Hvad er ægtefælleudlæg?
Ægtefælleudlæg er en måde at behandle et dødsbo på, hvor den efterlevende ægtefælle overtager boets værdier og gæld. Det kan være relevant, når ægtefællens ret til suppleringsarv betyder, at der ikke bliver arv at fordele til andre.
Ved dødsfald i 2026 er beløbsgrænsen 950.000 kroner. Grænsen reguleres årligt.
Hvornår kan man få ægtefælleudlæg?
Det kræver en opgørelse af både afdødes og den efterlevendes økonomi. Beløbsgrænsen gælder altså ikke kun værdien af afdødes bo.
I beregningen indgår blandt andet den efterlevendes:
Boslod, som er vedkommendes andel af delingsformuen efter formuedelingen.
Arv efter afdøde.
Visse pensions- og forsikringsudbetalinger i anledning af dødsfaldet.
Gæld og udgifter skal også indgå i opgørelsen. Det er skifteretten, der vurderer, om boet kan udleveres som ægtefælleudlæg.
Arver børnene ved ægtefælleudlæg?
Overtager ægtefællen også gælden?
Ja. Ved ægtefælleudlæg påtager den efterlevende sig ansvaret for afdødes gæld. Derfor er det vigtigt at undersøge økonomien grundigt.
Der skal offentliggøres et proklama i Statstidende, som opfordrer afdødes kreditorer til at anmelde deres krav. Skifteretten kan nægte ægtefælleudlæg, hvis det blandt andet indebærer en risiko for kreditorernes mulighed for at få betaling.
Hvad er forskellen på ægtefælleudlæg og uskiftet bo?
Ved uskiftet bo udskydes fordelingen af arven efter førstafdøde. Ved ægtefælleudlæg overtager ægtefællen boet, uden at der bliver arv til andre ved dette dødsfald.
Ægtefælleudlæg skal heller ikke skiftes, hvis den efterlevende senere gifter sig igen. Det adskiller sig fra uskiftet bo.
Skal man betale boafgift?
Der betales ikke boafgift af arv til en ægtefælle. Det gælder også, når boet udleveres som ægtefælleudlæg.
Hos Replik kan du høre mere om, hvordan reglerne om ægtefælleudlæg og suppleringsarv kan få betydning for din familie.
