I Danmark er der langt flere måder at leve på som familie, end da kernefamilien var normen og en næsten ufravigelighed sammensætning. I dag lever danske familier på en helt anden måde end tidligere, og derfor opfordrer både forbruger- og privatrådgivere samt jurister til at orientere og forholde sig til testamentet og den situation hvert individ og familie befinder sig i.
Udviklingen i danske familiestrukturer har rykket sig meget de sidste mange år. Det fortæller forbrugerøkonom i Sydbank Ann Lehmann Erichsen, der har fulgt disse tendenser tæt.
”I løbet af de seneste 15 år er antallet af samlevende par steget med 25 pct. I dag lever omkring 368.000 par sammen uden at være gift, mens antallet af ægtepar stort set er uændret siden dengang”, fortæller Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Sydbank.
Det underbygges af Katrine Lindgaard Pedersen, der er chefjurist i Replik.
Replik har hjulpet over 200.000 danske familier, og derfor har Katrine Lindgaard Pedersen rådgivet mange danskere og bemærket, hvordan familiestrukturerne former sig.
”I dagens Danmark er der færre og færre som lever som en ”traditionel” kernefamilie. De nuværende arveregler er lavet til den klassiske kernefamilie, og derfor er det særligt de familiekonstellationer, som ikke passer ind i den rammen, som det kan gå rigtig galt for”, fortæller hun.
Hvad kan gå galt uden et testamente?
Du kan leve i en sammenbragt familie, som ugifte samlevende eller som enlige uden børn. I disse scenarier er der nogle ting, man skal være særligt opmærksom på, og hvor flere eksperter opfordrer til, at man overvejer at oprette et testamente.
”I mine øjne skal man overveje at oprette testamente, hvis man bor sammen uden at være gift. Her er der jo ingen automatisk arveret”, understreger Ann Lehmann Erichsen og fortsætter.
”Er man en sammenbragt familie, er et testamente absolut nødvendigt, uanset om man er gift eller ej. For det handler om at finde retfærdige løsninger på arveproblematikken og forebygge konflikter til sin tid”.
Er man enlig og uden børn, er testamente også en god ide, da formuen eller går til ens forældre, hvis de lever endnu, eller til søskende. Måske vil man hellere sende sin formue efter et godt formål.
Her får du et kort overblik over, hvor farerne blandt lurer ved de tre familiestrukturer:
Sammenbragte familier
Børn risikerer at arve helt forskelligt, alt efter hvilken forældre der afgår ved døden først. Udgangspunktet er, at længstlevendes børn vil arve mest. Der vil nemlig som udgangspunkt være en skævdeling der hedder 25% af den samlede formue til førstafdødes børn, og 75% af den samlede formue til længstlevendes børn.
Ugifte samlevende
Ugifte samlevende arver ikke efter hinanden, og det gælder uanset hvor mange år og hvor mange børn man har sammen. Det er desværre en udbredt misforståelse. Arven kan dermed ende i helt forkerte hænder, hvis man ikke har lavet et testamente.
Enlige uden børn
Mange enlige ude børn har arvinger ude i den høje arveklasse, hvor arvingerne skal betale 36,25% i boafgift. Enlige uden børn kan med fordel overveje at få oprettet et testamente, hvor at man betænker et godt formål som er godkendt af skat. På den måde kan man tilgodese et godt formål og spare afgift. I værste fald kan man risikere, at hele formuen havner i statskassen.
Vigtige aspekter at være opmærksom på
I videoen forklarer Katrine Lindgaard Pedersen, hvad der særlig skal overvejes, når man tænker i et testamente. Det er desuden en god ide, når man har lavet et testamente at få kigget det igennem hver 5-10 år for at sikre, at testamentet fortsat er i overensstemmelse med éns ønsker.
Testamentet er vigtigt for alle
“Selvom det er særlig relevant for ovenstående familiekonstellationer, så understreger både Katrine Lindgaard Pedersen og Ann Lehmann Erichsen, at det også er vigtigt at forholde sig til testamentet som ”almindelig” kernefamilie.
Testamente er i det hele taget nødvendigt, hvis man f.eks. har særlige ønsker om, at arven til ens arvinger skal være deres særeje. Det kan også være, at man vil give et maleri, et møbel eller en sum penge til en bestemt person altså indsætte legatarer. Det kan være, at man vil give en helt særlig person et minde eller et beløb. Det må man gerne og kan bestemme det testamentarisk”, lyder det fra Ann Lehmann Erichsen.
Hvis man har brug for en guide at orientere sig i i forhold til, hvilken familiekonstellation man har, så udlægger Katrine Lindgaard Pedersen her fire forskellige scenarier.
Den enlige med børn
→ Hvis børnene er under 18 år, vil arven som udgangspunkt blive båndlagt. Dog vil renter og afkast af den båndlagte arv blive udbetalt til værgen. Ønsker man ikke, at disse renter skal udbetales til værgen, så skal dette indføres i et testamente.
