Ring til os mandag til torsdag 09.00 – 16.30 og fredag 09.00 – 16.00 på (+45) 71 99 21 44 eller skriv til os på kontakt@replik.dk
Søg
Søg
Huskøb

TEMA: Uskiftet bo

Har du styr på om du kan sidde i uskiftet bo?

Der er i dag mange danskere, som tror, at de i alle situationer har ret til at sidde i uskiftet bo. Det er desværre en stor misforståelse. Som lovgivningen er på nuværende tidspunkt, er det langt fra alle, der har ret til at sidde i uskiftet.

Det at sidde i uskiftet bo betyder, at den længstlevende af et ægtefællepar overtager alt hvad den førstafdøde efterlader sig. Det vil sige, at der er ingen andre som modtager arv, kun den længstlevende af ægtefællerne. Denne situation har ægtefæller med kun fælles børn automatisk ret til at vælge og sidde i, men ikke andre end dem.

Ugifte samlevende med kun fælles børn, kan ikke sidde i uskiftet bo, da de slet ikke arver hinanden. Ægtefæller med børn fra tidligere forhold, kan heller ikke sidde i uskiftet bo, da det kræver en godkendelse fra børnene.

Hvordan sikrer man, at man kan sidde i uskiftet bo?

Heldigvis er der råd for de ægtefæller, som ønsker at sikre, at de kan sidde i uskiftet bo, men som samtidig har børn fra tidligere forhold. I dette tilfælde kan vi hos FamilieTestamente være behjælpelig med at sikre, at de kan overtage alt arven efter hinanden og dermed sidde i uskiftet bo.

Dette kræver, at der udarbejdes det der kaldes et forhåndssamtykke til hver af de børn, som ikke er fælles børn. Børn der kommer fra et tidligere forhold, skal give samtykke til, at ens nye ægtefælle kan sidde i uskiftet bo. Hos FamilieTestamente udarbejder vores jurister forhåndssamtykket for jer, det eneste I selv skal sørge for, er at de respektive børn underskriver forhåndssamtykket.

Vi hører fra mange af vores klienter, at de frygter for, om deres børn vil underskrive forhåndssamtykket. Dette kan der i hver enkel familie være mange grunde til, men vi husker altid vores klienter på, at det er deres egen formue og det er dem der bør bestemme, hvad der skal ske, når de går bort.

Konsekvens ved ikke at give samtykke til uskiftet bo

Hvis man ønsker det, kan vi sammen med forhåndssamtykket for uskiftet bo udarbejde et testamente, hvor der kan indskrives, at såfremt et eller flere børn ikke vil skrive under på, at deres forældres ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, så vil de kun arve deres tvangsarv på 12,5 %. Dette er en mulighed, således at der foreligger en form for ”belønning” ved at give sine forældres ægtefæller lov til at hensidde i uskiftet bo.

Har du spørgsmål angående dele af familie- og arveretten, står vi i FamilieTestamente klar til at hjælpe dig. Vi tilbyder blandt andet rådgivning om børnetestamter, indbostestamenter eller oprettelse af ægtepagt.

Kontakt os i dag for mere information 7199 2144 eller kontakt@familietestamente.dk

Af jurist Caroline Ravn Pedersen

Familietestamente har skiftet navn til Replik

Vores nye navn Replik bygger på den succes, der er skabt under navnet FamilieTestamente.

Intet er ændret for dig som kunde, vi har stadig fokus på den menneskelige relation og trygge juridiske rådgivning.