Regres betyder, at en person, som har betalt et beløb på en andens vegne, kan kræve pengene helt eller delvist tilbage fra den, der egentlig skulle have betalt.
I juraen taler man også om et regreskrav. Begrebet bruges flere steder i dansk ret, blandt andet i erstatningsret, gældsforhold og i sager mellem tidligere ægtefæller.
Et regreskrav er et krav som man kan gøre gældende mod en anden, hvis man eksempelvis selv har dækket et beløb, som man mener en anden burde bære.
Hvad betyder regres i praksis?
Erstatningsansvarslovens § 22, stk. 1 forklarer fint, hvordan regres bruges i praksis: Såfremt der er erstatningsansvar for en skadevolder, der er dækket af en skadesforsikring, indtræder forsikringsselskabet i det omfang, det har betalt erstatning, i den skadelidtes ret mod den erstatningsansvarlige.
Altså kan et forsikringsselskab udbetale en erstatning til sin kunde, der er kommet til skade, hvorefter forsikringsselskabet forsøger at indkræve pengene af skadevolderen. Forsikringsselskabet indkræver derfor pengene i stedet for den tilskadekomne.
Regres i familie- og formueret
I familie- og formueret er regres især relevant, når ægtefæller eller samlevende har haft fælles økonomi, fælles lån eller anden fælles hæftelse. Hvis den ene part efter et brud betaler mere end sin rimelige del af en fælles forpligtelse, kan der opstå spørgsmål om regres. Det gælder især ved bolig, fælles banklån, kaution eller andre økonomiske forpligtelser, som begge hæfter for.
Regres er ikke det samme som arv eller deling
Regres skal ikke forveksles med deling af formue ved skilsmisse eller med arveret. Et regreskrav handler konkret om, at én person har betalt en udgift, som en anden helt eller delvist burde have dækket. Det er derfor et selvstændigt økonomisk krav, som kan få betydning ved siden af andre opgørelser mellem parterne.
Hvad skal man være opmærksom på?
Det er ikke altid nok bare at have betalt en regning for at få regres. Det afhænger blandt andet af, hvem der hæftede for gælden, hvad der var aftalt mellem parterne, og om kravet reelt kan inddrives.
I praksis kan et regreskrav også være svært at få værdi ud af, hvis den anden part ikke kan betale.
Det ses blandt andet i skatteretlig og familieretlig praksis, hvor spørgsmålet om et regreskravs værdi og mulighed for inddrivelse kan få stor betydning.
Kontakt Replik
Hos Replik hjælper vi med at oversætte de juridiske regler til konkrete løsninger, der giver tryghed i familien.
Du kan også læse om relevante emner som erstatningsansvarsloven, erstatningsnævnet, tortgodtgørelse og arveret.
Få et gratis familietjek, som skaber tryghed for dig og din familie
Udfyld formularen, og vi kontakter dig for et gratis familietjek.
Hvad siger vores kunder?
