Uhelbredelig kræftsygdom startede snakken om fremtidsfuldmagten
Lone Smed Kimsholt har på sine 60 år oplevet mere død og ulykke, end hvad man bør i et menneskeliv. En af de helt tunge og triste hændelser var tabet af hendes mand, der var uhelbredelig syg af prostatakræft.
Det talte Replik med Lone om en formiddag i Slangerup, hvor hun holder til. Hun arbejder i dag i flexjob på et plejehjem, hvor hendes opgaver består af at være husassistent. Et arbejde som hun beskriver som meget givtigt, men også et job der er blevet hendes virkelighed efter en alvorlig ulykke tilbage i 2002, hvor en anden bilist buldrede ind i hendes bil på motorvejen, mens hun holdt i kø.
Lone fik senere hen tildelt flexjob, og derfor havde vi anledning til at sætte os i stuen en onsdag formiddag til en snak om de svære samtaler om død og ulykke samt et indblik i Lones historie for at forstå hendes perspektiv på juridisk sikring i dag.
Lone læner sig komfortabelt tilbage og virker rolig og samlet, inden vi starter en god dialog. Ofte kan samtalerne rive op i ældre sår, men hun er vant til at tale om det. Desværre.
Lone mistede også sin biologiske far, og der har generelt været meget cancer og pleje inde over hendes liv – og ja, så er der hendes egen ulykke, hvor hun fik to brud på rygsøjlen og piskesmæld efter sammenstødet på motorvejen dengang i 2002.
Det er derfor ikke fremmed eller tabubelagt for Lone at tale om de ellers normalt svære emner med død, ulykke og juridisk sikring.
Hun pakker ikke tingene ind. Hun mener også, at det er vigtigt at få italesat, selvom det kan være svært – især når der er børn involveret.
Generelt pakker de heller ikke tingene ind i familien, fortæller hun. Hendes datter er sygeplejerske, og har derfor også set, hvordan livet kan forme sig på en uheldig og alvorlig måde, når man mindst forventer det.
Vi er tilbage ved uheldet i 2002, hvor en bilist kørte hårdt op i Lones bil, og hun blev sendt på hospitalet og fik en krave på. Vurderingen var, at hun kunne sendes hjem, men smerterne var uudholdelige, og Lone henvendte sig til sygehuset i igen.
Da lægerne havde kigget hendes røntgenbilleder igennem viste det sig, at der var to brud omkring rygsøjlen, og havde de siddet bare en anelse skævere, så var hun endt med at sidde permanent i kørestol. Lone slap trods alt heldigt fra sammenstødet, men hun måtte stadig lægge livet om, og det blev aldrig som før. I dag arbejder hun 10 timer om ugen.
Fremtidsfuldmagten på plads
Fremtidsfuldmagten blev hun først bekendt med, da de oprettede testamente under hendes mands sygdomsforløb. Her valgte de ikke at gøre det, men da hun blev alene, så oprettede hun en fremtidsfuldmagt med respekt for livets uforudsigelighed.
Det føler hun, at hun skylder sig selv og sin datter at gøre. Hun ønsker, at det er hendes nærmeste, der skal varetage hendes interesser, hvis det skulle blive aktuelt og ikke et bureaukrati.
Lone har tilmed opfordret sine venner, bekendte og familie at gøre det samme. Hun er ikke i tvivl om, at det medfører en lettelse at få ordnet – uanset om man har levet 60 år som hende, eller man er et ungt menneske. Uheld kan ramme alle.
Tak, fordi du ville tale med os.