- Særlig relevant i familier, hvor at forholdet til den anden forældre ikke er godt.
→ Overvej om arven skal båndlægges yderligere, således at barnet ikke får det hele udbetalt som 18-årig.
→ Hvem skal have forældremyndigheden over børnene? I udgangspunktet vil det tilfalde den anden forældre, men hvis der ikke er delt forældremyndighed, er der måske et ønske om, at forældremyndigheden tilgår en anden.
- Særlig opmærksom: Donorbørn uden anden forælder eller LGBTQ+ hvor kun en er juridisk forælder.
- Skal der afsættes et beløb til børnenes forsørgelse?
→ Måske ønsker man at sikre, at arven til børnene skal være særeje. Det betyder, at arven ikke skal deles med barnets ægtefælle ved en skilsmisse.
→ Hvad hvis barnet er gået bort i samme ulykke, hvem skal så arve?
→ Vær opmærksom på dine pensioner. Har du tidligere sat dit barns anden forældre ind som begunstiget, således at det hele udbetales til eks’en.
Den enlige uden børn
→ Hvem skal arve?
- Udgangspunktet er arvelovens regler, dvs. forældre, søskende, søskendes børn osv.
- Værste fald statskassen, hvis ingen arvinger.
Eksempel:
Enlig mand, som ikke havde fået børn eller ægtefælle, da han havde dedikeret hele livet til arbejde. Ramt af kræft og ville derfor have lavet testamente, da nærmeste arvinger er nevø og niece uden kontakt. Han ønskede at sikre sin arv til forskning indenfor kræft, og så skulle to unge drenge, som hjalp med rengøringen hos ham, hver have en Nilfisk støvsuger. Han når at afgå ved døden, inden at han skriver testamentet ud, og det hele havner i hænderne på en nevø og en niece, som han ingen kontakt havde til.
→ Man kan overveje, om der skal betænkes et velgørende formål/organisation, som vil afholde boafgiften for de øvrige arvinger. På den måde kan man få mere ud af arven.
→ Særeje til arvingerne.
→ Evt. båndlæggelse, hvis mindreårige.
Den sammenbragte familie
→ Stedbørn arver ikke automatisk. Hvis man ikke laver et testamente i sammenbragte familiekonstellationer, risikere man en stor skævvridning mellem børnene, alt efter hvem der dør først eller sidst. Der vil som UP være en skævvridning der hedder 25% til førstafdødes børn, 75% til længstlevendes børn.
Eksempel:
Ægtepar med hver et barn er ude at køre. De mister herredømmet over bilen og kører galt. Manden dør på stedet, mens konen bliver kørt på sygehuset. En time efter ulykken dør konen. Når parret ikke dør samtidig, er der sket et skifte, hvorfor mandens børn får 25% af formuen, mens kvindens børn får 75% af formuen.
→ Pensioner er meget vigtige at holde sig for øje, da disse også kan skabe en skævdeling mellem de sammenbragte børn.
- ”Nærmeste pårørende” – Ægtefællen dernæst børnene.
→ Med et testamente kan man sikre en fordeling, som ikke afhænger af, hvem der dør først eller sidst.
- Ligeligt
- Efter gren
- Procentmæssigt
→ Mulighed for at sikre hinanden som ægtefæller mest muligt.
→ Mulighed for at få et forhåndssamtykke til at kunne sidde i uskiftet bo.
→ Særeje til børnene.
→ Evt. båndlæggelse
→ Fordeling af genstande/aktiver mellem børnene
De ugifte samlevende
→ Man arver ikke efter hinanden, når man ikke er gift. Mulighed for at sikre hinanden med et testamente.
- Mange tror, at når man har boet sammen i 2 år arver man automatisk efter hinanden. Det passer ikke.
Eksempel:
Ungt par, som havde fast ejendom med hinanden. Ikke gift og endnu ingen børn – og har ikke lavet testamente. Den unge fyr mister pludselig livet i en tragisk ulykke, og forældrene er da nærmeste arvinger efter arvelovens regler. Forældrene ønsker ikke at arve deres søn, da de ønskede at kæresten skulle kunne leve videre, og meddeler derfor arveafkald hos skifteretten, med tanke om, at lade arven gå til kæresten. Hun arver dog ikke efter arvelovens regler, hvorfor arven efter den unge mand havner i statskassen, da der ikke er øvrige arvinger efter arvelovens regler.
→ Opmærksom på pensioner og forsikringer
- Automatisk begunstiget efter 2 år samliv hvis ”nærmeste pårørende”. Er dette ønsket?
→ Fordeling af arven efter længstlevende.
→ Særeje, båndlæggelse, børnetestamente.
Få et gratis familietjek, som skaber tryghed for dig og din familie
Udfyld formularen, og vi kontakter dig for et gratis familietjek.
Hvad siger vores kunder?
