Ring til os mandag til torsdag 09.00 – 16.30 og fredag 09.00 – 16.00 på (+45) 71 99 21 44 eller skriv til os på kontakt@replik.dk
Søg
Søg

FamilieTestamente skifter navn til Replik

Vi kan med glæde meddele, at FamilieTestamente skifter navn til Replik – juridisk tryghed.

Med navneskiftet markerer vi en positiv udvikling og en vækst, der har set vores virksomhed vokse til dobbelt størrelse på under et år.

Der er nu 30 medarbejdere i Replik fordelt på kontorer i Køge og Aarhus – herunder 15 uddannede og specialiserede jurister i familie- og arveret. Succesen har tilmed medført, at vi samtidig også har opgraderet vores kontor væsentligt i Aarhus og fornyelig flyttet ind i helt nye lokaler og skabt nogle fantastiske rammer for vores medarbejdere.

Replik er en fortsættelse af det succesfulde arbejde i FamilieTestamente, hvor tæt på 200.000 familier i Danmark har oprettet juridiske dokumenter i form af testamente, fremtidsfuldmagt, ægtepagt mm.

Replik opretter i dag 2500 juridiske dokumenter om måneden uden at gå på kompromis med den nære, personlige rådgivning, der er ét af de bærende elementer i Repliks arbejdsmetode.

Menneskeligt fokus og digital transformation i én succesfuld pakke

”Med navneskiftet markerer vi resultatet af at være på forkant med teknologi og innovation – uden at gå på kompromis med det menneskelige fokus og den personlige rådgivning, der er det vigtigste værktøj i Repliks arbejde”, fortæller Thomas Funch, direktør i Replik.

Replik har skabt en platform, hvor processen er hurtig og nem, når kunderne får oprettet juridiske dokumenter, og hvor juristerne har de rette arbejdsmæssige værktøjer til samtidig at yde nærværende juridisk rådgivning i øjenhøjde med kunderne.

”Vi ønsker med vores nye navn at signalere, at vi med vores digitale værktøjer og udviklende tankegang sigter efter en endnu mere inklusiv og tilgængelig rådgivning, der giver juridisk tryghed på et marked med mange aktører, og hvor kvaliteten er svingende, da juridisk rådgiver desværre ikke er en beskyttet titel”, lyder det fortsat fra Thomas Funch.

Beskyttelse af navn og koncepter

Succesen bygger på et længerevarende troværdigt produkt, og vi er stolte over at blive betragtet som en ordentlig, dygtig og givende juridisk virksomhed. Navnet Replik giver også anledning til at udvide vores faglige område, så vi på navn ikke begrænser os til familie- og arveret. Replik har ambitioner om mere, og det åbner også op for at kigge udover landegrænserne.

”Replik vil skille sig ud samt beskytte sit navn og koncepter. Vi ønsker ikke at blive forvekslet med andre i branchen og deres måde at arbejde, og vi vil slet ikke udsættes for plagiat, som vi har set og stadig ser tendenser til. Vi er stolte af vores værdibaserede arbejde med mennesket i fokus. Det er dermed også gjort for at beskytte vores samarbejdspartnere og kunder”, slutter Thomas Funch.

For yderligere information, kontakt venligst:

Janne Jelstad, kommunikationsansvarlig

+45 2992 3694

Mail: jel@dslaw.dk

 

Morten Thunø, presseansvarlig

+45 2685 3481

Mail: moth@dslaw.dk

Familietestamente har skiftet navn til Replik

Vores nye navn Replik bygger på den succes, der er skabt under navnet FamilieTestamente.

Intet er ændret for dig som kunde, vi har stadig fokus på den menneskelige relation og trygge juridiske rådgivning.