Den nye erklæringsfuldmagt skal gøre det lettere for pårørende at hjælpe et familiemedlem med svækket dømmekraft – men ordningen skaber mere forvirring end tryghed.
Den nye pårørendeattest tilsigter at skabe fleksibilitet, men ifølge Replik risikerer den at underminere både retssikkerhed og overblik. Fremtidsfuldmagten er fortsat det bedste valg.
Den 1. juli 2025 trådte en ny lovændring i kraft, som gør det muligt for nære pårørende at få udstedt en erklæringsfuldmagt, der giver adgang til at varetage visse personlige og økonomiske forhold for en nærtstående person med behov for hjælp, eksempelvis på grund af demens eller anden mental svækkelse.
Erklæringsfuldmagt utilstrækkelig til de største behov
Formålet med ordningen er at tilbyde en enklere og hurtigere løsning end værgemål. Attesten kan udstedes af Familieretshuset uden egentlig sagsbehandling, hvis den pårørende fremlægger en ren straffeattest og enten et samtykke fra den svækkede person eller en lægeerklæring, der dokumenterer behovet for hjælp.
Den pårørende skal samtidig underskrive en tro og love-erklæring om, at der ikke er modstand fra andre nære familiemedlemmer.
Attesten giver adgang til at hjælpe med kontakt til offentlige myndigheder og til at betale regninger relateret til bolig og forsyning.
Den giver dog ikke adgang til netbank og dækker ikke almindelige dagligdagsudgifter som dagligvarer, medicin, tandlæge, forsikringer eller større økonomiske dispositioner som eksempelsivs salg af bolig.
Det gør, at ordningen i praksis ofte vil være utilstrækkelig i de situationer, hvor behovet er størst.
Erklæringsfuldmagt er en svækkelse af retssikkerheden
Ordningen omkring den nye attest vækker derfor bekymring, fordi den, i min optik, udgør en svækkelse af retssikkerheden. Attesten kan udstedes uden, at den sygdomsramte selv har valgt, hvem der skal handle på deres vegne og uden et klart tilsynssystem.
Det rejser spørgsmål om både misbrugsrisiko og personlig autonomi. Samtidig synes lovens begreber for at være uklare, hvilket kan føre til misforståelser og forkerte beslutninger.
Der er risiko for, at ordningen kan skabe mere forvirring end gavn. Vi oplever ofte i Replik, at mange allerede er usikre på forskellen mellem værgemål, generalfuldmagter, digitale fuldmagter og fremtidsfuldmagter. En ny form for fuldmagt risikerer blot at komplicere billedet yderligere.
Fremtidsfuldmagten er stadig det bedste valg
I min optik er fremtidsfuldmagten, som allerede eksisterer, et langt vigtigere dokument at få styr på i tide. Den giver den enkelte mulighed for på forhånd at udpege, hvem der skal handle på deres vegne, hvis man en dag mister evnen til selv at træffe beslutninger.
Fremtidsfuldmagten kan dække både ens personlige og økonomiske forhold og har en langt større juridisk rækkevidde end den nye attest.
Samtidig er fremtidsfuldmagten mere sikker, da den/de fuldmægtige er forpligtede til at opbevare fornøden dokumentation for de dispositioner, som er foretaget på fuldmagtsgiverens vegne, hvilket giver mindre risiko for misbrug.
Udfordringen med fremtidsfuldmagtssystemet ligger primært i, at der er mange fremtidsfuldmagter, der bliver afvist, når de skal sættes i gang, da de ikke opfylder lovens krav.
Vi ser desværre ofte, at man selv har prøvet at udforme en fremtidsfuldmagt, eller fået den lavet af nogen, der ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i Familieretshuset fortolkning af loven.
Herudover er det den relativt lange sagsbehandlingstid ved ikraftsættelse, som aktuelt er omkring fire-seks uger.
I stedet for at indføre en ny og uprøvet ordning burde fokus i stedet være på at forkorte sagsbehandlingstiderne og øge oplysningen til befolkningen, så flere får oprettet en gyldig fremtidsfuldmagt i tide.
Erklæringsfuldmagten god løsning for én bestemt gruppe
Det skal dog nævnes, at den nye attestordning kan være en brugbar løsning for familier med børn, der har udviklingshandicap. Når disse børn fylder 18 år og bliver myndige, mister forældrene automatisk retten til at handle på deres vegne – også selvom barnet ikke reelt er i stand til at træffe egne beslutninger.
I sådanne tilfælde kan attesten være et vigtigt redskab, især fordi det ofte ikke er muligt for barnet selv at oprette en fremtidsfuldmagt.
Alt i alt vurderes det dog, at fremtidsfuldmagten fortsat er det bedste og mest sikre værktøj for de fleste borgere. Den sikrer både retssikkerhed, selvbestemmelse og klarhed over, hvem der handler på ens vegne – og i hvilket omfang. Den nye attestordning er muligvis en løsning i nogle få, snævre tilfælde, men ikke et reelt alternativ til den eksisterende og mere gennemarbejdede ordning.
