Ring til os mandag til fredag 09.00 – 16.00 på (+45) 71 99 21 44 eller skriv til os på kontakt@replik.dk
Søg

Indholdsfortegnelse

Jurist på casen

Del artikel

Blodprop ændrede alt – nu tænker Dennis anderledes om fremtiden

Dennis overlevede en blodprop og lærte, hvorfor juridisk tryghed betyder alt

Dennis Hansen havde meget på hjerte, da Replik besøgte ham i Jystrup for at høre hans livsomvæltende beretning. 

Han ville gerne fortælle sin historie, så folk forstår vigtigheden af at sikre sig juridisk, da han på barsk vis fik at opleve, hvor meget det betyder. Meget kunne være gået værre, og 48-årige Dennis er heldigvis i live i dag, men da han lå lammet i sin indkørsel fik han den grufulde tanke, at livet var slut i en alt for tidlig alder. 

Dennis fik en blodprop i hjernen for under et år siden, og har i dag genskabt evnen til at bevæge sig og eksempelvis skrive igen, men blodproppen har ændret hans liv. Intet er det samme, og livet skal leves på en anden måde end tidligere, hvor Dennis senest arbejdede som warehousemanager og tidligere har været i Forsvaret. 

En dag skulle Dennis bakke en lastbil til på en rampe og han mærkede en krampe, men tænkte, at han bare havde taget for hårdt fat. Det viste sig at være en blodprop i hjernen, så da han kom hjem kunne han ikke styre sine arme og ben.

Han kunne ikke føre armen ned og styre håndbremsen og han kunne ikke tage fra med det ene ben. Dennis var lammet og måtte kravle over til sit hus, hvor hans søn tog imod ham, mens han kone var hjemme syg fra arbejde. Hjælpen var der heldigvis med det samme, og de fik ringet 112. 

Da Dennis kom hjem igen havde han stadig udfordringer med motorik og var hårdt mærket efter forløbet. Han fik blandt andet hjælp af sin kone til at ringe og tage nogle samtaler for ham, men de blev mødt af ord som: “har din kone en fuldmagt til at tale for dig?”. Det havde hun ikke, men Dennis kunne ikke holde telefonen og var i en skidt tilstand.

Det var det første frustrerende element i ikke at have en fremtidsfuldmagt på plads, som Dennis nu har i dag.

En anden ting er et testamente. Når livstruende hændelser kommer tæt på, så sætter det tankerne i gang, og derfor er der også talt med familien om, hvor deres søn fx kunne tænke sig at bo, hvis de begge skulle gå bort. Livet anskues og tænkes anderledes

Blodproppen ændrede alt, og derfor er der talt om en masse ubehagelige scenarier, ingen ønsker skal ske. Det er dog vigtigt at tage de samtaler med sine nærmeste, og i dag er der styr på sagerne efter et forløb med Replik, som Dennis satte utrolig stor pris på. 

Dennis havde været i kontakt med en anden juridisk virksomhed, inden han tog samtalen med Replik, og han var ked af den oplevelse, han fik til at starte med med de andre, hvor han skulle betale mange penge inden, de overhovedet var gået i gang, og der blev truet med bål og brand, hvis han ikke oprettede sine juridiske dokumenter. 

Han var derfor glad for den ro og tid, Replik tog sig i samtalen – og for den pris, det kostede. Dennis mærkede en anden tryghed i processen med Replik, end hos de andre, han talte med – og er i dag meget glad for måden, det hele blev håndteret på.  

Tusind tak til Dennis, fordi han ville åbne sit hjem for os og fortælle sin historie. 

Skrevet af Morten Thunø