I et testamente skal du først og fremmest beskrive, hvem der skal arve dig, og hvordan arven skal fordeles. Du kan også tage stilling til bestemte ejendele, gøre arven til særeje for modtageren og bestemme, hvem der skal arve, hvis en af dine arvinger dør før dig. Dine ønsker skal være tydelige, respektere reglerne om tvangsarv og oprettes på en måde, der gør testamentet gyldigt.
Skriv tydeligt hvem der skal arve dig
Et testamente bør indeholde oplysninger, der gør det klart, hvem du er, og hvem du ønsker at tilgodese. Oplys dit fulde navn og identificér dine arvinger entydigt, eksempelvis med navn, relation og relevante identifikationsoplysninger. Skal en organisation arve, bør du angive dens korrekte navn og CVR-nummer.
Det er især vigtigt at tage stilling til personer, der ikke automatisk arver dig. Det gælder blandt andre en ugift samlever, stedbørn og venner. Hvis du ønsker, at de skal have del i din arv, kræver det som udgangspunkt et testamente.
Beskriv hvordan arven skal fordeles
Du kan eksempelvis bestemme, at en arving skal have en procentdel af arven eller et bestemt beløb. Vil du give flere personer faste beløb, bør du samtidig tage stilling til, hvem der skal arve resten, og hvad der skal ske, hvis der ikke er penge nok til alle beløbene.
Har du en ægtefælle eller børn, skal testamentet respektere deres tvangsarv. Den udgør som udgangspunkt en fjerdedel af den arv, de hver især ville have fået efter arveloven. Resten kan du som udgangspunkt selv fordele. Er et barn dødt, kan barnets efterkommere have ret til tvangsarv i stedet.
Et eksempel: Er du ugift og har to børn, vil de uden testamente som udgangspunkt arve halvdelen hver. Med et testamente kan du som udgangspunkt lade dem få deres tvangsarv på 12,5 procent hver og bestemme, hvem der skal have de resterende 75 procent. I større boer kan det også være muligt at begrænse hvert barns arvelod til en beløbsgrænse, som reguleres løbende. Har du hverken ægtefælle eller efterkommere, kan du som udgangspunkt selv bestemme over hele arven.
Tag stilling til dine særlige ejendele
Vil du have, at en bestemt person skal arve et smykke, et maleri eller en anden genstand, bør du beskrive både modtageren og genstanden præcist. Skriv også, om genstandens værdi skal trækkes fra modtagerens øvrige arv, eller om den skal gives ud over denne.
For sædvanligt indbo og personlige effekter gælder en særlig regel: Du kan bestemme, hvem der skal arve dem, i en erklæring, som du daterer og underskriver, uden at underskrive hos en notar eller foran testamentsvidner. Hvis modtageren allerede er arving, giver erklæringen som udgangspunkt ret til at overtage genstandene til vurderingsbeløbet inden for vedkommendes arvelod, medmindre du bestemmer andet.
Der gælder også begrænsninger for, hvilke ejendele du kan testamentere over. Er du gift, kan du i de tilfælde, der er omfattet af arvelovens regler, kun med din ægtefælles samtykke testamentere over blandt andet familiens bolig og indboet i jeres fælles hjem.
Overvej om arven skal være særeje
I testamentet kan du bestemme, at arven skal være modtagerens særeje. Det kan være relevant, hvis du ønsker at beskytte arven mod deling med arvingens ægtefælle ved en skilsmisse.
Der findes forskellige former for særeje. Valget har betydning både ved skilsmisse og dødsfald, så det er vigtigt, at bestemmelsen passer til det, du ønsker at opnå.
Beskriv hvad der skal ske hvis en arving dør før dig
Tag stilling til, hvem der skal træde i stedet, hvis en person, du har tilgodeset, dør før dig. Skal personens børn overtage arven, eller skal den fordeles mellem dine øvrige arvinger? En tydelig bestemmelse kan forebygge tvivl om dine ønsker.
Opretter du et fælles testamente med din ægtefælle eller samlever, bør I også overveje fordelingen, når I begge er døde. Det er særligt relevant, hvis I har børn fra tidligere forhold.
Afklar forholdet til tidligere testamenter
Har du allerede et testamente, bør det fremgå, om det nye skal erstatte det tidligere helt eller kun ændre bestemte dele. Ellers kan der opstå tvivl om, hvilke bestemmelser der fortsat gælder.
Du kan ikke nødvendigvis frit ændre alle tidligere bestemmelser. Det kan eksempelvis være relevant ved et fælles testamente eller bestemmelser, du har gjort uigenkaldelige.
Et testamente bestemmer ikke over alle udbetalinger
Pensioner og livsforsikringer bliver ofte udbetalt direkte til en begunstiget uden om dødsboet. Du bør derfor også kontrollere, hvem der står som begunstiget på dine ordninger. Det er som udgangspunkt ikke nok at skrive et andet navn i testamentet.
Ønsker til din begravelse bør du desuden fortælle dine nærmeste og gerne skrive ned et sted, de let kan finde. Testamentet bliver ikke nødvendigvis læst, før begravelsen skal planlægges.
Indholdet skal følges af en gyldig underskrift
Et almindeligt testamente bliver ikke gyldigt, blot fordi du skriver dine ønsker ned og underskriver derhjemme. Det skal som udgangspunkt underskrives eller vedkendes for en notar eller to testamentsvidner, som opfylder arvelovens krav. Der findes særlige undtagelser for nødtestamenter og for den daterede og underskrevne erklæring om sædvanligt indbo og personlige effekter, som er omtalt ovenfor.
Et notartestamente har den fordel, at det registreres, så skifteretten får kendskab til det ved dit dødsfald. Notaren kontrollerer blandt andet din identitet og din evne til at forstå handlingen, men godkender ikke, at testamentets indhold er juridisk gyldigt eller passer til dine ønsker.
Få dine ønsker omsat til klare bestemmelser
Du behøver ikke bruge bestemte juridiske vendinger for at forklare dine ønsker. Det afgørende er, at bestemmelserne er klare og kan gennemføres inden for lovens rammer.
Hos Replik kan du få personlig juridisk rådgivning om, hvad dit testamente bør indeholde. Sammen kan vi gennemgå din familie og dine ønsker, så du får taget stilling til både arvingerne og fordelingen af arven.
