I seneste udgave af Berlingskes weekendbrevkasse giver vores samarbejdspartner, advokat Allan Ohms fra DreistStorgaard Advokater, råd til en arvesituation, som viser, hvor vigtig rettidig planlægning af arv er.
Dilemmaet er, at en kvinde er enearving til sin mor, men uhelbredeligt syg. Hun ønsker at sikre sin mand og hans børn bedst muligt økonomisk, hvis hun går bort før sin mor – og spørger til forskellen på at oprette et testamente eller at lade manden gifte sig med svigermor.
Som Allan Ohms påpeger i artiklen, er et testamente den mest sikre og fleksible løsning, når man ønsker at sikre sin ægtefælle eller svigerfamilie. Uden testamente vil arven følge arvelovens regler – og det betyder, at svigerfamilie som udgangspunkt ikke arver noget. I værste fald kan arven ende helt andre steder end ønsket, og i mangel af slægtninge endda hos staten. Når der ikke er tvangsarvinger, kan man frit bestemme, hvem der skal arve, og samtidig planlægge, så bo- og gaveafgifter minimeres.
Gode grunde til at lave et testamente
- Undgå arvestrid
- Fordel din formue til dem du ønsker
- Ugifte samlevende arver ikke hinanden
- Ægtefæller arver ikke hinanden 100 %
- Særbørn arver ikke automatisk efter dig
- Du kan få indflydelse på, hvem der får forældremyndigheden, hvis du går bort, før dit barn er myndigt
Kombiner testamentet med en fremtidsfuldmagt
Hvor testamentet først får virkning ved død, kan en fremtidsfuldmagt træde i kraft, mens man stadig er i live – hvis man f.eks. på grund af sygdom mister evnen til at handle på egne vegne. På den måde kan man give ægtefælle eller svigerbørn mulighed for at varetage økonomiske og personlige forhold, uden at der skal en offentlig værge ind over.
Et klart testamente og en fremtidsfuldmagt giver ro i maven for alle parter, fordi man har taget stilling, mens man kan.
”Med et testamente og en fremtidsfuldmagt har du sikret, at arven efter dig fordeles, som du ønsker og samtidigt givet dine pårørende de bedste vilkår for at hjælpe dig i tilfælde af sygdom. Du tager stilling, mens du kan, og giver din familie klarhed, tryghed og færre konflikter”
Kathrine Bolmgren, jurist
Vi hjælper hver dag familier med at skabe overblik og sikre sig juridisk. Det behøver ikke at være dyrt, besværligt eller uoverskueligt at få styr på de nødvendige dokumenter.
Få en gratis og uforpligtende snak med en af vores dygtige jurister allerede i dag.