Båndlæggelse af arv

Det er ved testamente muligt at båndlægge arven efter dig, hvis du finder, at det er det bedste for arvingen. Der kan være flere årsager til at båndlægge arv. Det kan f.eks. være grundet bekymring for;

• At arvingen ikke er moden nok til at disponere over arven efter dig
• At arvingen har gæld og man ikke ønsker, at arven skal gå til arvingens kreditorer.
• Det kan også være fordi, man har et ønske om, at arven skal gå til køb af fast ejendom eller fungere som uddannelseshjælp. Det er her muligt, at båndlægge arven i et testamente, indtil arvingen opnår en bestemt alder, indtil en bestemt begivenhed indtræder, eller indtil en bestemt tilstand hos arvingen ophører.

Man kan selv vælge, hvilken alder arvingen skal have, før den båndlagte arv frigives. Tvangsarv kan dog kun båndlægges til det 25. år. Der kan også træffes beslutning om, at en båndlagt arv kan frigives helt eller delvist ved bestemte begivenheder.

Når arven båndlægges, betyder det i praksis, at midlerne indsættes og administreres i en godkendt forvaltningsafdeling, der er en særlig afdeling i et pengeinstitut. Arven kan også båndlægges i aktiver, f.eks. fast ejendom, hvis arvingen samtykker hertil. Arvingen skal i dette tilfælde have samtykke fra Familieretshuset til at sælge eller pantsætte ejendommen. Provenuet fra et eventuelt salg båndlægges herefter, indtil det i testamentet angivet frigivelsestidspunkt.

Ved båndlæggelse har arvingen derved ikke mulighed for at råde over midlerne, før det i testamentet angivet år, begivenhed eller tilstand er ophørt. Dette gælder tillige arvingens eventuelle kreditorer, der ligeledes ikke kan få midler fra en båndlagt arv. Arvingen får dog udbetalt rente og andet udbytte af midlerne.  

Båndlæggelsen ophører ved arvingens død. Det kan også ophøre, hvis det er åbenbart, at båndlæggelsen ikke længere tjener noget rimeligt formål, eller ikke overstiger et beløb på ca. 100.000 kr.

af jurist Kathrine Bolmgren