Din pension går ikke nødvendigvis til dem, der arver dine øvrige værdier. Hvis der skal udbetales penge fra din pensionsordning ved din død, går de som udgangspunkt til den eller dem, der er begunstiget på ordningen.
Det kan være en navngiven person eller dine nærmeste pårørende. Om der overhovedet bliver udbetalt noget, afhænger af din pension og de forsikringer, der er knyttet til den.
Pension følger ofte andre regler end almindelig arv
Når man spørger, hvem der arver ens pension, er det vigtigt at skelne mellem arven fra dødsboet og udbetalinger fra pensionsordninger.
Pension og tilknyttede dødsfaldsforsikringer bliver ofte udbetalt direkte til en begunstiget uden om dødsboet, jf. forsikringsaftalelovens § 102 og pensionsopsparingslovens § 2.
Derfor bliver beløbet normalt ikke fordelt mellem ægtefælle og børn på samme måde som den almindelige arv.
Har du eksempelvis indsat din ægtefælle som begunstiget, bliver en sådan udbetaling som udgangspunkt ikke delt med børnene efter arvelovens almindelige fordelingsregler.
Børnene kan dog have ret til en særskilt børnepension, hvis ordningen indeholder det.
Der findes en undtagelse: En begunstigelse, der er urimelig over for din ægtefælle eller dine livsarvinger, kan under lovens betingelser helt eller delvis tilsidesættes ved dom.
Livsarvinger er dine børn og deres efterkommere. Reglen følger af forsikringsaftalelovens § 104 og pensionsopsparingslovens § 4.
Hvad betyder nærmeste pårørende?
På pensionsordninger kan der stå, at pengene skal udbetales til dine nærmeste pårørende. Det er en juridisk rækkefølge og ikke nødvendigvis den person, du selv føler dig tættest på.
Efter de gældende fortolkningsregler er rækkefølgen som udgangspunkt:
- Din ægtefælle.
- Din samlever, hvis I ved dødsfaldet har fælles bopæl og enten venter, har eller har haft et barn sammen, eller har levet sammen i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste to år før dødsfaldet.
- Dine børn og øvrige efterkommere efter reglerne om livsarvinger.
- Dine arvinger efter testamente og/eller arveloven.
Rækkefølgen følger af forsikringsaftalelovens §§ 105 og 105 a og pensionsopsparingslovens §§ 5 og 5 a.
En person i en tidligere gruppe går som udgangspunkt foran de næste grupper.
Er du gift, går en udbetaling til nærmeste pårørende derfor normalt til din ægtefælle.
Reglerne er fortolkningsregler, og konkrete omstændigheder kan føre til et andet resultat.
Hvis gruppen “arvinger” bliver relevant, fordeles beløbet efter den arveret, der følger af testamente og lov.
Testamentariske arvinger og arvinger efter loven er altså ikke to successive grupper.
Begge kan være berettigede, hvis testamentet kun bestemmer over en del af arven.
En fælles bopæl anses ikke for ophørt alene på grund af midlertidigt ophold i en anden bolig eller ophold på institution, jf. forsikringsaftalelovens § 105 a, stk. 3, og pensionsopsparingslovens § 5 a, stk. 3.
Rækkefølgen gælder ikke nødvendigvis for særskilt ægtefællepension, samleverpension eller børnepension, som har egne betingelser.
Vær også opmærksom på ældre begunstigelser. Her kan nærmeste pårørende være defineret anderledes, så en samlever ikke automatisk er omfattet.
Få pensionsselskabet eller banken til at kontrollere, hvilken begunstigelse og hvilke regler der gælder på netop din ordning.
Kan jeg bestemme over pensionen i mit testamente?
Et testamente ændrer som udgangspunkt ikke i sig selv en begunstigelse på din pensionsordning. Indsættelse eller tilbagekaldelse af en begunstiget skal opfylde formkravene over for pensionsselskabet eller banken, jf. forsikringsaftalelovens § 103 og pensionsopsparingslovens § 3.
Ønsker du en anden modtager, bør du derfor få ændringen gennemført og bekræftet hos udbyderen.
Testamentet kan dog få betydning, hvis dine “arvinger” bliver modtagere efter begunstigelsen, herunder som sidste gruppe i rækkefølgen for nærmeste pårørende.
Her har testamentet betydning for, hvem der er arvinger, og hvor store deres andele er. Testamentet kan også få betydning, hvis udbetalingen tilfalder dødsboet.
