nærstående familiemedlem skal betale mindre procentsats

Hvis arvingen ikke er nærtstående familie, betegnes de som “andre arvinger”. Disse arvinger betaler en højere afgift:

  • Boafgift: 15% af arven.
  • Tillægsafgift: Yderligere 25% af arven, efter at boafgiften er fratrukket.

Dette resulterer i en samlet afgift på næsten 40% af den modtagne arv. Denne kategori inkluderer:

  • Søskende, nevøer, niecer, svigerforældre og bedsteforældre.
  • Venner og andre personer, som er indsat i testamentet, men ikke er nær familie.

Ændring i boafgiftsloven - fra 2027 bliver det billigere for søskende arve hinanden

Den 16. maj 2024 vedtog Folketinget, at boafgiften til søskende nedsættes til 15% med virkning fra 1. januar 2027.

Det betyder helt konkret, at afdødes søskende fra 1. januar 2027 ikke længere skal betale den såkaldte tillægsboafgift på 25% af arv, som måtte stamme fra en afdød bror eller søster.

I dag betaler søskende 15% i boafgift plus tillægsafgiften på 25%, hvilket resulterer i en samlet afgift på 36,25%.

Nedsættelsen af boafgiften gælder ikke for søskendes børn (nevøer og niecer). Boafgiften til søskendebørn er fortsat på 36,25%.

Det afgørende for at kunne bruge den nye regel er ikke, hvornår personen afgår ved døden, men derimod om arveudlægget sker efter 1. januar 2027.

Få et gratis familietjek, som skaber tryghed for dig og din familie

Udfyld formularen, og vi kontakter dig for et gratis familietjek.


Hvad siger vores kunder?

"Det har været en fornøjelse at samarbejde med jer. God og grundig behandling af vores oplæg til færdige dokumenter for os begge af fremtidsfuldmagten. Klar til tinglysningen, og er nu tinglyst via direkte henvisning i en mail fra jer til os. Det var nemt. Stor tak fra os. De vil vi anbefale andre".
Marie og Ole
Kunder hos Replik