Ring til os mandag til fredag 09.00 – 16.00 på (+45) 71 99 21 44 eller skriv til os på kontakt@replik.dk
Søg

Indholdsfortegnelse

Artikel udgivet af

Journalist og presseansvarlig
JURIST (CAND. JUR)

Del artikel

Slægtsarv

Hvad er slægtsarv?

Slægtsarv er et arveretligt begreb, der beskriver, hvem der arver, når afdøde ikke har oprettet et testamente. Det betyder, at arven følger den biologiske slægtslinje.

Hvordan fungerer slægtsarv?

Ved slægtsarv bliver arven som udgangspunkt fordelt inden for den familiegren, hvor arvingen hører til. Hvis en arving ikke overlever afdøde, vil arven i stedet gå til arvinger i nedadgående linje.

Eksempelvis afgår Bo ved døden. Bo havde en søn, Preben, som desværre ikke overlevede ham. I dette tilfælde vil Prebens eventuelle børn arve i hans sted. Det vil altså sige, at Bo’s børnebørn arver efter Bo.

På den måde sikrer slægtsarven, at værdierne forbliver i samme slægtslinje. Så længe vi taler om børn eller børnebørn, befinder vi os i 1. arveklasse.

Hvis Bo hverken efterlod sig børn eller børnebørn, vil der ikke være arvinger i 1. arveklasse. Man går derfor videre til 2. arveklasse, hvor afdødes forældre befinder sig.

Her gælder det samme princip: Hvis forældrene ikke overlever afdøde, går arven videre nedad i slægten til søskende og derefter til søskendes børn.

Arveretten stopper dog ved søskendes børn, for så vidt angår 2. arveklasse. Hvis der hverken er forældre, søskende eller søskendebørn, går man videre til 3. arveklasse.

I 3. arveklasse finder vi afdødes bedsteforældre. Hvis bedsteforældrene ikke lever, går arven videre nedad i slægtslinjen til farbrødre og fastre samt morbrødre og mostre. Arveretten går dog ikke videre til fætre og kusiner. Arvelinjen stopper derfor ved farbrødre, fastre, morbrødre og mostre.

Hvis der ikke findes arvinger i nogen af arveklasserne, vil arven tilfalde statskassen.

Kontakt Replik

Hos Replik hjælper vi med at oversætte de juridiske regler til konkrete løsninger, der giver tryghed i familien.

Du kan også læse om relevante emner som arveklasser, testator, tvangsarv og successionsrækkefølger

Få et gratis familietjek, som skaber tryghed for dig og din familie

Udfyld formularen, og vi kontakter dig for et gratis familietjek.


Hvad siger vores kunder?

"Det har været en fornøjelse at samarbejde med jer. God og grundig behandling af vores oplæg til færdige dokumenter for os begge af fremtidsfuldmagten. Klar til tinglysningen, og er nu tinglyst via direkte henvisning i en mail fra jer til os. Det var nemt. Stor tak fra os. De vil vi anbefale andre".
Marie og Ole
Kunder hos Replik

Artikel udgivet af

Journalist og presseansvarlig
JURIST (CAND. JUR)

Del artikel