Uskiftet bo har længe været en populær løsning for ægtefæller, der ønsker økonomisk tryghed efter en partners død. Men i moderne familier, hvor mange lever i sammenbragte familier, kan ordningen ikke bare uden videre bruges, medmindre der samtykkes hertil.
Særbørn har nemlig ret til at kræve deres arv ved en forælders død – og det kan have store konsekvenser for den efterladte ægtefælle.
Medmindre der er taget højde for det i et testamente, så vil førstafdødes særbørn/barn modtage en fjerdedel af den samlede formue.
Læs også: Unge danskere tager ansvar som aldrig før: Rekordmange testamenter oprettet i 2025.
I et testamente kan du begrænse børnenes arv og på den måde sørge for, at den længstlevende kan beholde 93,75 procent af jeres samlede formue, mens de 6,25 procent tilfalder den afdødes børn.
Vi vil gerne hjælpe. Kontakt os hvis du befinder dig i en familiekonstellation, der rejser spørgsmål om arv, testamente, juraen generelt m.m.
Flere særbørn i nutidens familiekonstellationer
Sammenbragte familier er uundgåelige med de skilsmissestatistikker, vi har set de seneste mange år, og særligt i den seneste opdatering fra Danmarks Statistik, hvor vi kan konstatere, at ca. 40 procent af alle indgåede ægteskaber ender i skilsmisse.
Det medfører i sagens natur flere og flere konstellationer, der adskiller sig fra den klassiske kernefamilie, og der kommer flere konstellationer, som også omfatter særbørn – altså børn fra tidligere. Derfor er det godt at søge juridisk rådgivning, så arven fordeles som ønsket.
Repliks chefjurist, Katrine Lindgaard Pedersen talte blandt andet om de forskellige familiekonstellationer, man især skal være opmærksom på, da hun medvirkede i Berlingskes artikel med fokus på emnet.
Særbørns ret til arv
Ifølge arveloven har livsarvinger, herunder særbørn, krav på 25 % af ægtefællernes samlede formue. Hvor fællesbørn som udgangspunkt må vente med at få deres arv, indtil længstlevende ægtefælle dør, kan særbørn kræve deres arv med det samme.
Dette betyder, at den efterladte ægtefælle kan blive tvunget til at udbetale en stor sum, hvilket i nogle tilfælde kan resultere i et uønsket salg af bolig eller salg af andre aktiver, for at skaffe midlerne, men der er råd for det ifølge Repliks chefjurist, Katrine Lindgaard Pedersen.
”Det er en god idé at være på forkant, når man har børn fra tidligere. Ønsker man ikke en situation, hvor der er uvished omkring, hvorvidt og hvordan at pengene til særbørnene skal findes, så kan man tage en snak med særbørnene omkring uskiftet bo. Det er nemlig muligt for særbørn at underskrive et forhåndssamtykke til uskiftet bo, så den længstlevende kan hensidde i uskiftet bo.
På den måde kan man skabe ro i maven hos den længstlevende, som ikke pludselig sættes i en uønsket situation, hvor f.eks. boligen skal sælges”, fortæller Katrine Lindgaard Pedersen.
Økonomiske konsekvenser for længstlevende
Mange ønsker, at sidde i uskiftet bo for at bevare økonomisk stabilitet. Hvis et særbarn imidlertid vælger at kræve sin arv, kan det sætte den længstlevende ægtefælle i en økonomisk klemme.
Dette kan være særligt problematisk, hvis formuen primært består af fast ejendom eller bundne midler. En efterlevende ægtefælle kan fx ende med at skulle tage lån eller sælge sin faste ejendom for at udbetale særbørnene deres arv.
Hvordan kan man undgå konflikter?
For at undgå økonomiske vanskeligheder og familiære konflikter kan det være en god idé at tage følgende forholdsregler:
Opret en ægtepagt og et testamente
Dialog med særbørnene
Livsforsikring eller opsparing
En ægtepagt kan regulere, hvordan formuen fordeles, og et testamente kan sikre en mere hensigtsmæssig fordeling af arven. Her kommer Katrine Lindgaard Pedersen med en række fordele, der er værd at fremhæve.
- Fordele:
- Hvis man har børn fra tidligere forhold, kan ægtepagt og testamente sikre, at både den overlevende ægtefælle og ens børn får de ønskede arveandele.
- Et testamente og en ægtepagt kan hjælpe med at undgå konflikter mellem børn fra tidligere forhold og den nuværende ægtefælle.
- Et testamente kan sikre, at den overlevende ægtefælle kan blive boende i huset eller modtage en passende del af arven.
- Med en ægtepagt kan man sikre, at de bestemte aktiver og genstande havner i de rette hænder, både ved skilsmisse og ved død.
- At oprette et testamente og en ægtepagt giver ikke bare økonomisk sikkerhed, men også følelsesmæssig tryghed i en sammenbragt familie. Det kan bidrage til at sikre, at alle familiemedlemmer behandles retfærdigt og får, hvad de er berettigede til, samtidig med at man undgår juridiske komplikationer.
I forhold til en dialog med særbørnene kan en åben samtale om forventninger og muligheder forhindre overraskelser og skabe forståelse for længstlevendes situation.
Og hvad angår opsparing og livsforsikring, så kan en ekstra opsparing eller livsforsikring sikre, at der er midler til at udbetale særbørn, uden at det går ud over længstlevendes økonomi.
Konklusion
Uskiftet bo kan stadig være en attraktiv løsning, men det er vigtigt at være opmærksom på de faldgruber, der kan opstå i moderne familiekonstellationer.
Ved at planlægge i god tid og tage højde for særbørns arveret kan man sikre, at uskiftet bo ikke bliver en økonomisk fælde for den efterladte ægtefælle.
Professionel juridisk rådgivning kan være afgørende for at finde den bedste løsning for netop jeres familie.
Ønsker du at lære mere om emner som indbotestamente, generalfuldmagt, fremtidsfuldmagt til private, samejeoverenskomst, og meget mere, så læs med på vores blog om nyheder og nyttig viden.
Kontakt os og få en gratis og uforpligtende samtale.
Gennem sådan en snak vil du være helt sikker på, hvor du står, og om det giver mening for dig at overveje nogle juridiske dokumenter, der kan sikre dig.
Af Morten Thunø og Katrine Lindgaard Pedersen
