Ring til os mandag til torsdag 09.00 – 16.30 og fredag 09.00 – 16.00 på (+45) 71 99 21 44 eller skriv til os på kontakt@replik.dk
Søg
Søg

Hvad sker der, når vores pårørende dør?

Når en person går bort, skal myndighederne underrettes herom. De efterladte skal ved denne underrettelse (dødsanmeldelse) angive, hvem der er kontaktperson for afdøde.

Skifteretten i den retskreds, hvor afdøde boede, vil herefter automatisk få besked om dødsfaldet. Skifteretten kontakter afdødes kontaktperson med henblik på at holde et møde om dødsboets behandling. Alle arvinger bliver hørt, medmindre de har givet en fuldmagt om, at en anden kan træffe beslutninger på deres vegne.

Den afdødes bankkonti vil blive spærret, og pågældendes værdier og ejendele må ikke flyttes eller sælges. Den afdødes værdier, ejendele og gæld udgør samlet set dødsboet. Det er først, når der er udstedt en skifteretsattest fra skifteretten, at de efterladte kan rydde afdødes hjem og kan råde over afdødes formue, herunder betale regninger, sælge ud af ejendele og opsige lejemål mv.

På mødet med skifteretten skal det besluttes, hvordan dødsboet skal gøres op. Der er flere måder processen/ bobehandlingen kan foregå på. Skifteretten vil ud fra afdødes familiesituation, eventuelle testamente, værdier og gæld tage stilling til, hvordan bobehandlingen skal foregå.

Hvor lang tid bobehandlingen tager afhænger af, hvad boet består af, og om arvingerne er enige. Kan arvingerne ikke blive enige, vil skifteretten udpege en professionel bobestyrer til at stå for bobehandlingen.

Såfremt du selv ønsker at bestemme, at dit dødsbo skal behandles af en professionel bobestyrer, har du mulighed for at træffe bestemmelse herom i dit testamente. Det kan være en særdeles god idé for at mindske risikoen for konflikter mellem arvingerne – eller for at lette arbejdet for arvingerne.

Læs mere om hvordan vi kan hjælpe dig

Af Stine Carøe Ritter

Replik kan træffes på telefon 71992144 eller på kontakt@replik.dk

Din nærmeste er lige død

– hvad sker der nu?
Fra 1.995 kr
  • Få vejledning før du skal I skifteretten.
  • Vi tilbyder én times rådgivning hvor vi sammen drøfter hvad der nu kommer til at ske.
  • Fordele og ulemper ved de forskellige former for skifte - både for dig og for de øvrige arvinger
  • Boets økonomi, formueforhold og arveforhold (herunder et testamentes og særejes betydning)

Bliv kontaktet af en jurist helt gratis og uforpligtende


Familietestamente har skiftet navn til Replik

Vores nye navn Replik bygger på den succes, der er skabt under navnet FamilieTestamente.

Intet er ændret for dig som kunde, vi har stadig fokus på den menneskelige relation og trygge juridiske rådgivning.