Ring til os mandag til fredag 09.00 – 16.00 på (+45) 71 99 21 44 eller skriv til os på kontakt@replik.dk
Søg

Indholdsfortegnelse

Artikel udgivet af

Journalist og presseansvarlig

Del artikel

Samejeoverenskomst: den glemte ægtepagt for kærester

Flere danskere bor sammen uden at være gift og står ofte helt ubeskyttet. Således har tusindvis af danskere købt bolig sammen uden juridisk sikkerhedsnet. Op mod 370.000 danskere bor i dag sammen uden at være gift, og over de sidste 15 år er der set en stigning på 25 procent på antal samlevende par i Danmark.

Samejeoverenskomsten er ikke det mest udbredte samtaleemne, når snakken falder på juridisk sikring, men med den seneste udvikling og den data, vi har på området, så er dokumentet blevet langt mere relevant at forholde sig til for en større mængde danskere.

Der er i dag ca. 4,6 mio. myndige danskere, hvilket betyder, at lidt over 8 procent af den myndige danske befolkning lever som ugifte samlevere, og mange af dem gambler med store summer penge, måske endda uden de ved af det.

Kærestepar gambler med millionbeløb: Har ingen aftale, hvis de går fra hinanden

Boligpriserne er steget meget de seneste mange år, og det medfører større økonomiske risici, men stadig ser vi et langt større antal kærestepar, der sætter sig i situationer uden et juridisk sikkerhedsnet. Ved udgangen af 2024 havde den gennemsnitlige dansker over 18 år en rekordhøj nettoformue på 2.178.000 kroner ifølge Danmarks Statistik. Der er derfor ofte mange penge involveret, når kærestepar køber ejendom sammen.

Når ugifte samlevende køber bolig sammen uden en samejeoverenskomst, træder de ind i et juridisk tomrum. Der findes ikke samme lovgivningsmæssige beskyttelse som for ægtefæller, hvilket betyder, at en række centrale spørgsmål står ubesvarede ved et brud, fortæller chefjurist i Replik, Katrine Lindgaard Pedersen.

Når to personer ejer en bolig sammen, er det ikke sikkert, at økonomiske bidrag bliver afspejlet ved en deling, selv hvis den ene har betalt mere. Samtidig er der ingen automatisk ret til at blive boende, uanset tilknytning eller fælles børn. Uenighed om værdi, salg eller overtagelse kan desuden også føre til dyre og langvarige konflikter, fortsætter hun.

Kort sagt kan manglende aftaler betyde, at store værdier bliver fordelt tilfældigt frem for retfærdigt.

I Replik ser vi flere og flere konflikter mellem ugifte par, og derfor er samejeoverenskomsten som juridisk dokument vigtigere end nogensinde.

-At oprette en samejeoverenskomst handler ikke om mistillid, men om rettidig omhu. Når man investerer i fast ejendom sammen, er det afgørende at få afklaret spillereglerne, mens man er enige.

En samejeoverenskomst giver mulighed for at fastlægge ejerandele og økonomiske bidrag klart, aftale hvordan en eventuel gevinst eller et tab skal fordeles, aftale hvordan værdien af ejendommen skal fastsættes samt beslutte, hvem der har mulighed for at overtage boligen ved et brud.

-Uden en samejeoverenskomst overlades afgørende beslutninger til efterfølgende forhandlinger – ofte i en konfliktfyldt situation. Derfor er samejeoverenskomsten et af de vigtigste juridiske værktøjer for ugifte samlevende, der ønsker økonomisk tryghed, slutter Katrine Lindgaard Pedersen.