Sådan sikrer du din arv med et testamente
Når du er enlig uden livsarvinger og går bort, bestemmer arveloven, hvordan din arv bliver fordelt. Uanset om du er enlig, gift eller samlevende, er det vigtigt at kende reglerne for arv. Hvis du ønsker en anden fordeling end arveloven fastsætter, er det nødvendigt at oprette et testamente.
Hvordan fordeles arven ifølge arveloven?
Hvis du ikke efterlader dig ægtefælle, børn eller andre livsarvinger, vil arven efter arveloven først gå til dine forældre. Hvis de er gået bort, arver dine søskende. Er de også døde, vil deres børn (dine nevøer og niecer) arve.
Disse slægtninge tilhører 2. arveklasse. Hvis der ikke findes arvinger i 1. arveklasse (ægtefælle, børn, børnebørn osv.), arver personerne i 2. arveklasse.
Hvis ingen i 2. arveklasse lever, går arven videre til dine bedsteforældre og deres børn (onkel, tante), hvilket betegnes som 3. arveklasse. Kusiner og fætre arver dog ikke ifølge arveloven. Hvis ingen arvinger findes i 1., 2. eller 3. arveklasse, tilfalder arven staten.
Overvejelser ved testamente for enlige uden børn
Som enlig uden børn kan du frit vælge, hvem der skal arve din formue. Et testamente giver dig mulighed for at tilgodese fjernere slægtninge, nære venner, eller endda velgørende organisationer og foreninger.
Du kan også sikre, at arven bliver til særeje for arvingerne eller båndlægge arven, så den først kan tilgå arvingerne, når de når en bestemt alder.
Læs også om relaterede emner:
- Testamente: Hvordan du opretter et testamente og sikrer dine arvingers fremtid.
- Arveafkald: Mulighederne for at give afkald på arv og tilgodese andre personer.
- Ægtepagt med særeje: Sådan beskytter du arven som særeje for dine arvinger.
Få et gratis familietjek, og bliv klogere på din situation
Udfyld formularen, og én af vores jurister kontakter dig
