Ring til os mandag til torsdag 09.00 – 16.30 og fredag 09.00 – 16.00 på (+45) 71 99 21 44 eller skriv til os på kontakt@replik.dk
Søg
Søg

Replik indgår samarbejde med Jyske Bank

Jyske Bank og Replik har indgået et samarbejde, så kunder og medarbejdere i Jyske Bank koncernen kan få skræddersyet juridiske dokumenter, som sikrer den enkelte og deres familie i tilfælde af sygdom, skilsmisse og død.

Det betyder, at Jyske Banks godt 900.000 kunder og 3800 medarbejdere nu har mulighed for at få hjælp til juridiske dokumenter på fordelagtige vilkår – så de kan skabe en sikker og tryg fremtid for dem selv og deres familier.

Vi er meget stolte over at få muligheden for at indgå et samarbejdet med én af Danmarks største pengeinstitutter. Vi er glade for, at vi i tæt samarbejde med Jyske Bank kan tilbyde bankens kunder tryghed i form af skræddersyet juridiske dokumenter inden for familie- og arveretten. Det er det helt rette match. Både Replik og Jyske Bank har kunderne i centrum, leverer kvalitetsprodukter og ønsker at skabe tryghed i familien”, fortæller Thomas Funch, direktør i Replik.

Samarbejdspartner med stor erfaring i familie-og arveret

Replik er én af Danmarks største digitale virksomheder inden for familie-og arveret, og med et stort fokus på juridisk og personlig rådgivning. Thomas Funch uddyber:

Vi har et meget stærkt udvalg af familie arveretslige produkter og ydelser som Jyske Banks medarbejdere og kunder får adgang til. For Replik handler det om at sikre familien hele vejen rundt, både der hvor de er i livet netop nu, men også i fremtiden. Det gør vi gennem høj faglighed og rådgivning, som udmønter sig i udarbejdelsen af de nødvendige juridiske dokumenter, af den højeste kvalitet

Replik har store erfaringer med partnerskaber til fordel for kunderne gennem samarbejde med andre virksomheder og organisationer.  

Vi har gode erfaringer med at samarbejde med andre virksomheder, når vi tilbyder vores ydelser og produkter. Den erfaring trækker vi på, så vi kan tilbyde de bedste løsninger til Jyske Banks kunder,” siger Thomas Funch afslutningsvist.

Kristian Bloch, områdedirektør i Jyske Bank, Privat udtaler: “Når vi drøfter boligkøb, pensions- og formueforhold mv. med vores kunder, fokuserer vi også på vigtigheden af, at der er styr på de juridiske forhold. De fleste kunder erkender behovet, men i en travl hverdag, får de ikke altid gjort noget ved det. Samarbejdet med Replik gør det muligt – direkte på mødet – at henvise kunderne til en stærk og kompetent partner. Kunden bliver derefter kontaktet af en jurist fra Replik, der aftaler det videre forløb. Det er med til, at gøre det nemt og enkelt at  gå fra at synes det er en god ide, til rent faktisk at gøre noget ved det og få taget de vigtige beslutninger”.

Replik yder rådgivning af absolut højeste faglige kvalitet kombineret med de nyeste digitale løsninger. Det er højt specialiserede jurister, som foretager al rådgivning indenfor alle aspekter af familie- og arveret.

Familietestamente har skiftet navn til Replik

Vores nye navn Replik bygger på den succes, der er skabt under navnet FamilieTestamente.

Intet er ændret for dig som kunde, vi har stadig fokus på den menneskelige relation og trygge juridiske rådgivning.