Replik er igen kåret som Børsen Gazelle. For andet år i træk modtager vi anerkendelsen, der gives til virksomheder med markant og vedvarende vækst. Det ser vi som en stærk anerkendelse af den udvikling, Replik fortsat er midt i – og af det arbejde, vores medarbejdere hver dag lægger i at skabe juridisk tryghed.
To Gazeller og en vækstrejse, der fortsætter
Sidste år modtog Replik sin første Børsen Gazelle. I år kan vi føje endnu en til rækken.
At modtage Gazellen for andet år i træk er for os et bevis på, at den udvikling, vi har arbejdet målrettet med gennem flere år, fortsætter.
Replik hjælper hver måned tusindvis af danske familier med blandt andet testamenter, fremtidsfuldmagter, ægtepagter og andre juridiske dokumenter. Samtidig arbejder vi løbende med at udvikle vores rådgivning, digitale løsninger og samarbejder, så jura bliver lettere tilgængelig for flere.
“Den første Gazelle var en stor milepæl for os. At vi nu modtager den igen, gør mig mindst lige så stolt, fordi det viser, at vi har formået at fastholde vores udvikling og vækst. Det skyldes først og fremmest et stærkt hold af medarbejdere, som hver dag arbejder for at gøre en reel forskel for vores klienter,” siger Thomas Funch, administrerende direktør i Replik.
Vækst med juridisk tryghed som omdrejningspunkt
Vækst er ikke et mål i sig selv for Replik. Ambitionen er fortsat at gøre juridisk rådgivning mere tilgængelig og skabe tryghed for de mange mennesker, der bruger os.
Det sker både gennem den daglige juridiske rådgivning og gennem en bred indsats for at dele viden. Hvert år møder vi tusindvis af danskere gennem foredrag og webinarer, ligesom vores jurister løbende bidrager med juridisk viden i medierne og den offentlige debat.
Samtidig udvikler vi løbende vores digitale løsninger og måden, vi arbejder på, så teknologi og juridisk faglighed understøtter hinanden.
“For os er Gazellen først og fremmest en anledning til at stoppe op og anerkende det, vi har skabt sammen. Vi er vokset meget, men vores udgangspunkt er det samme: høj juridisk kvalitet, nærværende og personlig rådgivning og løsninger, der skaber værdi for den enkelte. Det skal fortsat være fundamentet for den udvikling, vi står overfor,” fortæller Thomas Funch.
Tak til alle, der er en del af rejsen
At Replik for andet år i træk kan kalde sig Børsen Gazelle, er resultatet af en fælles indsats.
En stor tak skal derfor lyde til vores medarbejdere, der hver dag bidrager til at udvikle Replik og skabe juridisk tryghed for danske familier.
Også vores samarbejdspartnere spiller en vigtig rolle i vores fortsatte udvikling og ikke mindst de mange mennesker, der vælger at vise os deres tillid.
Hvad er en Børsen Gazelle?
Børsen Gazelle uddeles af Dagbladet Børsen til virksomheder, der gennem fire år i træk har haft kontinuerlig vækst og mindst har fordoblet deres omsætning eller resultat i perioden. Kun omkring 1 pct. af danske virksomheder lever op til kriterierne.
For Replik er det andet år i træk, at virksomheden modtager Børsen Gazelle.
Kontakt for yderligere information
Thomas Funch
Administrerende direktør, Replik
Tlf.: 71 74 77 71
E-mail: tf@replik.dk
Janne Jelstad
Kommunikationsansvarlig, Replik
Tlf.: 29 92 36 94
E-mail: jele@replik.dk
