Vi er glade for at kunne dele nyheden om, at Replik har indgået et officielt samarbejde med Lykkeliga – en organisation, der skaber fællesskab, glæde og udvikling for børn og unge med særlige behov gennem håndbold.
Med over 1500 hådboldstjerner fordelt over hele landet er Lykkeliga et stærkt fællesskab, der samler familier om en sport, hvor alle kan være med.
"Vi er stolte af at støtte Lykkeliga og deres inspirerende arbejde. De skaber et unikt fællesskab, hvor børn og unge med særlige behov får mulighed for at opleve glæden ved sport og sammenhold. Vi ser frem til at bidrage med vores juridiske ekspertise og hjælpe familierne, så de kan fokusere på det vigtigste – glæden og fællesskabet i Lykkeliga. ”
Thomas Funch, direktør i Replik
Som en del af samarbejdet har kunder hos Replik nu mulighed for at støtte Lykkeliga, når de får udarbejdet juridiske dokumenter. Ved at vælge denne støtteordning ved udarbejdelsen af dokumenter, så donerer Replik 25 % direkte til Lykkeliga og deres fantastiske arbejde*. Det betyder ganske enkelt at vores kunder har mulighed for at slå to fluer med ét smæk – både ved at sikre sig selv juridisk med markedets bedste produkter og rådgivning samt ved at støtte et godt formål.
Derudover vil jurister fra Replik deltage i fire af Lykkeligas samlinger rundt om i landet. Her vil vi afholde oplæg for forældrene og tilbyde rådgivning inden for familie- og arveret, så vi kan bidrage til øget tryghed og sikkerhed for de familier, der er en del af Lykkeliga.
Vi ser frem til at styrke dette nye samarbejde og bidrage til Lykkeligas vigtige arbejde.
"Vi er utroligt glade for at få Replik med som samarbejdspartner. Deres støtte betyder, at vi kan give vores familier endnu mere viden og tryghed omkring juridiske spørgsmål, som ofte fylder meget i hverdagen. Sammen kan vi gøre en reel forskel.”
Mikael Espensen, Bestyrelsesformand i Lykkeliga,
Om Lykkeliga
Lykkeliga er en landsdækkende organisation, der giver børn og unge med særlige behov mulighed for at opleve glæden ved håndbold i et inkluderende og støttende fællesskab.
Lykkeliga vokset sig til et stærkt netværk med over 1500 håndboldstjerner på mere end 80 hold. De er fordelt på mere end 90 håndboldhold i hele landet. Ud over at styrke børn og unges sociale og motoriske udvikling, skaber Lykkeliga også et værdifuldt fællesskab for forældre og søskende.
*Støtteordningen kan ikke kombineres med andre rabataftaler.
