Vi er i løbet af januar blevet klogere på tallene vedrørende fremtidsfuldmagten sidste år. Det viser sig blandt andet, at 16 procent af de aktiverede fremtidsfuldmagter i 2024 blev afvist. Det fortæller en aktindsigt, Replik har fået fra Familieretshuset.
Det lyder måske ikke så slemt, men siden 2020 er der:
- Oprettet 431.550 fremtidsfuldmagter
- Af dem er 7.669 sat i kraft.
- Det efterlader 423.881 fremtidsfuldmagter, der ikke er sat i kraft
Vi har nu to år i træk set 16-20 procent af de aktiverede fremtidsfuldmagter blive afvist, og hvor efterlader det de 423.881 danskere, der har oprettet en fremtidsfuldmagt? Har de juridisk tryghed med de her statistikker?
Replik har aldrig fået afvist en fremtidsfuldmagt
Replik står i dag for ca. 10% af de udarbejdede fremtidsfuldmagter i Danmark, og med de ovenstående tal in mente, så fremgår det klart, at det er mange.
Trods det store antal fremtidsfuldmagter, Replik udarbejder, så har vi aldrig oplevet, at vores kunder har fået afvist en fremtidsfuldmagt.
Det er vi stolte af, da den mængde, vi har udarbejdet, burde være en del af statistikken med de afviste fremtidsfuldmagter. Det understreger, at den rette juridiske kompetence og omhu kan sikre juridisk tryghed.
Skabelon på digital fremtidsfuldmagt er populært blandt danskerne
Når vi kigger på danskernes søgning på nettet, kan vi udlede, at danskerne månedligt søger 21.000 gange på ordet fremtidsfuldmagt, 1600 gange månedligt på digitale fuldmagter og 2500 gange på kombinationen fremtidsfuldmagt skabelon gratis.
Udover det søger danskerne også på fremtidsfuldmagt skabelon (1300) og fremtidsfuldmagt eksempel (1700). Begge af disse søgninger ligger også med i toppen på søgelisterne.
Danskerne leder altså efter måder at oprette fremtidsfuldmagten på egen hånd, kan vi udlede af tallene, selvom det er forbundet med en vis risiko ikke at tale med en fagligt kvalificeret for rådgivning.
Fremtidsfuldmagt pris rangerer også højt i søgningerne
Prisen har også en særlig interesse for danskerne, når de skal oprette deres fremtidsfuldmagt. 2.400 månedlige søgninger kan der registreres på ordene fremtidsfuldmagt pris. Der er også tæt på dobbelt så mange, der søger på ”hvad koster en fremtidsfuldmagt”.
Replik tilbyder en af de billigste fremtidsfuldmagter på markedet, hvor du endda får rabat, hvis du opretter dig gennem vores samarbejdspartnere. Udover det så har Replik en statistik, der tæller nul afviste fremtidsfuldmagter.
Rådfør dig med en jurist, hvis du er i den mindste tvivl om din fremtidsfuldmagt
Med den store stigning år for år, så falder det naturligt, at fejlmarginen tilsvarende vokser sig større, når fremtidsfuldmagten skal aktiveres.
Vi er hos Replik eksperter på området, og vi tager os altid den tid, det kræver, så du sover roligt om natten og ikke skal bekymre dig om kvaliteten af din fremtidsfuldmagt.