Ring til os mandag til fredag 09.00 – 16.00 på (+45) 71 99 21 44 eller skriv til os på kontakt@replik.dk
Søg

Indholdsfortegnelse

Artikel udgivet af

Journalist og presseansvarlig

Del artikel

Flere bor som samlevere, men loven beskytter dem ikke

Mange lever som samlevende uden at være klar over, at de ikke er beskyttet som ægtefæller. En ulykke, sygdom eller dødsfald kan derfor have store økonomiske og praktiske konsekvenser, hvis der ikke er oprettet aftaler eller testamente. Få indsigt i de regler, der gælder for samlevere.

Hvad er en samlever?

En samlever er en person, man bor sammen med i et fast parforhold uden at være gift eller registreret partner. Samlevende kan være både hetero- og homoseksuelle par, og mange lever i dag som samlevende uden at indgå ægteskab.

Selvom samliv ofte ligner ægteskab i det daglige, er der vigtige juridiske forskelle – især når det gælder arv, økonomi og rettigheder ved sygdom eller død.

Flere lever uden juridisk sikkerhedsnet

Der er 2.857.302 husstande i Danmark ifølge Danmarks Statistik. I de sidste 30 år er der kun kommet flere og flere husstande til – altså en konstant stigning i antal af husstande siden 1995.

I de konstant stigende husstande er der en voksende andel danskere, der bor som samlevende.

Ifølge en af vores tidligere artikler, så er der i løbet af de seneste 15 år set en stigning i antallet af samlevende par på 25 pct. I dag lever omkring 368.000 par sammen uden at være gift. 

Vi kigger ind i langt flere danske hjem, hvor mange i større grad lever sammen uden at være gift, og hvis mængden af husstande fortsat stiger, som det har været tilfældet de sidste 30 år, så vil der givetvis også komme flere samlevere. 

Juridisk status som samlevende

I dansk ret har samlevere ikke automatisk de samme rettigheder som ægtefæller. Det betyder, at der ikke findes en generel “samlivslov”, der beskytter par, der bor sammen. Derfor skal man selv tage stilling til:

  • Hvad der sker med bolig og ejendele, hvis man går fra hinanden.
  • Hvem der arver, hvis den ene dør.
  • Hvem der kan repræsentere den anden i sygdomssituationer.

For at skabe juridisk tryghed kan samlevere med fordel oprette:

  • Et testamente, der sikrer, at den efterladte samlever arver.
  • En samejeoverenskomst om fordeling af fælles bolig, bil eller indbo.
  • En fremtidsfuldmagt, så den ene kan handle på den andens vegne ved sygdom.

Arveret for samlevere

Uden testamente har samlevere ingen arveret efter hinanden – uanset hvor længe de har boet sammen. Automatisk arveret gælder kun for ægtefæller og registrerede partnere.

Med et testamente kan man dog sikre, at ens samlever arver op til 7/8 af formuen (resten er tvangsarv til eventuelle børn). 

Dette forudsætter, at man har haft et samlivsforhold i en sammenhængende periode på minimum 2 år op til dødsfaldet eller har børn med hinanden.

Har man ikke boet sammen i to år eller har børn med hinanden, kan man stadig oprette et testamente for at sikre hinanden, men så vil andelen, man kan råde over, være anderledes. 

Hvis man bliver anbragt på institution, eksempelvis plejehjem eller lignende, vil man fortsat blive anset for at være samlevende i denne henseende.

Samlever og børn

Hvis et samlevende par får børn sammen, får de fælles forældremyndighed, hvis de erklærer faderskab (eller medmoderskab) og samtidig indgiver en erklæring om fælles forældremyndighed.

Også mange enlige i Danmarks husstande

I bare 2018 var der i Danmark 1.024.019, der boede alene, men det tal er vokset enormt. I 2025 bor 1.154.065 danskere alene. Det er 130.046 flere danskere på bare syv år og en stigning på 12,7 procent. 

Procenten er måske ikke himmelråbende stor, men det bemærkelsesværdige er det ekstraordinære store spring set i de sidste 30 års kontekst. Sådan en markant stigning har ikke fundet sted i mange år. 

Med åbenlyst mange enlige, så er chancen fortsat for yderligere stigning i antallet af samlevende, hvorfor budskabet bør være endnu mere klart. 

Kontakt Replik

Replik har stor erfaring i personlig rådgivning, der kan hjælpe dig på rette vej i din specifikke kontekst og livssituation. Der kan være detaljer, du ikke er bevidst om, og der kan være særlige omstændigheder eller situationer, du ikke er klar over. Kender du ikke til dem, så kan det ende galt. Derfor anbefaler vi, at du tager en gratis snak med Replik og bliver klogere på sin situation.

Du kan også læse mere om relevante emner som samejeoverenskomst, samlivsophør og sameje

Få et gratis familietjek, som skaber tryghed for dig og din familie

Udfyld formularen, og vi kontakter dig for et gratis familietjek.


Hvad siger vores kunder?

"Det har været en fornøjelse at samarbejde med jer. God og grundig behandling af vores oplæg til færdige dokumenter for os begge af fremtidsfuldmagten. Klar til tinglysningen, og er nu tinglyst via direkte henvisning i en mail fra jer til os. Det var nemt. Stor tak fra os. De vil vi anbefale andre".
Marie og Ole
Kunder hos Replik