Ugifte samlevende arver ikke hinanden

Mange tror, at ugifte samlevende automatisk arver efter hinanden, når de har boet sammen i mere end 2 år eller har indrettet sig med fast ejendom og fælles børn… Det er dog slet ikke tilfældet, for ugifte samlevende har ingen arveret efter hinanden, medmindre de har oprettet et testamente.

Har I som ugifte samlevende ikke sikret hinanden ved et testamente, vil alt arv efter førstafdøde tilfalde dennes livsarvinger, dvs. børn, og i mangel heraf førstafdødes forældre.
Det kan være problematisk, særligt hvis I ejer fast ejendom sammen, da det kan ende med, at ejendommen skal realiseres, for at arv kan udredes til førstafdødes arvinger.

Udvidet samlevertestamente

Ønsker I som ugifte samlevende at sikre hinanden ved død, og har I boet sammen i mindst 2 år eller har I eller venter barn sammen, kan I oprette et udvidet samlevertestamente. Ved et udvidet samlevertestamente er det muligt at gøre visse af arvelovens reglerne for ægtefæller anvendelige. I kan sikre hinanden og bestemme, at størstedelen af arven går til samleveren. Har ingen af jer børn, kan I testere 100 % af jeres formue til hinanden. Har I børn, skal tvangsarven til disse respekteres, og I har derfor mulighed for at testere helt op til 87,5 % af jeres formue til hinanden. De resterende 12,5 % udgør tvangsarven til børnene.

Pensioner og livsforsikringer

Ingen hovedregel uden undtagelse. Den længstlevende samlever har – uanset om der er oprettet testamente – mulighed for at være begunstiget i en pension og livsforsikring, hvorefter beløbene fra førstafdødes pension og livsforsikring kan tilfalde samleveren. Begunstigelsesklausulen vil som standard være angivet til ”nærmeste pårørende”. Har I boet på samme folkeregisteradresse i minimum 2 år eller har I eller venter barn sammen, vil samleveren blive anset som nærmeste pårørende og dermed få beløbene udbetalt.

Af jurist Katrine Andersen