I takt med at vores liv flytter mere og mere online, efterlader vi os ikke længere kun fysiske ejendele, men også en stadig større mængde digitale spor. Replik forventer en eksplosiv vækst i interessen for digital arv de kommende år.
Det er ikke mange henvendelser, der kommer i disse tider i Danmark, når det omhandler digital arv, men det gør ikke debatten mindre interessant. Det er et område, der unægteligt bliver en del af fremtiden, mener Katrine Lindgaard Pedersen, der er chefjurist i Replik.
”På længere sigt bliver digital arv i Danmark lige så naturlig en del af et testamente som fordeling af fysisk arv”, vurderer hun. ”Det bliver et større og større emne i fremtiden. Flere og flere personer lever af digitale aktiviteter, blandt andet influencere og selvstændige”, fortsætter Katrine Lindgaard Pedersen.
Digital identitet har følelsesmæssig og økonomisk værdi
Vi lever et mere digitalt liv i dag end tidligere, og det efterlader naturligt en digital arv. De digitale spor, vi efterlader os, kan være fotos i skyen, e-mails, sociale profiler, abonnementskonti, adgang til netbank, kryptovaluta og dokumenter på harddiske.
Alligevel er planlægning for, hvad der skal ske med det digitale indhold efter døden stadig lav. En nyere undersøgelse fra ingeniørforeningen, IDA, peger på, at kun omkring ni procent af befolkningen har lagt en plan for deres digitale arv.
Det er et klart signal om, at emnet endnu ikke fylder meget i danskernes bevidsthed, og lovgivningen halter også. Der mangler klare regler på området, men den voksende interesse og samfundsmæssige udvikling medfører et større politisk og juridisk fokus.
”Der er en voksende forståelse for, ens digitale identitet og aktiver har både følelsesmæssig og økonomisk værdi”, fortæller Katrine Lindgaard Pedersen, og det er en spirende trend og udvikling, der viser, at digital arv er et emne, der er i fremdrift i Danmark.
Særlige regler og mangel på ensartethed
Juridisk står vi i Danmark med nogle særlige regler. Databeskyttelsesreglerne, GDPR, gælder som udgangspunkt ikke for afdøde personer, men Danmark har valgt national regulering, så personoplysninger om afdøde er beskyttet i op til ti år efter døden.
Det betyder, at adgangen til kommunikation og visse data kan være begrænset, og det kan skabe stor frustration for de efterladte, men det er også et nødvendigt hensyn til afdødes privatliv. Spørgsmålet om, hvor meget tech-platforme selv tillader pårørende at se eller gøre ligger desuden i skæringsfeltet mellem tjenesteudbydernes politikker og arveretten.
Katrine Lindgaard Pedersen fremhæver tre ting fra de henvendelser, Replik får omkring sletning af profiler, som klart er det, der fylder mest hos danskerne lige nu. Klienterne vil gerne sikre, at deres konti kan lukkes og kredser primært deres spørgsmål omkring følgende:
- Hvordan man sikrer, at konti automatisk lukkes efter dødsfald
- Hvordan efterladte kan anmode platforme om sletning
- Om det overhovedet er muligt at få data fjernet fuldstændigt
”Mulighederne afhænger meget af de individuelle platforme og de politikker og vilkår som gælder der. Det kunne derfor være rart med noget ensartethed, som eventuelt kunne reguleres på EU-basis”, lyder det fra Katrine Lindgaard Pedersen.
I Danmark er særligt skifteretsattest og dødsattest afgørende for at give adgang til at lukke digitale platforme. Det gør digital arv til både en følelsesmæssig og praktisk udfordring for efterladte.
I dag er digitale aktiver en del af boet
Digital arv er omfattet af almindelige arveretlige regler, og derfor indgår digitale aktiver i dødsboet og fordeles mellem arvingerne.
GDPR gælder kun for levende personer, så når en person afgår ved døden, ophører deres databeskyttelse. Det betyder dog ikke, at pårørende automatisk får adgang til afdødes data. Det afhænger nemlig af platformens politikker og vilkår.
”Platforme som Instagram, TikTok, Youtube mv., kan udgøre en værdi – en sådan digital konto skal udlægges til arvingerne og vil efter dansk ret som udgangspunkt indgå i boets værdi. Kontoerne skal betragtes som aktiver, og arvingerne kan ikke blot bestemme, at de respektive aktiver ikke skal indgå i boet. Arvingerne må dermed som udgangspunkt ”købe” kontoen af boet, hvis man vil bestemme, hvad der skal ske med kontoen.”, uddyber Katrine Lindgaard Pedersen.
Praktisk rådgivning omkring digital arv
For Replik giver emnet plads til både oplysning og forebyggelse. Katrine Lindgaard Pedersen har nogle konkrete skridt og centrale fokuspunkter, som alle bør forholde sig til:
- Lav et testamente / sidste vilje hvor ønsker om digital arv er anført Her kan man beslutte, hvad der konkret skal ske med ens digitale konti, data, billeder, e-mail mv.
- Udpeg en digital forvalter En betroet person, som får lov at håndtere kontakt til platforme, anmode om sletning eller få adgang til data, alt efter hvad afdøde har ønsket.
- Lav en oversigt over platforme, koder mv – men opbevar den sikkert! Man bør lave en struktureret oversigt over konti og platforme, men aldrig skrive adgangskoder i testamentet. I stedet kan man bruge en password-manager med nødadgang – fx i Danmark har vi e-boks kodehusker, som kan tilgås af den der behandler boet.
Kontakt Replik for mere information og rådgivning om digital arv
Digital arv er et spirende element i danskernes bevidsthed i dag, men det bliver et centralt element i arveretten i den nære fremtid. Replik spiller en vigtig rolle ved at informere borgere og yde rådgivning, der sikrer den rette viden til at kunne navigere i den fremtid, der venter.
Læs de seneste indlæg og artikler fra Replik
Eksplosiv stigning i testamenter: Danskerne tager mere end nogensinde før stilling til fordeling af arven
Helt nye tal fra Tinglysningsretten viser en markant stigning i antallet af oprettede testamenter blandt danskerne. På bare to år er antallet fordoblet fra knap 51.000
Danskerne tager mere end nogensinde før stilling til fordeling af arven
Helt nye tal fra Tinglysningsretten viser en markant stigning i antallet af oprettede testamenter blandt danskerne. På bare to år er antallet fordoblet fra knap 51.000
Alvorlig situation: Nu går der 13 uger før din fremtidsfuldmagt kan træde i kraft
Opdatering: Familieretshuset har opdateret deres sagsbehandlingstid for ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter til fire uger mandag d. 19.01 2026, hvor det d. 14.01 hed 13 uger, som det
Få et gratis familietjek, som skaber tryghed for dig og din familie
Udfyld formularen, og vi kontakter dig for et gratis familietjek.
Hvad siger vores kunder?