Du kan desuden ved testamente bestemme, at udbetalingen skal være modtagerens særeje, jf. forsikringsaftalelovens § 103, stk. 2, og pensionsopsparingslovens § 3, stk. 2. Pension og testamente bør derfor ses i sammenhæng.
Du kan heller ikke altid vælge frit, hvem der skal have pengene.
På skattebegunstigede pensionsordninger er der grænser for, hvem der kan indsættes som begunstiget, jf. bl.a. pensionsbeskatningslovens § 5, stk. 2, § 8 og § 12. Mulighederne afhænger også af ordningens type og vilkår.
Bliver hele min pensionsopsparing udbetalt ved dødsfald?
Ikke nødvendigvis. En pension kan bestå af både opsparing og forsikringer, og der kan være forskel på, hvad der sker før og efter pensioneringen.
På en ratepension, aldersopsparing eller kapitalpension kan en resterende opsparing typisk komme til udbetaling efter ordningens regler. Det afgørende er den konkrete ordning og dens vilkår, ikke alene betegnelsen på pensionen.
En livsvarig livrente er derimod som udgangspunkt en livsbetinget ydelse, der ophører ved din død. Der kan dog være aftalt eksempelvis garanterede ydelser eller særskilt pension til efterladte.
Pensionsbeskatningslovens §§ 2 og 5 sondrer netop mellem livsbetingede ydelser, efterladtepension og garanterede ydelser.
Nogle ordninger har desuden en særskilt forsikring, som udløser et beløb ved dødsfald.
Det er derfor ikke nok at se på pensionsopsparingens størrelse. Undersøg, hvad der faktisk bliver udbetalt ved din død, til hvem og hvor længe.
Hvad sker der med folkepension og ATP?
Folkepension er ikke en opsparing, som dine arvinger overtager. Retten til pension ophører som udgangspunkt fra dagen efter dødsfaldet.
Der gælder særlige regler om afregning af pensionen for dødsfaldsmåneden, jf. pensionslovens § 33.
Hvis du og din ægtefælle eller samlever begge modtager social pension og er samlevende ved dødsfaldet, fortsætter udbetalingen af jeres sammenlagte pensioner som efterlevelsespension til den længstlevende i en periode svarende til tre måneder fra dagen efter dødsfaldet, jf. pensionslovens § 48.
ATP Livslang Pension følger også særlige regler. En efterlevende ægtefælle eller samlever kan have ret til et engangsbeløb, hvis betingelserne er opfyldt.
For samlevere gælder bl.a. krav om fælles bopæl, mulighed for at indgå ægteskab og mindst to års samliv før dødsfaldet. Samlevere kan registrere hinanden hos ATP.
Manglende registrering udelukker dog ikke nødvendigvis udbetaling, da den efterlevende kan anmode om beløbet efter reglerne i ATP-lovens § 14 b, stk. 3.
Retten til engangsbeløbet afhænger også af afdødes medlemskab og indbetalinger. Beløbet efter ATP-lovens § 14 b nedtrappes efter folkepensionsalderen og bortfalder fem år efter denne alder, jf. § 14 c.
Børn under 21 år kan have ret til et engangsbeløb efter § 14 e, når kravene til afdødes medlemskab og indbetalinger er opfyldt.
Du kan derfor ikke regne med, at ATP fordeles som en privat pensionsopsparing.
Sådan finder du ud af, hvem der får din pension
Skab dig et overblik over dine pensionsordninger, og undersøg oplysningerne hos de enkelte pensionsselskaber og banker.
Kontakt udbyderen, hvis du mangler oplysninger eller er i tvivl om, hvordan en begunstigelse skal forstås.
Bed om at få bekræftet:
- Hvem der er begunstiget på hver ordning.
- Hvilke beløb eller løbende ydelser der kan udbetales ved dødsfald.
- Hvilke betingelser modtagerne skal opfylde.
- Om dækningen ændrer sig eller ophører, når du går på pension eller når en bestemt alder.
- Om der gælder ældre begunstigelsesvilkår.
Har du flere ordninger, skal du kontrollere dem hver for sig. Gennemgå især dine valg, når du flytter sammen med en partner, bliver gift, får børn eller går fra hinanden.
Få i den forbindelse afklaret, om tidligere navngivne begunstigelser fortsat gælder, frem for at forudsætte, at de automatisk bliver ændret.
Hos Replik kan du få personlig juridisk rådgivning om arv og testamente, så dine ønsker til familien hænger sammen med din øvrige planlægning.
Pensionsselskabet eller banken kan afklare de konkrete udbetalinger og mulighederne for at ændre begunstigelsen på dine ordninger.
