Hvis sygdom eller en ulykke pludselig gør dig ude af stand til at ordne din økonomi og kommunikere med myndighederne, kan dine nærmeste ikke automatisk træde til. Derfor er det en god idé at aftale, hvem der skal kunne hjælpe dig – mens du stadig selv kan bestemme.
De fleste ægtepar hjælper hinanden med stort og småt. Måske er det den ene, der betaler regningerne og holder styr på forsikringerne, mens den anden tager sig af Digital Post og kontakten til kommunen.
Derfor kan det også virke naturligt, at ens ægtefælle eller voksne børn tager over, hvis man bliver alvorligt syg eller ikke længere selv kan overskue sin økonomi.
Så enkelt er det imidlertid ikke.
Forestil dig, at din ægtefælle bliver ramt af en blodprop og i en længere periode ikke er i stand til at træffe beslutninger. Der kommer stadig regninger, breve fra kommunen og beskeder fra hospitalet. Måske skal en bolig sælges, eller der skal søges om hjælp og støtte.
Selvom I har været gift i mange år, har du ikke nødvendigvis ret til at handle på din ægtefælles vegne. Det samme gælder for jeres børn.
Mange tror, at den nærmeste familie automatisk kan tage over, hvis man bliver syg. Men et ægteskab eller et nært slægtskab giver ikke i sig selv ret til at disponere over en anden persons økonomi eller repræsentere vedkommende over for myndighederne.
Det fælles hjem giver ikke fælles adgang
Problemet bliver særligt tydeligt i familier, hvor arbejdsdelingen har været den samme i mange år.
Hvis den ene altid har stået for økonomien, kan den anden pludselig mangle både overblik og adgang. Det kan eksempelvis være uklart:
- Hvilke regninger bliver betalt automatisk?
- Hvor ligger forsikringspapirerne?
- Hvilke pensions- og bankaftaler findes der?
- Hvem modtager beskeder fra kommunen og hospitalet?
- Hvad skal der ske med boligen, hvis den syge ikke kan vende hjem?
En fælles konto kan give mulighed for at betale de daglige udgifter, men den giver ikke nødvendigvis adgang til alle konti eller ret til at indgå aftaler på den andens vegne. Banken, kommunen og andre myndigheder skal vide, at den person, der henvender sig, har lov til at handle for den syge.
Det er heller ikke en løsning at benytte den andens MitID, da MitID er personligt og ikke må deles – heller ikke med en ægtefælle eller et barn. Den, der hjælper, skal benytte sit eget MitID og have den nødvendige adgang eller fuldmagt.
Aftal, hvem der skal hjælpe i fremtiden
Hvis du selv vil bestemme, hvem der skal kunne handle for dig, hvis du en dag mister evnen til det, så er en fremtidsfuldmagt løsningen.
Her udpeger du på forhånd en eller flere personer, som skal kunne repræsentere dig. Det kan være din ægtefælle, et voksent barn eller en anden person, du har tillid til.
Fremtidsfuldmagten kan omfatte økonomiske forhold. Det kan blandt andet være betaling af regninger, kontakt til banken, håndtering af lån og salg af fast ejendom. Den kan også omfatte personlige forhold såsom kontakt med kommunen og ansøgning om offentlig hjælp.
Det handler om at gøre en vanskelig situation mere overskuelig for familien. Når man på forhånd har besluttet, hvem der må hjælpe og med hvad, undgår de pårørende at skulle gætte på ens ønsker.
Tag samtalen, mens der er ro på
Det kan være ubehageligt at forestille sig en fremtid, hvor man ikke længere selv kan træffe sine beslutninger. Men samtalen behøver ikke at tage udgangspunkt i sygdom og tab af kontrol.
Den kan i stedet handle om tryghed: Hvem har du tillid til? Hvem har det nødvendige overblik? Og hvordan sikrer I, at flere børn eller andre pårørende føler sig informeret?
Det kan være en fordel at tale om følgende spørgsmål:
- Hvem skal kunne hjælpe med din økonomi?
- Hvem skal kunne tale med kommunen og andre myndigheder?
- Skal én person have ansvaret, eller skal flere deles om det?
- Skal den person, der hjælper, orientere andre i familien om større beslutninger?
- Ved dine nærmeste, hvor de vigtigste papirer og oplysninger findes?
Den person, du ønsker som fremtidsfuldmægtig, bør også inddrages. Opgaven kan indebære et stort ansvar, og det er vigtigt, at vedkommende er indforstået med rollen.
En fremtidsfuldmagt skal oprettes, mens du er i stand til at forstå og overskue konsekvenserne. Den skal underskrives digitalt og efterfølgende bekræftes ved personligt fremmøde hos en notar.
Derfor er det klogt ikke at udskyde beslutningen, til behovet er opstået. På det tidspunkt kan det være for sent selv at vælge, hvem der skal hjælpe.
Den vigtigste begyndelse er ikke et juridisk dokument, men en samtale med dem, du har tillid til. Når I har talt om dine ønsker og familiens behov, bliver det lettere at finde den løsning, der passer til netop din situation.
