Ændring af regnskabsår
Specialiserede og uddannede
Skræddersyet til din situation
Få svar på dine spørgsmål
Konkurrencedygtige priser
- Hjem
- Ændring af regnskabsår
Hvad er et regnskabsår?
Alle kapitalselskaber, altså både anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S), skal føre regnskab over en periode på 12 måneder. Selskabets vedtægter fastsætter, hvornår regnskabsåret starter og slutter. Mange selskaber følger kalenderåret (1. januar – 31. december), men det er også muligt at vælge andre perioder, for eksempel 1. marts – 28. februar.
Selskabsejerne har som udgangspunkt frihed til at bestemme regnskabsårets start og slut, men hvis selskabet indgår i en koncern, skal alle selskaber i koncernen have samme regnskabsår. En koncern består typisk af et moderselskab og et eller flere datterselskaber.
Omlægning af regnskabsår
Hvis selskabet ikke er del af en koncern, kan ejerne selv beslutte at ændre regnskabsåret. Der gælder dog nogle regler, fordi årsregnskabsloven stiller krav om kontinuitet i årsrapporten. Det betyder, at et regnskabsår som udgangspunkt ikke må overstige 12 måneder.
Eksempel:
Hvis regnskabsåret hidtil har fulgt kalenderåret, men ejerne ønsker, at det fremover skal løbe fra 1. juni – 31. maj, må omlægningen ikke resultere i, at et enkelt regnskabsår bliver længere end 12 måneder. Det betyder, at det nuværende år afsluttes tidligere (fx 1. januar – 31. maj), hvorefter det nye regnskabsår begynder.
Priser for ændring af regnskabsår
Mest populære
Vi gør det
hele for dig
- Helhedsbaseret rådgivning af specialiseret jurist
- Jurist udarbejder dokument
- Rådgivningsforsikring
- 12 måneders gratis rettelser
Undtagelser: Her kan omlægningsperioden forlænges
I særlige tilfælde kan omlægningsperioden strække sig op til 18 måneder. Det gælder kun, hvis ændringen skyldes:
Udenfor disse situationer må regnskabsåret ikke forlænges ud over 12 måneder.
Uanset længden på omlægningen skal årsagen altid angives i årsrapporten. En typisk begrundelse kan være, at selskabet er blevet datterselskab i en koncern, og regnskabsåret ændres, så det følger koncernens øvrige selskaber.
Sådan ændrer du regnskabsår
Beslutningen om ændring af regnskabsåret skal vedtages på generalforsamlingen med et stemmeflertal på mindst ⅔ af ejerne. Selskabets vedtægter skal samtidig opdateres, så de afspejler den nye regnskabsperiode.
Efter generalforsamlingen skal ændringen anmeldes til Erhvervsstyrelsen senest to uger efter beslutningen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster det at lave et testamente?
De fleste testamenter i Danmark koster mellem 3.000 – 10.000 kr., ekskl. notar‑/gebyr (ca. 300 kr.), men prisen kan variere i forhold til dokuments kompleksitet. Nogle online-tjenester tilbyder meget billigere priser, men uden juridisk rådgivning. Det anbefales at afklare behov og få juridisk vejledning før oprettelsen.
Kan jeg lave et testamente online?
Ja, du kan sagtens oprette et testamente online. Mange platforme guider dig gennem en formular, og du får et juridisk korrekt testamente til print og underskrift foran notar eller vidner. Det er ofte billigere og hurtigere end advokat, men ved komplicerede forhold og tvivlsspørgsmål er rådgivning en god idé. Oftest anbefales det især med et testamente at anvende juridisk rådgivning pga. kompleksiteten i love og formkrav.
Er et testamente gyldigt uden tinglysning?
Ja, et testamente er gyldigt uden tinglysning, da testamenter ikke skal tinglyses i Danmark. Det skal derimod oprettes skriftligt og underskrives korrekt – enten foran en notar eller to vidner – for at være juridisk gyldigt.
Hvem har ret til at se et testamente?
Et testamente er privat, så ingen andre end testator selv kan se det, mens vedkommende er i live. Efter dødsfaldet får Skifteretten testamentet, og alle arvinger, både legale arvinger og personer nævnt i testamentet, får ret til at se det. Andre kan kun få indsigt, hvis de har en særlig retlig interesse.
Er der tvangsarv ved testamente?
Ja, der er tvangsarv, selvom der er oprettet testamente. Ifølge arveloven kan en del af arven ikke frit bestemmes ved testamente, fordi den tilkommer afdødes tvangsarvinger – typisk ægtefælle og livsarvinger (børn og børnebørn). Tvangsarven udgør som udgangspunkt 25 % af den samlede arv, mens de resterende 75 % er friarv, som kan fordeles frit i et testamente. Et testamente kan derfor tilpasse arven, men det kan ikke helt tilsidesætte reglerne om tvangsarv.
Hvor finder jeg mit testamente?
Hvordan du finder dit testamente, afhænger af, hvilken form du har valgt. Har du lavet et notartestamente, bliver det registreret i Centralregisteret for Testamenter og dukker automatisk op, når du går bort. Har du derimod oprettet et vidnetestamente, er det dit eget ansvar at opbevare det et sikkert sted og sikre, at dine nærmeste ved, hvor det findes.
Hvem arver mig uden testamente?
Hvis du ikke efterlader en ægtefælle/registreret partner, børn eller andre livsarvinger, vil arven blive fordelt i en bestemt rækkefølge, hvis du ikke har oprettet et testamente. Som udgangspunkt arver dine forældre, dernæst dine søskende eller deres børn og herefter dine bedsteforældre (hvis ens bedsteforældre er døde, så arver dennes børn).
Formålet med arveklasserne er at sikre, at det kun er slægtninge, der kan arve fra dig. Hvis du ikke efterlader nogen fra ovenstående arveklasser, så går din arv til den danske statskasse. Kusiner og fætre arver ikke efter arveloven.
Hvad betyder kodicil?
En kodicil er et juridisk tillæg til et allerede oprettet testamente. Den bruges, hvis du ønsker at ændre eller supplere enkelte dele af dit testamente, uden at skulle lave et helt nyt. En kodicil er bindende på samme måde som et testamente, men har kun virkning for de bestemmelser, den specifikt ændrer eller tilføjer.
Er et håndskrevet testamente gyldigt?
Ja, et håndskrevet testamente (vidnetestamente) kan være gyldigt, hvis det er skrevet, dateret og underskrevet af testator foran to uvildige vidner. De to uvildige vidner underskriver også og bekræfter samtidig din mentale tilstand. Vær opmærksom på strenge formkrav. Det anbefales derfor at søge professionel hjælp, når du opretter testamente.
