Det kan føre til uønskede økonomiske og skattemæssige konsekvenser, hvis man som ugifte samlevende køber fast ejendom sammen uden af have reguleret samejet. En samejeoverenskomst er derfor ikke blot anbefalet, men i praksis nødvendig for at sikre klarhed, retfærdighed og undgåelse af utilsigtet afgifter ved ulige indskud af kapital i ejendommen.
Når man som ugifte samlevende køber fast ejendom sammen, er det afgørende at sikre sig juridisk og økonomisk gennem en samejeoverenskomst.
I modsætning til ægtefæller er ugifte samlevende ikke omfattet af lovgivning, der automatisk regulerer formueforholdet mellem parterne. Derfor kan det få alvorlige konsekvenser – både økonomisk og skattemæssigt – hvis man undlader at oprette en samejeoverenskomst i forbindelse med købet af en fast ejendom.
Et overset aspekt
Et ofte overset, men centralt aspekt er, hvad der sker, hvis den ene part har indskudt flere midler i ejendommen end den anden, men ejendommen er ejet i lige sameje (50/50).
Uden en klar aftale kan den økonomisk stærkere part risikere, at en del af pågældendes investering betragtes som en gave til den anden part – med deraf følgende afgiftspligt til SKAT.
For at undgå dette scenarie bør samejeoverenskomsten klart og entydigt beskrive:
- Hvem der har indskudt hvor meget i forbindelse med købet (kontant udbetaling, forbedringer, mv.).
- At der i tilfælde af, at ejendommen sælges, og salgssummen ikke dækker hele den ene parts indskud, skal bestå et gældsforhold fra den anden part til dækning af differencen.
- Hvilken fordeling af provenu ved salg der gælder – fx at indskud tilbagebetales forlods, før et eventuelt overskud deles ligeligt.
Ved at etablere et dokumenteret gældsforhold mellem parterne kan man undgå, at SKAT anser beløbet, som den ene part har betalt mere end den anden, for en gave.
Herudover bør en samejeoverenskomst også tage stilling til forhold som:
- Hvem hæfter for lån og driftsudgifter.
- Hvordan eventuelle forbedringer og investeringer i ejendommen håndteres.
- Hvad der sker ved samlivsophør – fx hvem der har ret til at blive boende, og hvordan udtrædelse af samejet håndteres.
Særligt udtrædelsesspørgsmålet kan være økonomisk meget relevant at få reguleret i en samejeoverenskomst. I praksis – hvis der ikke er fastsat regler for, hvordan man kommer ud af et sameje – vil den ene part skulle have domstolenes hjælp til dels at opløse samejet, og dels til at ejendommen sælges. Dette vil ske ved en frivillig auktion, som typisk vil være økonomisk ugunstig, da salgsprisen sjældent vil modsvare markedsværdien af ejendommen. Hertil kommer at omkostningerne ved denne metode er relativt høje.
Replik anbefaler
Hos Replik anbefaler vi, at man som ugifte samlevende opretter en samejeoverenskomst, når man køber fast ejendom, og at samejeoverenskomsten udarbejdes med bistand fra en jurist med speciale indenfor området.
