Ring til os mandag til fredag 09.00 – 16.00 på (+45) 71 99 21 44 eller skriv til os på kontakt@replik.dk
Søg
Din advokat til testamente - Hjælp til testamente hos FamilieTestamente

Indholdsfortegnelse

Artikel udgivet af

Del artikel

Afgiftsfrie gaver

Hvad er afgiftsfrie gaver?

Afgiftsfrie gaver er pengegaver eller andre formueoverførsler, som kan gives inden for fastsatte årlige beløbsgrænser til visse nærtstående personer uden, at modtageren skal betale gaveafgift.

Når der udveksles gaver mellem ens nærmeste – udover sædvanlige lejlighedsgaver – skal der i visse tilfælde betales en afgift til staten. Det afhænger af gavens størrelse samt relationen mellem gavegiver og modtageren, om der skal betales en afgift.

Hvor meget må jeg give i gave afgiftsfrit i 2025?

 

·         Ægtefælle Ingen begrænsninger
·         Børn, børnebørn, forældre og bedsteforældre  76.900 kr.
·         Ugifte samlevende (boet sammen over 2 år)  76.900 kr.
·         Svigerbørn 26.900 kr.

 

Der skal ikke betales gaveafgift, når der er tale om gaver mellem ægtefæller – uanset gavens værdi.

Det er ligeledes muligt at give ovennævnte familiemedlemmer afgiftsfrie gaver, men her vil der være beløbsgrænser tilknyttet, som angivet ovenfor.

Beløbsgrænsen gælder pr. person. Det vil sige, at et forældrepar i 2025 kan give hvert af deres børn 153.800 kr.

Hvad hvis man overstiger beløbsgrænsen på afgiftsfrie gaver?

Hvis man giver en gave, hvis værdi ikke er inden for ovennævnte årlige beløbsgrænse, skal der betales 15% i gaveafgift af det beløb, der er udover beløbsgrænsen, hvis der er tale om gaver til børn, stedbørn (og deres børn i alle led), forældre, samlever/bofælle, plejebørn, afdøde børn og stedbørns ægtefælle og svigerbørn. 

Hvis gavemodtageren er bedsteforældre eller stedforældre, så er afgiften på 36,25%.

Hvis man ønsker at overføre et større beløb på én gang – eksempelvis hvis gavemodtageren skal bruge beløbet til udbetalingen på et hus eller lignende – er det muligt at gøre brug af et familielån.

Ved et familielån opretter man et gældsbrev mellem gavegiveren og gavemodtageren. Gavemodtageren skylder så gavegiveren det beløb, der ligger ud over, hvad der afgiftsfrit må gives i gave det år.

Gavegiver kan fremadrettet hvert år vælge at nedskrive det skyldige beløb med det årlige afgiftsfrie gavebeløb. Det er vigtigt at beløb, der overføres til modtageren som gave, og beløb, der overføres som lån, holdes adskilt.

Er nogle gaver skattepligtige?

Hvis man ønsker at give gaver til personer, der ikke fremgår af ovenstående liste, er der ikke mulighed for at give afgiftsfrie gaver. Gaven vil derfor – når der ikke er tale om sædvanlige lejlighedsgaver – være skattepligt. Gaven skal således angives på modtagerens selvangivelse, da gaven er indkomstskattepligtig.

Gavebrev

Når du giver større beløb i gave, er det en god ide at oprette et gavebrev. Med et gavebrev har du klar dokumentation for, at der er tale om en gave. Der vil således ikke kunne sås tvivl om, hvorvidt der er tale om et arveforskud (der skal fraregnes i arven) eller tale om et lån (der skal tilbagebetales).

En anden fordel ved at oprette et gavebrev er, at du heri kan bestemme, at gaven skal være modtagerens særeje – og således at det ikke deles i tilfælde af, at modtageren bliver skilt fra sin ægtefælle.

 

Få et gratis familietjek, som skaber tryghed for dig og din familie

Udfyld formularen, og vi kontakter dig for et gratis familietjek.


Hvad siger vores kunder?

"Det har været en fornøjelse at samarbejde med jer. God og grundig behandling af vores oplæg til færdige dokumenter for os begge af fremtidsfuldmagten. Klar til tinglysningen, og er nu tinglyst via direkte henvisning i en mail fra jer til os. Det var nemt. Stor tak fra os. De vil vi anbefale andre".
Marie og Ole
Kunder hos Replik